Zentropas spegede aktieforløb

Meget ukonventionelt og – hvis man tager ordene for pålydende – sjaskende ulovligt.

Sådan betegner professor i selskabsret, Paul Krüger Andersen, i lørdagens Jyllands-Posten de aftaler, Zentropa har lavet for medarbejderne, som har købt aktier i selskabet.

I en stor artikel optrevler Jyllands-Posten forløbet omkring medarbejderaktierne, der første gang blev diskuteret i offentligheden af instruktør Anders Rønnow Klarlund i et personligt essay i seneste nummer af Filmmagasinet Ekko.

Her kritiserer han Peter Aalbæk Jensen for at have solgt ud af sine kunstneriske idealer, ligesom han undrer sig over, at Zentropa-bossen og kompagnonen Lars von Trier trak flere millioner kroner ud til sig selv, mens medarbejdernes aktier raslede ned i værdi – aktier, som Aalbæk ifølge Klarlund lagde sig godt i selen for at sælge.

Tosser A/S
Det længerevarende angreb mod Ekko, som Peter Aalbæk Jensen lancerede, kom dagen efter, Ekko interviewede flere tidligere Zentropa-medarbejdere om netop forløbet omkring medarbejderaktierne.

De tidligere ansatte, hvoraf flere stadig ejer værdipapirerne, udtalte her til Ekko, at de godt kendte risiciene, da de greb til lommerne for at eje en del af selskabet, som på det tidspunkt kunne gå på vandet og genererede flotte overskud.

Men konstruktionen omkring medarbejderaktierne har altså ikke ligefrem været uproblematisk ud fra en juridisk betragtning, mener Paul Krüger Andersen, der i sine 44 år som advokat med speciale i selskabsret ikke har set en lignende aftale.

For selvom medarbejderne i teorien kom til at eje halvdelen af Zentropa, er deres indflydelse blevet stærkt begrænset.

Medarbejderaktierne blev anbragt i et holdingselskab med det sigende navn: Tosser A/S. Aftalen gjorde det klart, at alle beslutninger lå hos hovedselskabet Zentropa Staten, hvor Aalbæk og Lars von Trier sidder på magten. Trier og Aalbæk fik vetoret over alt, hvad der blev besluttet på generalforsamlingen i Tosser A/S.

Ikke mindst en overenskomst fra 2006 med aktionærerne var problematisk.

”Loven tillod på daværende tidspunkt ikke stemmeløse aktier. Ifølge det direkte ordvalg står der jo i overenskomsten, at alle aktier tilhørende de personlige aktionærer skal betragtes som stemmeløse aktier,” siger Paul Krüger Andersen i Jyllands-Posten, hvis artikel er led i en større serie om Zentropa på baggrund af det skår i imaget, Peter Aalbæk Jensens angreb på Ekko ifølge avisen har ført med sig.

Aldrig set noget lignende
Aktieaftalen betød altså reelt, at medarbejderne blev frataget indflydelse. Og skulle der blive brug for deres stemmer, forpligtede medarbejderne sig for at stemme for de beslutninger, Zentropa Staten traf.

Også en formulering om, at direktionen i Tosser A/S skal udgøres af den siddende direktør i Zentropa Folket, er ifølge professoren opsigtsvækkende.

”Hvis man læser den direkte, så er det sjaskende ulovligt. For ifølge aktieselskabsloven er det generalforsamlingen i Tosser A/S, der vælger en bestyrelse. Og det er den bestyrelse, som igen vælger direktøren,” siger Paul Krüger Andersen i Jyllands-Posten og fortsætter:

”Man bliver nødt til at gå ind bag ordene og med de venlige briller vurdere, hvad er det egentlig, de mener. Og så kan man komme til den konklusion, at der måske er tale om, at dem, der underskriver aktionæroverenskomsten, giver udtryk for, at de er enige om at stemme på en bestemt måde. Men igen, jeg har aldrig set noget lignende.”

Forbillede i Chaplin
Zentropa-medarbejderne med aktier i Tosser A/S har dog ikke vist interesse for at ændre i konstellationen, hvilket Peter Aalbæk Jensen har denne forklaring på:

”Enten er det, fordi de godt ved, at det kører så stalinistisk, at de ikke har nogen indflydelse. Eller også tror de, at vi gør det, så godt, vi kan.”

Medarbejderaktierne var egentlig Lars von Triers ide med forbillede i Charles Chaplin, D.W. Griffith, Douglas Fairbanks og Mary Pickfords kollektive selskab United Artists. Zentropa manglede kapital, og Peter Aalbæk Jensen forhandlede oprindelig med rigmanden Torben Røsler, der dog ikke ville betale nok.

Medarbejderne fik i alt lov til at købe for 25,8 millioner Mens instruktører og producere måtte investere op til 2,5 millioner, fik folk lavere nede i hierarkiet kun lov til at købe for 50.000.

Konkret investerede de i rettighederne til Zentropas film, og planen var (og er stadig), at filmkataloget skulle sælges efter syv år med stor gevinst på aktionærernes bankkonti til følge.

Skød konsekvent forbi skiven
De fleste medarbejdere behøvede dog ikke hive penge op af pungen, da de investerede i deres arbejdsplads. Takket være en fordelagtig aftale med Forstædernes Bank kunne det årlige udbytte dække afdragene, så lånet ikke led medarbejderne til last.

Det var dog også denne bankaftale, der var medvirkende til, at drømmen om guldrandede profitter bristede.

Banken var millimeter fra at krakke, men blev opkøbt af Nykredit kort før, finanskrisen brød ud i lys lue. Og med den nye bank forsvandt de fordelagtige lånebetingelser, samtidig med at Zentropas regnskaber pludselig lyste rødt.

En række svage filmprojekter solgte dårligt i udlandet, og dvd-salget faldt i al almindelighed. Pludselig blev aktierne en dyr fornøjelse for medarbejderne, der nu personligt skulle afdrage på deres banklån.

”Vi skød konsekvent forbi skiven med vores film, og ude i verden ændrede betingelserne sig. Hvor vi i de gode tider kunne hente tre millioner kroner i udlandssalg på eksempelvis Annette K. Olesens film, var de pludselig trætte af at få Avedøre og nærmeste omegn proppet ned i kæften. De var begyndt at tabe penge på dem, for de performede ikke,” forklarer Peter Aalbæk Jensen til Jyllands-Posten.

Tilbud til værdigt trængende
I 2008 solgte Zentropa halvdelen af firmaet til Nordisk Film for 90-100 millioner. Medarbejderne fik her solgt halvdelen af deres aktier – dog med et tab, eftersom Zentropa med Peter Aalbæk Jensen og revisoren i spidsen selv bestemte kursen.

Da instruktøren Kristian Levring i efteråret 2011 kom Zentropa til undsætning og købte aktier for omkring fem millioner, gav Peter Aalbæk Jensen desuden nogle af medarbejderaktionærerne mulighed for at blive købt ud.

I en e-mail skrev han til aktionærerne, hvor han omtalte tilbuddet som et slags Matador-legat:

”En aktionær i den nuværende ejerkreds ønsker at fremkomme med moderat ramme til et delvist købs tilbud af mindretals aktionærer i Zentropa Folket. Denne pulje bliver administreret af mig og vil blive tilbudt værdigt trængende, næsten fortolket som i spillet Matador. Såfremt du er aktionær og ekstraordinære hændelser har forringet din økonomi eller dit helbred, bedes du meddele mig dette i al fortrolighed.”

Ifølge Jyllands-Posten tog nogle af aktionærerne tilbuddet ilde op, fordi de opfattede det som ”en konkurrence i elendighed”.

Folk må lukke røven
I dag er nogle medarbejdere kommet af med deres værdipapirer, mens andre har betalt af på deres gæld og forventer at få en fornuftig sum penge udbetalt, når filmkataloget sælges om tre år.

Til Jyllands-Posten giver Peter Aalbæk Jensen udtryk, at han er træt af balladen om aktierne.

”Jeg har fortrudt beslutningen om de medarbejderaktier mange gange, men nu må folk snart lukke røven. Vi kan ikke blive ved at tale om det. Vi har nedbragt faldhøjden nu, så alle er i stand til at leve med deres tab, og det er ikke til at vide, hvad vi kan få for kataloget,” siger han og fortsætter:

”Det kan stadig blive en god forretning, men folk må selv tage ansvaret for deres handlinger. Jeg kan ikke egenhændigt bære alle aktionærer over alle oversvømmede arealer.”