Cannes Filmfestival 2009

For 62. gang afholdes filmfestivalen i Cannes, Frankrig. Tyve spillefilm er udtaget til hovedkonkurrencen, og en jury med den franske skuespillerinde Isabelle Huppert i spidsen skal finde vinderfilmen i et felt, der tæller både gamle kendinge og et par ukendte outsidere.

	Dårlig
	Rimelig
	God
	Bedst
	Favorit

Claus Christensen
Ekko (Danmark)

Søren Høy
Jyllands-Posten

Bo Green Jensen
Weekendavisen

Kristian Lindberg
Berlingske

Christian Monggaard
Information

Kim Skotte
Politiken

Jacob Wendt
B.T.

Gennemsnit

Bright Star
Instr. Jane Campion

2.3

Fish Tank
Instr. Andrea Arnold

3.7

Spring Fever
Instr. Lou Ye

1.6

Bak-jwi
Instr. Park Chan-wook

3.1

Un prophète
Instr. Jacques Audiard

3.4

Taking Woodstock
Instr. Ang Lee

2.7

Vengeance
Instr. Johnnie To

2.1

Kinatay
Instr. Brillante Mendoza

1.8

Looking for Eric
Instr. Ken Loach

2.9

Antichrist
Instr. Lars von Trier

3.6

Los abrazos rotos
Instr. Pedro Almodovar

2.4

Vincere
Instr. Marco Bellocchio

2.3

Inglourious Basterds
Instr. Quentin Tarantino

2.7

Les Herbes folles
Instr. Alain Resnais

1.9

À l'origine
Instr. Xavier Giannoli

2.7

Das weiße Band
Instr. Michael Haneke

3.1

The Time That Remains
Instr. Elia Suleiman

2.9

Enter the Void
Instr. Gaspar Noé

1.0

Visages
Instr. Tsai Ming-liang

2.0

Map of the Sounds of Tokyo
Instr. Isabel Coixet

2.0

* Anmeldelserne fra Cannes er ikke avisernes officielle anmeldelser af filmene. Ved filmenes premiere i de danske biografer anmeldelses filmene med avisernes egne karakterskalaer.

Bright Star

Instr. Jane Campion
Medv. Ben Whishaw, Abbie Cornish, Paul Schneider
Land: Australien-England-Frankrig

Bright Star er et drama, der udspiller sig i 1800-tallets England. Det er historien om det ulykkelige kærlighedsforhold mellem den store engelske digter John Keats og hans nabo Fanny Bawne. Forholdet blev brutalt afsluttet, da digteren i en alder af bare 25 år døde af tuberkulose.

55-årige Jane Campion vandt i 1993 Den Gyldne Palme for The Piano – et sensibelt kostumedrama om kunsten og livet. Den New Zealandske instruktør er stadig den eneste kvinde, der steget til tops i Cannes. Kostumerne blev også hevet frem til Portrait of a Lady (1993), og i Holy Smoke (1999) brød Harvey Keitel sammen i det ømme, erotiske magtspil med Kate Winslet. Siden da er det kun blevet til den mislykkedes thriller In the Cut (2003), men med årets festivaludtagelse tyder det på, at hun er klar til at gøre comeback med Bright Star. Det er Jane Campions tredje film i hovedkonkurrencen.

Fish Tank

Instr. Andrea Arnold
Medv. Katie Jarvis, Michael Fassbender, Harry Treadaway
Land: England-Holland

Den rastløse teenager Mia er konstant i problemer. Hun bliver smidt ud af skolen, og hendes venner lukker hende ude. På en varm sommerdag kommer hendes mor hjem med en mystisk fremmed, der lover at ændre alt og fylde deres liv med kærlighed.

Fish Tank er den britiske instruktør Andrea Arnolds anden spillefilm og anden film i hovedkonkurrencen på Cannes. Hendes første film Red Road, der vandt Juryens Specialpris, var en del af Lars von Triers Advanced Party-idé, hvor tre instruktører skulle lave tre film med de samme karakterer og skuespiller. Anders Thomas Jensen var i øvrigt medforfatter på Red Road. Den 48-årige instruktør brød igennem i 2003 med kortfilmen WASP, der indbragte hende en Oscar. Arnold deltager for anden gang i hovedkonkurrencen.

Spring Fever

Instr. Lou Ye
Medv. Qin Hao, Wu Wei
Land: Frankrig-Kina

Det er sparsomt, hvad der findes af oplysninger om Lou Yes film, Spring Fever. Den er blevet lavet under instruktørens femårige arbejdsforbud og optaget i al hemmelighed i Kina i byen Nanjing. Filmen skulle efter sigende være et nutidigt trekantsdrama om tre venners erotiske og følelsesmæssige forviklinger.

Kineseren Lou Ye laver realistiske film og gør det på trods. Det kommunistiske regime er ikke begejstret og har forsøgt at stikke en kæp i hjulet på hans karriere. Debutfilmen Weekend Lover blev holdt tilbage fra biograferne i to år, og Suzhou River er stadig forbudt i hjemlandet. Purple Butterfly kandiderede i 2003 til Den Gyldne Palme med masser af sex og vold. I 2006 trodsede han myndighederne og tog til Cannes med Summer Palace, der udfordrer styrets udlægning af studenteroprøret på Tiananmen-pladsen i 1989. Det indbragte ham et femårigt forbud mod at lave film i Kina. Hvilket dog ikke har stoppet Lou Ye, der nu kun tre år efter – og for tredje gang – er tilbage på La Croisette.

Bak-jwi

Instr. Park Chan-wook
Medv. Kang-ho Song, Eriq Ebouaney
Land: Syd Korea-USA

En præst melder sig frivilligt til et medicinsk eksperiment, der resulterer i, at han forvandles til en vampyr. Det bliver begyndelsen på en menneskelig deroute, hvor præsten må kæmpe for at holde fast i det, der er tilbage af hans tidligere fromme jeg. I hjemlandet Sydkorea har Bak-jwi været en kæmpe publikumssucces og er blevet set af mere end 700.000 mennesker.

Park Chan-wooks Oldboy var juryformand Quentin Tarantinos favorit ved Cannes-festivalen i 2004, men måtte dog nøjes med Juryens Specialpris. Den 45-årige, sydkoreanske instruktør laver ultravoldelige, kafkaske skæbnedramaer, hvor det absurde altid går hånd i hånd med den store tragik. Værd at nævne er også den sensible skildring af den splittede koreanske folkesjæl i Joint Security Area (2000). Bak-jwi er Park Chan-wooks anden film i hovedkonkurrencen.

Un prophète

Instr. Jacques Audiard
Medv. Alaa Oumouzoune, Niels Arestrup, Adel Bencherif
Land: Frankrig

Un prophète er en thriller, der udfolder sig på det franske samfunds skyggeside. Den handler om en ung arabisk mand, der kommer i franss fængsel, hvor han indtager rollen som mafiaboss

Den 57-årige Jacques Audiard viderefører den franske thrillertradition, som vi kender fra Jean-Pierre Melville og Henri Georges-Cluzot. Han slog igennem i 1994 med den dystre Regarde les hommes tomber, hvor road movie og thriller smelter samme i historien om Simon, der tager ud på en rejse for at finde sin vens morder. Hans næste film, Un héros très discret, udfordrer billedet af den franske modstand mod nazisterne under Anden Verdenskrig og vandt prisen for bedste manuskript ved Cannes-festivalen i 1996. Un prophète er Audiards anden film i hovedkonkurrencen.

Taking Woodstock

Instr. Ang Lee
Medv. Liev Schreiber, Emile Hirsch, Jeffrey Dean Morgan
Land: USA

Et komedie-drama, der skildrer, hvordan den unge skabsbøsse og potryger Elliot vender tilbage til den lille fødeby for at hjælpe til på forældrenes motel. Her kommer en musikfestival i nabobyen til at forandre hans liv for altid. Taking Woodstock er baseret på Elliot Timbers selvbiografiske roman af samme navn.

Efter at den taiwanske instruktør Ang Lee havde lavet tre film om mad og kulturmøder, slog han internationalt igennem. Først med Jane Austen-filmatiseringen Fornuft og følelser fra 1995 og to år efter med et sindbillede på 1970'ernes amerikanske middelklasse, The Ice Storm. I 2005 slog han for alvor sit navn fast med den sensible homo-western Brokeback Mountain, der indbragte instruktøren en Oscar for bedste instruktion. Den 54-årige instruktør har kun en gang tidligere været i konkurrence i Cannes. Det var med The Ice Storm.

Vengeance

Instr. Johnnie To
Medv. Johnnu Hallyday, Sylvie Testud, Anthony Wong Chau-Sang
Land: Hong Kong-Frankrig-USA

En stikker er løs i forbrydersyndikatet, og mistanken falder på Frank Yuma. Hans egne kollegaer bliver sendt ud for at aflive ham. Men Yuma overlever, og hævnen er som altid bittersød.

Den 55-årige Johnnie To er en kultfigur og vaskeægte Hong Kong-instruktør. Vengeance er hans spillefilm nr. 50 siden debuten i 1980. Han har lavet film inden for stort set alle genre, men er mest kendt for sine socialt bevidste og eksplosive actionfilm. I 2005 deltog han i hovedkonkurrencen på Cannes med Election, om et forbrydersyndikat, der tyer til demokratiske metoder, da den nye gangsterboss skal findes. To's universer er fyldt med absurd deadpan-humor og cool kriminelle. Det er anden gang, To deltager i hovedkonkurrencen.

Kinatay

Instr. Brillante Mendoza
Medv. Mercedes Cabral, Maria Isabel Lopez
Land: Fillipinerne

En ung mand forsøger at skaffe penge, så han kan gifte sig med sin kæreste. Han får sat 2000 dollars i vente for et job, der – viser det sig – kræver, at han slår en kvinde ihjel.

Filippinske Brilliante Mendoza er autodidakt filminstruktør med en baggrund som reklamemand. Han startede i filmbranchen som production designer og debuterede som 45-årige med Masahista. Filmen handler om en massør, der vender tilbage til den filippinske provins for at begrave den far, som forlod ham. Sidste år deltog han i hovedkonkurrencen med den provokerende og neorealistiske Serbis, der uden omsvøb skildrer den desperate hverdag i en pornobiograf i Manila. Mendoza konkurrerer for anden gang om den eftertragtede palme.

Looking for Eric

Instr. Ken Loach
Medv. Eric Cantona, Steve Evets
Land: England-Frankrig-Belgien-Italien

Postbudet Erics liv er et stort kaos. Hans største problem er forholdet til sit livs store kærlighed, som han forlod flere år tidligere. Han søger gode råd og fodboldfilosofi hos sit store idol, den franske fodboldpiller Eric Cantona, der således spiller sig selv i filmen.

Britiske Ken Loach er erklæret socialist, og hans film bærer altid en skarp social indignation. Det kan for eksempel ses i My Name is Joe (1998), hvor titelpersonen, den sociale taber Joe, forelsker sig i en socialarbejder. Det er intet mindre end niende gang, at Ken Loach har en film med i opløbet om Den Gyldne Palme, som han vandt i 2006 med Vinden der ryster kornet – en film om det Nordirske folks kamp og langsomme sammenbrud. Loach har vundet Juryens specialpris med Raining Stones (1993) og Hidden Agenda (1990).

Antichrist

Instr. Lars von Trier
Medv. Charlotte Gainsbourg, Willem Dafoe
Land: Danmark-Sverige-Frankrig-Italien

Med Antichrist har lars von Trier spundet en horror-film om det fortabte par, der søger ud i skoven, Eden, for at bearbejde sorgen over deres døde søn. Efter traileren at dømme byder filmen på en surrealistisk rejse ind i frygten, ondskaben og den svære tosomhed.

Danmarks største nulevende instruktør, Lars von Trier, har siden Manderlay været dømt ude som kunstnerisk kriseramt. Den 53-årige instruktør er en af Europa mest kontroversielle, og han har gang på gang udfordret konventionerne. Fra dogmebevægelsens håndholdte selvtugt til kridtstregerne på gulvet i Dogville og Manderlay. Cannes har helt sikkert en svaghed for den excentriske dansker. Det er ottende gang, han er med i hovedkonkurrencen. Han vandt i 2000 med Dancer in the Dark og har to gange tidligere vundet Juryens specialpris.

Los abrazos rotos

Instr. Pedro Almodovar
Medv. Penélope Cruz, Lluís Homar
Land: Spanien

Den blinde, fallerede og tidligere manuskriptforfatter og instruktør, Harry Caine, får uventet besøg af fortiden, da en af hans tidligere producere dør. Forviklinger og skæbnedrama følger. I Los abrazos rotos sætter Almodovar endnu et melodrama i søen, men han gør det i et mørkt film noir-univers. Og som i 1940'erne og 50'ernes hårdkogte krimier fortæller Almodovar sin historie som et flashback.

Spaniens største, nulevende instruktør, Pedro Almodovar, laver melodramaer, hvor følelserne og lysterne får frit løb. Hans film befolkes af tragiske, politisk ukorrekte og ofte transseksuelle skæbner – fra den pædofile præst i Dårlig dannelse (2004) til den kærlige sygeplejer, der dyrker sex med sin bevidstløse patient i den Oscar-vindende Tal til hende (2002). Den 57-årige instruktør dømmer aldrig sine karakterer, som man da også kun kan holde af. Det er tredje gang, Almodovar er i Cannes. Første gang fik han en pris for instruktionen i Alt om min mor (1999) og anden gang for manuskriptet til Volver (2006).

Vincere

Instr. Marco Bellocchio
Medv. Giovanna Mezzogiorno, Filippo Timi
Land: Italien-Frankrig

Vincere tager fat på Italiens fascistiske fortid. Filmen fortæller den tragiske historie om Mussolinis hemmelige elsker, Ida Dalser, der efter at have født ham en søn bliver sendt bort til en sindssygeanstalt.

Den Italienske provocateur, 69-årige Marco Bellochio, langede i den kompromisløse debutfilm Næverne i lommen (1965) og i den efterfølgende I faderens navn (1971) ud efter det italienske småborgerskab, som han selv er vokset op i. I 1986 provokerede han med heftige sex-scener i Djævelen i kroppen. Han har fem gange tidligere været i Cannes, men det er endnu ikke lykkedes ham at tage en palme med hjem til Italien.

Inglourious Basterds

Instr. Quentin Tarantino
Medv. Brad Pitt, Diane Kruger, Christoph Waltz
Land: USA

En gruppe særligt udvalgte jødisk-amerikanske soldater skaber under krigen skræk og rædsel i Det Tredje Rige. Inglourious Basterds er et remake af den italienske Quel maledetto treno blindato (1968), der havde denne tagline: 'Whatever the Dirty Dozen did, they do it dirtier!'

Den 46-årige Quentin Tarantino er både kritiker-darling og publikumsmagnet. Han laver postmoderne pastiche. Han leger med genrerne, og hans film refererer altid til andre film – som når den fallerede og fedladne skuespiller, John Travolta, genfinder rytmen i Pulp Fiction. Tarantinos dialoger er gennemført musikalske, og hans personer er altid underholdende selskab. Han er en god ven af festivalen, der gav ham det helt store gennembrud, da Pulp Fiction vandt Den Gyldne Palme i 1994. Hans forrige film, Death Proof, var også i konkurrencen, og i 2004 blev han udpeget som Jury-formand.

Les Herbes folles

Instr. Alain Resnais
Medv. André Dussollier, Sabine Azéme, Emanuelle Devos
Land: Frankrig

Les Herbes folles tager udgangspunkt i det tilfældige møde mellem en kvindelig tandlæge og amatørpilot og en ensom mand, der finder hendes pung på en parkeringsplads. Det leder til et følsomt kærlighedsforhold, der udfolder sig i otte faser svarende til de sikkerhedsprocedurer, der skal gennemgås, før et fly kan lette. Filmen er baseret på Christian Gailly roman L'incident.

Franske Alain Resnais er Palme-feltets grand old man. Den 81-årige instruktør var en af hovedkræfterne bag den litterære og intellektuelle del af 1960'ernes Nouvelle Vague. I storhedstiden udforskede Resnais erindringens flygtige væsen i film som Hiroshima, min elskede (1959), Ifjor i Marienbad (1961) og ikke mindst den poetiske holocaust-dokumentar, Nat og tåge (1955). Men han er altså stadig i fuld vigør. I 1980 vandt han juryens specialpris for filmen Min onkel fra Amerika, der udforsker tilfældets magt. Resnais er for fjerde gang i hovedkonkurrencen i Cannes.

À l'origine

Instr. Xavier Giannoli
Medv. François Cluzet, Gérard Depardieu, Emmanuelle Devos
Land: Frankrig

À l'origine har François Cluzet i hovedrollen som en small time crook, der formår at bilde en hel landsdel ind, at han er lederen af et stort motorvejsbyggeri. Han leger med løgnen og nyder sit bedrag, lige indtil han løber ind i en kvinde, der vækker ukendte, menneskelige følelser hos ham.

Den 37-årige, franske instruktør Xavier Giannoli har blot tre spillefilm i bagagen, men er allerede et kendt ansigt i Cannes. I 2006 var han nomineret til Den Gyldne Palme med filmen Quand j'étais chanteur – en musical med Gérard Depardieu i rollen som en aldrende musiker og kvindebedårer, hvis hengivne publikum langsomt svinder hen. Og i 1998 vandt han kortfilmkonkurrencen med L'interview, der skildrer en ung journalists kamp for et interview med en tilbagetrukket og falleret Ava Gardner. Det er anden gang, Gianolli er i med hovedkonkurrencen.

Das weiße Band

Instr. Michael Haneke
Medv. Ulrich Tukur, Susanne Lothar
Land: Tyskland-Østrig-Frankrig

I Das weiße Band tager Haneke fat på Tysklands fascistiske fortid. Historien tager sit afsæt i tiden umiddelbart før Første Verdenskrig på en skole i Nordtysklands landdistrikter. Mystiske hændelser og rituel afstraffelse plager hverdagen, og måske er der en forbindelse til skolen.

Det moderne Europa lider i Michael Hanekes film af et mentalt kollaps. Kommunikationen er brudt sammen, og fortrængningerne har hobet sig op i Hanekes misantropiske universer. Fra den følelsesløse unge morder i Bennys video (1992) over Pianisten (2001), der vandt Juryens specialpris i Cannes, til det intellektuelle borgerskabs fortrængninger i Skjult (2005), der indbragte ham prisen for bedste instruktion. Central er også debutspillefilmen Der siebente Kontinent (1989) om en lille families selvmord. Den 67-årige østriger er kort sagt en af Europa mest markante instruktører og kæmper om Den Gyldne Palme for femte gang.

The Time That Remains

Instr. Elia Suleiman
Medv. Saleh Bakri, Ali Suliman, Elia Suleiman
Land: Israel-Frankrig-Belgien-Italien

The Time That Remains går tilbage til begyndelsen. Til 1948 og staten Israels oprettelse. Suleiman udfolder konfliktens historie som en kærlighedsfortælling om den palæstinensiske oprører Fuad, der må se sig adskilt fra sin elskede, da han bliver fanget, og hun må flygte til Jordan med sin familie.

Den israelsk-palæstinensiske skuespiller og instruktør, Elia Suleiman, brød igennem i 2002 med Yadon ilaheyya eller Divine Intervention, som den hedder på engelsk. Suleiman spillede selv hovedrollen i den tragikomiske skildring af livet i det besatte Palæstina. Den film indbragte ham Juryens Specialpris ved Cannes-festivalen samme år. Hans hovedemne er den evige konflikt i hjemlandet, som han skildrer i en stil, der ofte er blevet sammenlignet med Jacques Tati og Buster Keatons. Det er Suleimans anden film i konkurrence.

Enter the Void

Instr. Gaspar Noé
Medv. Nathaniel Brown, Paz de la Huerta, Cyril Roy
Land: Frankrig

Bag titlen Enter the Void gemmer der sig en spøgelseshistorie fra Tokyos sociale slagside. Pusheren Oscar har lovet sin søster, stripperen Linda, at han aldrig vil forlade hende. Men det tvivlsomme erhverv kommer til at koste ham livet. Tro mod sit løfte vandrer hans sjæl derfor rundt i storbyen forfulgt af mareridtsbilleder af nutid, fortid og fremtid.

Franske Gaspar Noé er manden bag det skånselsløse jalousidrama Irreversible fra 2002. Her startede han med den bitre, brutale slutning og kørte handlingen baglæns. Monica Bellucci og Vincent Cassel spillede sig selv helt ud i en ti minutter lang voldtægtsscene, der fik folk til at forlade biografen, da den blev vist ved premieren i Cannes. Ud over Irreversible har den 45-årige Gaspar Noé lavet spillefilmen Seul contre tous i 1998. Han deltager for anden i kampen om Den Gyldne Palme.

Visages

Instr. Tsai Ming-liang
Medv. Lee Kang-sheng, Mathieu Amalric, Jeanne Moreau
Land: Frankrig-Taiwan-Holland-Belgien

I komedien Visages rejser en taiwansk filminstruktør til Paris for at optage sin næste film. Han vil filmatisere den bibelske myte om Salomé, den bibelske femme fatale, der lokkede sin stedfar til at beordre Johannes Døberen dræbt.

51-årige Tsai Ming-liang er født i Malaysia, men tog sin filmuddannelse i Taiwan og regnes for en af arvtagerne til den taiwanske nybølge. Gennembrudsfilmen Rebels of the Neon God (1992) skildrer en fremmedgjort taiwansk ungdom – og gjorde Ming-liang til en international stjerne. Erotik og bizarre indfald balancerer i hans film på grænsen til det tragiske. I The Hole (1998) bryder et boligkompleks sammen under en regnstorm, hvilket resulterer i, at beboerne springer ud i overdådige musical-numre. I 1994 vandt han Guldløven i Venedig for filmen Vive l'armour. Det er tredje gang, at Ming-liang er i konkurrence i Cannes.

Map of the Sounds of Tokyo

Instr. Isabel Coixet
Medv. Rinko Kikuchi, Sergi López
Land: Spanien

En skrøbelig japansk pige lever et dobbeltliv. Om aftenen arbejder hun på et fiskemarked i Tokyo, men hun fra tid til anden tager job som lejemorder. Map of the Sounds of Tokyo præsenteres som en kærlighedshistorie, der udforsker skyggesiderne af den menneskelige sjæl.

Spanske Isabel Coixet fik sit internationale gennembrud med filmen My Life Without Me (2003), hvor en 23-årig alenemor får at vide, at en kræftsygdom har kastet en dødsdom over hende. Den ligeledes melankolske og sært livsbekræftende, The Secret Life of Words (2005) med Tim Robbins i hovedrollen, skildrer forholdet mellem en halvdøv kvinde og en blind mand, som fremfører fantastiske fortællinger, der langsomt finder vej til kvindens bevidsthed. Coixet var sidste år aktuel med Philip Roth-filmatiseringen Elegy – skønhedens magt. Map of the Sounds of Tokyo er Coixets første film i hovedkonkurrencen.