Zentropa generobrer fodboldtronen

Danmark-Tyskland 1992 havde været gabende forudsigeligt ved siden af. Skagens sejr over Brøndby i 1987 havde godt kunnet gå hjem og lægge sig.

I nogle minutter så det ud til, at de lyserødt klædte publikumsyndlinge fra Girls United ville levere en historiens største fodbold-overraskelser, da de i kvartfinalen ved Ekko Film Cup 2012 mødte de tidligere vindere, hjemmebanefavoritterne fra Zentropa.

Det udløste turneringens største bifald – og stor begejstring fra dagens veloplagte kommentatorpar (venligt udlånt af DR) Jens Jacob Juulsager og Henrik Fallesen – da klipper Yrsa Wedel overlegent eksekverede et straffespark op i det lange hjørne og dermed bragte sit hold foran 2-0 på den anerkendte FIFA-regel om, at pigemål tæller dobbelt.

Dobbelt op på målmænd
Da havde Girls United dog allerede slået rekord ved at hente sin første sejr nogensinde i turneringen mod Fridthjof Film, der blev sat til vægs med 2-0.

Det var ikke uvæsentligt, at Girls United ved årets turnering havde taget tillægstitlen ”Husbands and Sons”, og holdets øvrige mål i turneringen blev da også sat ind af klipper Molly Marlene Stensgaards søn, Johan, producer Karoline Leths søn Aksel og en velspillende Kresten Kusk, hvis familierelation står mere uklart.

Som vanlig leverede Girls United – Husbands and Sons også årets mest dedikerede tilskuerindsats, men alligevel rakte træerne ikke helt ind i himlen. Og Girls Uniteds to (!) målmænd, Mie Andreasen og Louise Matell, var sagesløse, da skuespiller Cyron Melville først tog fat med et hattrick, der bragte selskabet videre i turneringen.

Skammelsen for gammel
Zentropa vandt turneringen i 2010, men tabte sidste år i semifinalen til FAF og var stærkt opsatte på revanche.

Zentropas direktør Ålen glimrede ved sit fravær, men til gengæld havde det sammentømrede mandehold for første gang vovet at åbne truppen for en kvinde, nemlig Kine Eliassen.

Det var dog endnu engang Cyron Melville, der ikke bare var Zentropas, men hele turneringens store profil med sit lave tyngdepunkt og sine vævre bevægelser. Undervejs gav han også prøver på sit skuespiltalent, da han fik et par tacklinger til at se en hel del voldsommere ud, end de rent faktisk var.

Stjernespilleren scorede også det afgørende mål i en nervepirrende finale mod TV 2, der ellers på forhånd havde stillet op til turneringen med kun et sigte: ”Vi er ligeglade, om vi vinder det hele – bare vi slår Zentropa!”

Det ønske gik ikke i opfyldelse for TV 2, der hurtigt blev stemplet som turneringens Italien: det hold, alle er imod!

Tv-stationen stillede nemlig op med et halvt hold af eks-professionelle – blandt andet den tidligere ligalandsholdsspiller David Rasmussen, der også kom på måltavlen i finalen – og det gav anledning til misundelige blikke og mindre skærmydsler.

Men som holdets anfører svarede, da han blev konfronteret med kritikken: ”Jeg spurgte alle på TV 2 – selv Poul Erik Skammelsen, men han syntes, han var for gammel!”

Den moralske finale
Mange fandt det velfortjent, da TV 2’s Goliat-hold fik én på trynen i finalen. Der var dog bred enighed om (i hvert fald i Ekko-lejren), at den moralske finale stod mellem arrangørerne fra Ekko og Zentropa i semifinalen.

Ekko slog klubrekord med tre overbevisende sejre – kulminerende i 1-0-sejren over Nimbus Film i kvartfinalen – og nyindkøbet af instruktøren Jonas Elmer viste sig at bære frugt.

Elmer var en uortodoks skarpretter i front, og kun en begrænset lungekapacitet hindrede ham i at hjemtage titlen som turneringens topscorer. Zentropa trak dog semifinalestikket hjem med en 2-0-sejr, hvilket mange mente, var ufortjent (i hvert fald i Ekko-lejren).

MGP Missionen på ryggen
To hold debuterede i Ekko Film Cup og måtte sande, at det er svært at være oprykker. De fleste overraskes simpelthen af niveauet, når de for første gang skal bide skeer med hold, der siden turneringens start i 2009 er blevet mere og mere sammenspillet.

Den alternative og selvbevidste filmskole Super16, der ellers mødte op struttende af ungdommelig selvtillid, tabte begge sine kampe med en fatal målscore på 1-8. Rigtigt ondt gjorde nederlaget til Den Danske Filmskole, der efter nogle magre år var en af turneringens store positive overraskelser.

Eleverne havde ladet lærerstablen bliver hjemme på Holmen, og det gav pote. Holdet nåede hele vejen til semifinalen – godt hjulpet af deres taktfaste kampråb: ”Sai-æns fik-tjon.”

Også de optimistiske svende fra ASA Film måtte sluge en bitter pille i deres første Ekko Film Cup. Med ”MGP Missionen” flot printet på trøjeryggene mødte de afslag på afslag.

Og trods den tidligere divisionsspiller Ahmad El-Ali på midten og Laura Drasbæk fiskende på toppen røg ud selskabet ud til Det Danske Filminstitut i en straffesparksgyser, hvor skuespiller og ornitolog Sebastian Klein ellers fik publikum til at klappe ham frem til sparket og bagefter takkede for opbakningen med en ægte Usain Bolt-gestus.

Fiber og brækket kraveben
ASA Film stillede med en bred trup, og allerede tidligt i turneringen kunne Sebastian Klein give kollega Mick Øgendahl det velmente råd, at ”man skal passe på, man ikke bliver skiftet ud, for så kommer man aldrig ind igen”.

Det kan da også godt være, Fridthjof Film skulle have beholdt deres centerforward Øgendahl på banen længere tid. Turneringen endte med et sviende nederlag til Cosmo Film i taberfinalen, et brækket kraveben til produktionsleder Tino Zidore og en fiberskade til direktør Ronnie Fridthjof.

Heldigvis havde de bogstavelig talt et 11-mands hold siddende på bænken.

Også Miso Film endte skuffende i taberfinalen, selvom holdet på kampdagen havde skiftet halvdelen af truppen ud som direkte konsekvens af en analyse på Ekkofilm.dk, der viste, at manuskriptforfattere sjældent sætter sig igennem på grønsværen.

Endelig måtte sidste års vindere, filmmedarbejderne fra FAF, tage til takke med en kvartfinaleplads, der utvivlsomt gjorde rigtigt ondt. Heldigvis kunne spillerne løsne op for sorgerne i massageteltet, som foreningen havde stillet til rådighed under sloganet ”FAF tar' smerten”.

Her fik massør Rasmus gjort korporligt kål på intet mindre end atten spillere fra de forskellige hold.

FAF havde også sponsoreret fadøl på banen, og den fristelse var for stor for mange af de spillere, der stadig var med i turneringen. Avedøre Stadion var således også først tømt for spillere, da ølhanen var tømt for allersidste dråbe.