Lanthimos og Nicole Kidman indtager Cannes

Græske Yorgos Lanthimos laver sære film.

Hvad enten det foregår i huset hos en græsk familie som i Dogtooth, eller i en nær dystopisk fremtid som i The Lobster, er der på samme tid både et genkendeligt og et fremmedgørende element.

Instruktørens nyeste, The Killing of a Sacred Deer, er ikke mindre sær. Her bliver en mand tvunget til at vælge, hvilket af sine to børn han helst vil ofre for at redde det andet, da en slags selvforskyldt forbandelse rammer hans familie.

Det udvikler sig til en af festivalens mest uhyggelige film med scener, der brænder sig fast på nethinden.

Som da familiefaren Steven tager den sekstenårige dreng, han ser som roden til sine problemer, gidsel i familiens kælder. Mens han terroriserer sit offer fysisk, bliver han selv psykisk terroriseret med, hvordan han forårsagede drengens fars død.

Men hvis man havde håbet at få svar på de mange spørgsmål, som filmen rejser, fra instruktøren under filmens pressemøde i Cannes, gik man forgæves.

”I spørger ind til noget af det mærkværdige, der sker i filmen, men jeg vil helst ikke gribe ting for analytisk an. Jeg kan ikke lide at forklare mine film, jeg vil hellere opdage dem,” fortalte Yorgos Lanthimos de forsamlede journalister og fortsatte.

”Der er en historie og en gruppe, som finder sammen for at lave den. Men jeg sørger for, at vi gør tingene underbevidst i stedet for at overveje, hvad bestemte ting betyder.”

Det gælder også filmens slutning, hvor det svære valg skal træffes.

”Hele filmens pointe er jo, at man ikke rigtigt ved, hvad der foregår, så jeg ved det heller ikke – det er sådan, vi lavede filmen. Det spørgsmål må man tage videre med sig.”

Udfordring for en skuespiller
Colin Farrell, der spiller filmens hovedrolle, var ikke til stede ved pressemødet.

Derfor fik Nicole Kidman, der spiller hans kone Anna, meget af opmærksomheden. The Killing of a Sacred Deer har skinger horror-musik og psykologisk gys a la The Shining, så Kidman blev under optagelserne overrasket af, at instruktøren betragtede filmen som en komedie.

”Når Yorgos sagde: ’Husk nu, at det er en komedie’, sagde jeg bare: ’Øh, okay,’” fortalte skuespilleren, som vi interviewer i det nye nummer af Ekko.

”På det her tidspunkt i mit liv forsøger jeg bare at være dristig og åben for ting med filmskabere, jeg tror på. Jeg prøver at lade, som om jeg er 21 og i begyndelsen af min karriere,” sagde Nicole Kidman, der også i en anden film i hovedkonkurrencen, Sofia Coppolas The Beguiled, spiller en hovedrolle over for Colin Farrell.

”Yorgos skaber en helt særlig vision, og skuespillernes job er at hjælpe den på vej. Ofte lød hans instruktion: ’Vær sød ikke at gøre noget,’ og det er svært som skuespiller.”

Større frihed i Grækenland
Yorgos Lanthimos slog for alvor igennem i 2009 med den græske Dogtooth, som vel også kan kaldes en slags komedie i ordets allermørkeste forstand.

The Lobster lavede han i Storbritannien, og The Killing of a Sacred Deer er optaget i USA, men instruktøren kan godt se idéen i at lave en græsk film igen på et tidspunkt.

”Tidligere ville jeg ikke lave flere græske film, men der er en frihed i at lave græske film, som er svær at finde andre steder. I en mere struktureret industri er der flere regler og forventninger til, hvordan man gør tingene. Så jeg vil overveje at lave det rette projekt i Grækenland,” fortalte Lanthimos.

Tilfældets musik
Lige nu forbereder han endnu en amerikansk film samt en miniserie om Iran-Contra-skandalen for streamingtjenesten Amazon.

Det bliver nyt for instruktøren at fortælle en virkelig historie. Han kan nemlig godt lide friheden i, at tid og sted ikke er præciseret i en fortælling.

”Som alle andre starter vi med et manuskript, og i den fase tænker jeg kun på historien og temaerne. Mine film kunne foregå hvor som helst, så først efter at historien er på plads, tænker vi over, hvor det skal være henne og den slags praktiske ting, hvilket er en stor frihed,” sagde Lanthimos og tilføjede:

”Når vi filmer, prøver jeg at bruge de tilfældigheder – hvad enten det er held eller skæbnen – som opstår. Jeg vil helst ikke have for meget kontrol med omgivelserne.”

Den kommentar fik Nicole Kidman til at afsløre instruktørens noget særlige metode.

”Hvis man stiller ham et spørgsmål, svarer han bare: ’Hmm,’ og trækker på skuldrene eller bevæger øjenbrynene. Men det er faktisk befriende, for man får selv lov til at fortolke tingene.”