Zentropa vil igen lave dokumentarfilm

For to dagen siden meddelte Zentropa i en pressemeddelelse, at man åbner en ny dokumentarafdeling ved navn Zentropa Documentary. Afdelingen skal lave dokumentartitler til biografer, tv-stationer og streameringtjenester i både ind- og udland.

I spidsen for det nye selskab står Nicole Horanyi, der selv har instrueret dokumentarfilm som En fremmed flytter ind og Motley’s Law.

I 2022 og 2023 var hun dokumentarchef på Viaplay, og hendes ambition er at lave kunstneriske dokumentarer til et bredt publikum.

”Jeg går efter etablerede instruktører, men har også fokus på de nye talenter og især kvindelige filmskabere og hovedpersoner, selv om døren står totalt åben for alle,” siger Nicole Horanyi til Ekko.

Hun fortæller, at hun allerede har gang i fire projekter af meget forskellig karakter, og ifølge pressemeddelelsen vil titler begynde at blive præsenteret i løbet af det næste års tid.

Men faktisk er det ikke første gang, at det store filmselskab Zentropa kaster sig over virkelighedens verden. Mellem 2000 og 2011 producerede selskabet ifølge Filminstituttets hjemmeside femten dokumentarfilm gennem selskabet Zentropa Real.

Startede med Trier
Zentropa Real blev stiftet i 2000 af produceren Carsten Holst – tidligere personlig assistent for Lars von Trier – og flere af selskabets første film tager udgangspunkt i Triers virke.

Von Triers 100 øjne handler om instruktørens Guldpalme-sejr i Cannes i 2000. Dogville Confessions er en bagom-dokumentar til Dogville. Og i 2003 udkom selskabets måske mest kendte film: De fem benspænd, som Trier lavede sammen med Jørgen Leth.

I 2004 overtog produceren Karoline Leth ledelsen af Zentropa Real, og under hende producerede man blandt andet Frank Piasecki Poulsens biografdokumentar Guerrilla Girl og Margreth Olins ungdomsportræt Raw Youth.

Men allerede i 2006 vendte Carsten Holst tilbage til direktørrollen, og herefter blev der kun produceret én film. Mads Brüggers Ambassadøren i 2011, som blev selskabets sidste, selv om den fik international opmærksomhed og blev vist på Sundance-festivalen.

Det vides ikke, hvorfor Zentropa valgte at lukke selskabet, men i netop 2011-2012 røg selskabet ind i en del sammenfaldende problemer, og dokumentarfilm er sjældent nogen stor indtægtskilde.

Blandt andet kom to store filmproduktioner til at koste markant mere end planlagt. Into the White endte med at lukke selskabets norske afdeling med Valerie Edwina Saunders i spidsen. Ifølge Zentropa-stifteren Peter Aalbæk Jensen var det tæt på at lukke hele selskabet.

Historien beskrives i Ekko #96.

Tror på projektet
Zentropa Real lukkede tilsyneladende endeligt i 2013 efter at have skiftet navn til Zentropa Entertainments26 ApS.

Cirka samtidig med Zentropa lukkede også Nordisk Film, Cosmo Film og Fridthjof Film deres dokumentarafdelinger, og i en artikel i Ekko fra 2014 diskuterede forskellige filmfolk, om store selskaber overhovedet egner sig til at lave dokumentarfilm.

Sigrid Dyekjær fra Danish Documentary pegede på, at mindre selskaber er mere fleksible og dermed bedre egnet til et projektorienteret støttesystem end de store selskaber.

Ronnie Fridthjof og Producentforeningens daværende direktør Klaus Hansen mente, at det er et problem, hvis små selskaber har nemmere ved at få støtte til dokumentarer, end de små har.

Instruktøren Janus Metz, der lavede krigsdokumentaren Armadillo hos Fridthjof Film, påpegede, at mange dokumentarister foretrækker små selskaber, fordi de tilbyder medbestemmelse og rettigheder.

”Instruktørerne søger derhen, hvor pengene ryger op på lærredet i stedet for at blive suget ind i et stort hus, hvor midlerne flyttes rundt i selskabet for at betale for varme, el og lønninger og holde biksen kørende. Når en stor del af pengene skal gå til at holde et stort hus kørende, er det ikke noget under, at jeg fik en temmelig beskeden royalty for Armadillo,” sagde han.

Men nu kaster Zentropa sig altså igen over dokumentargenren, og Nicole Horanyi tror helhjertet på det nye projekt.

”Zentropa kom til mig, fordi de længe har haft lyst til at lave dokumentar igen. Det er mega modigt at gøre det lige nu, hvor branchen befinder sig i en hård tid, og det er svært at afsætte projekter,” siger den nye dokumentarchef.

”Men med de samlede kræfter, vi udgør, tror jeg totalt på det, og for branchen kan det kun være godt, at en ny aktør satser på dokumentar til det brede publikum.”