Dag 1: Wes Andersons fest

”Film som oplevelse i biografen er faktisk ikke nedgående,” irettesætter jury-formand James Schamus en journalist på festivalens første pressemøde.

”I Kina bygger de syv biografsale om dagen, og publikummet bliver yngre og yngre. Det er dejligt at opleve den udvikling i Asien, for i min hjemby New York er jeg den yngste blandt publikum til udenlandske film,” siger den 54-årige indie-producer.

Han er attraktivt flankeret af den amerikanske Frances Ha-stjerne Greta Gerwig og vores egen Trine Dyrholm, der med sin hvide skjorte og lyse, nordiske teint lyser op som en vintergæk.

Foruden dem tæller juryen blandt andet også instruktøren Michel Gondry, den østrigske skuespiller Christoph Waltz og den kinesiske superstjerne Tony Leung, der havde hovedrollen i sidste års åbningsfilm The Grand Master.

Festivalens store scoop
De næste ti dage skal jurymedlemmerne se tyve film i hovedkonkurrencen, hvoraf mange handler om børn og tunge konflikter.

Pressen spørger Trine Dyrholm, om hun har gjort sig nogle tanker om de film, der er i spil til den eftertragtede Guldbjørn.

”Når det kommer til programmet, vil jeg helst ikke svare direkte på emner. Jeg er meget interesseret i film, hvor man bliver rørt. Jeg ser efter film, som har et personligt aftryk,” svarer hun.

The Grand Budapest Hotel er årets åbningsfilm og festivalens store scoop. Instruktøren Wes Andersons gennemførte og skæve film har mange fans, og filmen var noget af et tilløbsstykke. Allerede en time inden dørene til salen blev åbnet, stod der mange forventningsfulde mennesker i lang kø for at komme ind.

Wes Andersons film er trygge. Er man fan af den krøllede texaners gakkede og rørende film, bliver man sjældent skuffet.

The Grand Budapest Hotel er ingen undtagelse. Med filmens ekstreme detaljerytteri i alt fra hotellets fantasifulde dekorationer til de farvestrålende uniformer ligner den endnu et hit fra den 44-årige instruktør – især fordi den tåler flere gensyn.

Fiennes som førsteelsker
Filmen fokuserer på Ralph Fiennes, som debuterer i Andersons univers og giver den som beleven førsteelsker/concierge på det attraktive Hotel Grand Budapest.

Da en af hans mange ældre elskerinder bliver myrdet, falder mistanken på ham, og så får han og protegeen Zero, spillet til ug af den ukendte Tony Revolori, nok at se til.

Til trods for mange sjove optrin er den faktisk lidt mere dyster, end Andersons film typisk er.

En amerikansk journalist er ikke i tvivl: ”Det er hans bedste film!” En anden mener derimod, at den er lidt for kunstlet. Han påpeger også, at der ikke var noget bifald efter rulleteksterne.

Tørt brød og dårlig løn
Det nåede undertegnede dog ikke at opfange, for da var jeg af sted over stepperne for at nå til den efterfølgende pressekonference.

En venlig tysk kollega havde nemlig forberedt mig på, at det måtte jeg gøre, hvis jeg ville have en plads. Som festival-debutant turde jeg ikke andet.

Og hvilken pressekonference!

Foruden instruktøren selv er der også Ralph Fiennes, Tilda Swinton, Willem Dafoe, Jeff Goldblum, Edward Norton, Bill Murray med flere.

Anderson bliver drillet af sin faste skuespiller, charmøren Bill Murray, da sidstnævnte overtager mikrofonen, efter en journalist har spurgt, hvad der får skuespillere til at blive ved med at medvirke i instruktørens film.

”Vi bliver lovet lange arbejdsdage og dårlig løn. Vi får tørt brød. Man mister penge på arbejde, fordi man giver flere drikkepenge, end man selv har tjent,” lyder det fra stjernen, der med strikket tophue og komiske kommentarer er i hopla.

Glamour på førstedagen
American Hustle har allerede haft dansk premiere og er da heller ikke med i hovedkonkurrencen, men den blev vist som en del af Berlinale Special-programmet.

Filmene er valgt af festivaldirektør Dieter Kosslick og har lidt ry for primært at være kendis-trækplaster.

Filmen kaster da også ekstra stjernedrys over galla-aftenen, hvor blandt andre den tyske supermodel Heidi Klum vrikker ned ad den røde løber for at se The Grand Budapest Hotel.

Det er storslået, stjernedrysset åbningskræs, der klæder Potsdamer Platz, som aldrig har været Berlins skønneste plet med Deutsche Bahns skæve glastårn.