Generation Æh Øh Åh

Bloggen er udtryk for skribentens egne holdninger og opfattelser.

14. maj 2021 | 09:55

Blachmans selvfede sexisme

Foto | DR
Blachmans berusede takketale til Zulu Awards får Ekkos blogger til at grave DR-programmet fra 2013, hvor han inviterede kendte mænd – her forfatteren Jan Sonnergaard – til at kommentere på afklædte kvinders krop, frem af fortrængningens mørke.

”Hvad sker der for den moderne mand her på tærsklen til det pikløse samfund?” 

Det var et af de spørgsmål, Thomas Blachman stillede i 2013 i sit talkshow på DR2 med den temmelig forudsigelige titel Blachman

Præmissen for programmet var enkel. Blachman inviterede forskellige kendte mænd ind i en sofa med udsigt til en afklædt kvinde, hvis krop de frit kunne kommentere på. Kvinden måtte ikke selv sige noget. 

Programmet var hverken nyskabende eller provokerende, men til gengæld selvhøjtideligt og sexistisk. Det er nok derfor, de fleste af os har fortrængt det i dag. 

Allerede i 2013 forekom det håbløst forældet. I 2021 var det slet ikke blevet lavet. 

I en pressemeddelelse skrev DR dengang, at programmet var et ”sjældent indblik i mænds tanker om alt fra kvindekroppe til seksualitet”. 

En besynderlig præsentation, eftersom kvinder siden tidernes morgen ufrivilligt har skullet lægge øre til mænds tanker om alt fra deres påklædning til deres krop. 

Men tilbage til Blachmans undersøgelse. Hvad mener han med det ”pikløse samfund”? Patriarkatets besejring? Frigørelse og lighed for begge køn? 

Desværre ikke. 

Nærmere er det pikløse samfund en dystopi for den åbenbart let forskrækkede Blachman, som tror, at ligestillingen mellem kønnene og den politiske korrekthed har kastreret manden. 

Kan frygten for det pikløse samfund, som Blachman allerede luftede i 2013, være årsagen til hans grænseoverskridende optræden til Zulu Awards for et par uger siden? 

Foran publikum fandt han det vigtigt og nødvendigt at proklamere, at han havde en stiv pik i bukserne. Måske var hans optræden et forsøg på at minde os allesammen om pikkens ophøjede betydning. 

Eller om Blachmans ubestridte ret til at stikke pikken i hvem som helst, når det passer ham. Som den 23-årige rapper Tessa, der sad blandt publikum og måtte lægge øre til hans gammelmandsliderlige kommentarer fra scenen. 

”Tessa, jeg står i telefonbogen. Kom og knald mig, min elskede!” 

Blachman er ikke bare 35 år ældre end Tessa. Han agerer også som mentor for unge mennesker på Tessas alder i X Factor, hvor den gode tone har været på dagsordenen i den nyeste sæson. Noget, Blachman åbenbart ikke selv gider praktisere. 

Efter Tessa blev det Martin Jensens tur, Blachmans meddommer i X Factor. De var sammen på scenen for at modtage prisen, og Martin Jensen er ifølge Blachman ”helt ung og pur – og vil gerne voldtage”. Kollegaen brød ind, men løbet var allerede kørt. 

Blachman afbrød ham og afrundede sin horrible tale med at tilføje, at han og Martin Jensen kunne knalde hinanden i røven med deres fælles pristrofæ. 

Det er mærkeligt at tænke på, at det ikke engang er et år siden, at Sofie Linde indtog scenen i Zulu Comedy Galla og herhjemme startede den anden #MeToo-bølge, som i den grad afslørede, at samfundet langt fra er pikløst, men tværtimod stadig forbenet patriarkalsk. 

Det virkede næsten, som om Sofie Linde med sin fortælling om at sige fra over for uønsket seksuel opmærksomhed og afpresning vakte mere forargelse end Blachman og hans klamme, sexistiske kommentarer. 

Nogle var begejstrede for Sofie Lindes tale, men mange var oprørte. Ikke så meget over den krænker, Sofie Linde så modigt udstillede, men over Sofie Linde selv. 

Hvordan kunne hun! 

Ingen virkede oprigtigt forargede over Blachman, men tænk lige over det. Han er en velbetalt, magtfuld medieperson, som helt uden skrupler giver en ung kvinde uønsket seksuel opmærksomhed. 

Alligevel slipper han ikke bare afsted med det. Han ender gudhjælpemig også med at få det meste af salen med sig og belønnes med en klapsalve, hvor han skulle være blevet buhet af scenen og ind i den kulisse, hvor mænd af hans type hører hjemme. 

Blachmans udbrud var måske bare en skræmt og trængt mands krampagtige forsøg på at bringe pikken tilbage i det, han kalder det pikløse samfund. Men jeg foretrækker til hver en tid det ”pikløse samfund”, hvis jeg bare kan få lov til at slippe for selvfede, ældre mænd, der beruset af deres egen magtposition tror, at de kan få os alle sammen til at synge med på deres sexistiske melodier. 

”Det, jeg gør, er ikke bare holdning. Det er underholdning, er vi enige?” sagde Blachman. Nej, det er ikke underholdning. Det er bare langt under niveau, også for TV 2, som det ellers ikke kører skidegodt for i forvejen. 

Det handler ikke om pik eller ikke-pik. Det handler om noget så elementært og åbenbart ukendt for de fleste mænd af Blachmans generation, nemlig respekt.

Kommentarer

Laura Dyhrcrone

 

Laura Dyhrcrone (f. 1996) beskriver verdenen set gennem en ung filmelsker og kunstners øjne. 

Midt tyverne står hun i vadestedet, hvor alle muligheder er åbne, men også hvor bevidstheden om en karriere begynder at trænge sig på.

Udfordringerne mødes med energi og begejstring, tøven og tvivl, af Laura og hendes jævnaldrende, som hun selv har døbt Generation Æh Øh Åh.

Laura er elev på Den Danske Filmskoles instruktørlinje. Hun laver sine egne film og medvirker som skuespiller i andres.

© Filmmagasinet Ekko