Ekkos internationale kritikerpanel giver dagligt stjerner til de 21 spillefilm, der deltager i hovedkonkurrencen om Guldpalmen. Kritikerne skal undervejs også placere Guldpalmen, som dog kan flyttes, hvis der kommer en bedre film. Læs om filmene og se trailers under barometeret. Festivalen åbner 11. maj og slutter 22. maj.
Cannes Filmfestival 2016
|
Ariane Allard Positif (Frankrig) |
Claus Christensen Ekko (Danmark) |
Kjetil Lismoen Rushprint (Norge) |
Lee Marshall Screen (England) |
Pragya Misha Dainik Prabhat Kiran (Indien) |
Catalin Olaru Adevarul (Rumænien) |
Damon Wise Empire (England) |
Stephanie Zacharek Time (USA) |
Gennemsnit | |||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Sieranevada Cristi Puiu |
2.9 | |||||||||||||||||||||||
Rester vertical Alain Guiraudie |
2.4 | |||||||||||||||||||||||
I, Daniel Blake Ken Loach |
2.8 | |||||||||||||||||||||||
Ma Loute Bruno Dumont |
2.0 | |||||||||||||||||||||||
Toni Erdmann Maren Ade |
3.4 | |||||||||||||||||||||||
The Handmaiden Chan-wook Park |
3.1 | |||||||||||||||||||||||
American Honey Andrea Arnold |
2.0 | |||||||||||||||||||||||
Mal de pierres Nicole Garcia |
2.2 | |||||||||||||||||||||||
Paterson Jim Jarmusch |
3.2 | |||||||||||||||||||||||
Loving Jeff Nichols |
3.4 | |||||||||||||||||||||||
Personal Shopper Olivier Assayas |
2.0 | |||||||||||||||||||||||
Julieta Pedro Almodóvar |
2.8 | |||||||||||||||||||||||
Aquarius Kleber Mendonça Filho |
3.2 | |||||||||||||||||||||||
Ma’ Rosa Brillante Mendoza |
2.5 | |||||||||||||||||||||||
La fille inconnue Jean-Pierre Dardenne, Luc Dardenne |
2.5 | |||||||||||||||||||||||
Juste la fin du monde Xavier Dolan |
2.4 | |||||||||||||||||||||||
Graduation Cristian Mungiu |
3.6 | |||||||||||||||||||||||
The Neon Demon Nicolas Winding Refn |
1.8 | |||||||||||||||||||||||
The Last Face Sean Penn |
1.1 | |||||||||||||||||||||||
The Salesman Asghar Farhardi |
2.1 | |||||||||||||||||||||||
Elle Paul Verhoeven |
3.4 |
Sieranevada
Instruktør: Cristi Puiu
Medvirkende: Mimi Branescu, Petra Kurtela, Andi Vasluianu
Land: Rumænien
En succesfuld neurolog på toppen af karrieren tager hjem til en bitter familiefest for at fejre sin afdøde far, der var familiens altoverskyggende patriark.
Rumænske Cristi Puiu skrev sig ind i europæisk film, da han i 2005 vandt Un Certain Regard-prisen for Hr. Lazarescus sidste rejse, hvor den syge titelkarakter fragtes fra hospital til hospital, mens han helbred bliver værre og værre.
Rester vertical
Instruktør: Alain Guiraudie
Medvirkende: Damien Bonnard, Christian Bouillette, Laure Calamy
Land: Frankrig
Da filmskaberen Leo bliver forladt af sin depressive kone, må han selv tage sig af deres nyfødte barn. Trods den uretfærdige skæbne gør Leo alt for at holde sig oven vande og for at finde inspirationen til sin næste film.
Alain Guiraudie har primært lavet film med homoseksualitet som det altoverskyggende tema. I 2013 vandt han med Stranger by the Lake instruktørprisen i Cannes’ næstbedste serie, Un Certain Regard.
I, Daniel Blake
Instruktør: Ken Loach
Medvirkende: Hayley Squires, Natalie Ann Jamieson, Micky McGregor
Land: England, Frankrig
Efter et hjertestop får den 59-årige titelkarakter for første gang i sit liv brug for det offentlige system. Til en af de obligatoriske møder hos jobcentret møder han den enlige mor Katie, der også er fanget i det absurde bistandsbureaukrati. De to beslutter at hjælpe hinanden.
Den britiske auteur Ken Loach er kendt for sin socialrealistiske stil og tematik, som også skinner igennem i I, Daniel Blake. Loach er en sværvægter i Cannes-sammenhæng og har siden 1979 været udtaget tolv gange. I 2006 vandt han Guldpalmen med Vinden der ryster kornet.
Ma Loute
Instruktør: Bruno Dumont
Medvirkende: Fabrice Luchini, Juliette Binoche, Valeria Bruni Tedeschi
Land: Frankrig
Ma Loute er en komedie, som foregår i sommeren 1910. Filmen skildrer et lille fiskersamfund, som holder til ved en strand, hvor turisterne på mystisk vis forsvinder.
Bruno Dumont har vundet flere priser på Cannes-festivalen og har blandt andet fået Grand Prix to gange: Første gang i 1999 med det mystiske drama L’humanité og i 2006 med krigsdramaet Flandres.
Toni Erdmann
Instruktør: Maren Ade
Medvirkende: Peter Simonischek, Sandra Huller, Hadewych Minis
Land: Tyskland
En far forsøger at få et tættere forhold til sin voksne datter. Han mener, at hun er blevet kedelig og bruger sin humor til at lette stemningen imellem dem.
Toni Erdmann er Maren Ades tredje film og har været annonceret siden 2012. Hun er en af de mest pulserende stemmer i tysk film. Debuten Der Wald vor lauter Bäumen (2003) vandt Special Jury-prisen på Sundance-festivalen, og hendes seneste film, Alle andre (2009), snuppede Sølvbjørnenpå Berlinalen.
The Handmaiden
Instruktør: Park Chan-wook
Medvirkende: Jung-woo Ha, Min-hee Kim, Jin-woong Jo
Land: Sydkorea
En moderniseret, koreansk version af Sarah Waters roman Fingersmith, hvor en rig kvindelig arving forelsker sig i en smålig tyv. Til forskel fra det litterære værk foregår Parks film i 30’ernes Japan og ikke England.
Det er tredje gang, at Park Chan-wook er nomineret til Guldpalmen. Han har tidligere været nomineret for den actionfyldte thriller Oldboy og horrorfilmen Thirst, der begge vandt priser i henholdsvis 2004 og 2009.
American Honey
Instruktør: Andrea Arnold
Medvirkende: Sasha Lane, Shia LaBeouf, McCaul Lombardi
Land: USA
American Honey følger teenageren Star (Sasha Lane), der tilslutter sig salgsgruppen på et rejsemagasin. Sammen med den brogede gruppe bliver hun kastet ud i en festlig, ulovlig og til tider romantisk rejse gennem det nordlige USA.
Andrea Arnold har vundet jury-prisen i Cannes to gange med Red Road i 2006 og Fish Tank i 2009. I 2005 vandt hun en Oscar for bedste kortfilm med sin lille perle Wasp.
Mal de pierres
Instruktør: Nicole Garcia
Medvirkende: Marion Cotillard, Louis Garrel, Alex Brendemühl
Land: Frankrig
Det romantisk drama følger den passionerede og frisindede Gabrielle, som bliver tvunget til at gifte sig med en mand, hun ikke elsker. Da hun møder sit livs kærlighed, den flotte André Sauvage, aftaler de at stikke af sammen.
Nicole Garcia er blot den tredje kvinde blandt de nominerede i årets hovedkonkurrence. Hun har tidligere været nomineret i hovedkonkurrencen for L’adversaire (2002) og Ifølge Charlie (2006).
Paterson
Instruktør: Jim Jarmusch
Medvirkende: Adam Driver, Golshifteh Farahani, Kara Hayward
Land: USA
Filmens titel er både navnet på hovedpersonen (Adam Driver) og byen, hvor han til dagligt er buschauffør. Når Paterson kører sin evige rute i Paterson, observerer han byens mennesker gennem ruden og skriver poesi på baggrund af hverdagens detaljer.
Jim Jarmusch er en erfaren herre i Cannes-sammehæng og har siden 1984 været ti gange på festivalen, dog uden nogensinde at have vundet Guldpalmen. Foruden Paterson viser Jarmusch på festivalen dokumentaren Gimme Danger, der handler om rockmusikeren Iggy Pop.
Loving
Instruktør: Jeff Nichols
Medvirkende: Michael Shannon, Joel Edgerton, Marton Csokas
Land: USA
Det biografiske drama fortæller historien om parret Richard og Mildred Loving, der gik imod 50’ernes racekonventioner og giftede sig trods deres forskellige hudfarver.Ligesom i Midnight Special er Joel Edgerton og instruktørens hofskuespiller Michael Shannon begge på rollelisten.
Loving er Jeff Nichols femte film. Den 37-årige instruktør har markeret sig med stilsikre film som Take Shelter (2011) og Mud (2012), der begge har været på Cannes-festivalen.
Personal Shopper
Instruktør: Olivier Assayas
Medvirkende: Kristen Stewart, Anders Danielsen Lie, Lars Eidinger
Land: Frankrig
Personal Shopper er en spøgelseshistorie med Kristen Stewart i hovedrollen. Filmen udspiller sig i Paris og handler om den undergrundsagtige del af modeverdenen.
Den franske instruktør Olivier Assayas har været udtaget til hovedkonkurrencen hele fire gange, senest i 2014 med Skyerne over Sils Maria, der også har Kristen Stewart på rollelisten.
Julieta
Instruktør: Pedro Almodóvar
Medvirkende: Adriana Ugarte, Inma Cuesta, Rossy de Palma
Land: Spanien
Julieta er baseret på tre noveller fra Alice Munros novellesamling Væk (2006). Handlingen kredser om Julieta (Emma Suárez), hvis attenårige datter stikker af. I sin søgen efter datteren går det op for Julieta, hvor lidt hun egentlig kender hende.
Pedro Almodóvar har vundet flere priser i Cannes med Alt om min mor (1999), Volver (2006) og Huden jeg bor i (2006). Han vandt i 2003 en Oscar for bedste manuskript med Tal til hende.
Aquarius
Instruktør: Kleber Mendonça Filho
Medvirkende: Sonia Braga, Irandhir Santos, Maeve Jinkings
Land: Brasilien
Et brasiliansk drama, der følger Clara, en 65-årig enke og pensioneret musikkritiker, som er den sidste beboer i boligkomplekset Aquarius. Naboerne er flyttet, fordi et firma ønsker at overtage komplekset. Men det eneste, der kan få Clara til at flytte, er døden.
Aquarius er Kleber Mendonça Filhos anden spillefilm, og det er første gang, at den brasilianske instruktør er udtaget til hovedkonkurrencen i Cannes.
Ma’ Rosa
Instruktør: Brillante Mendoza
Medvirkende: Jaclyn Rose, Julio Diaz, Felix Roco, Andi Eigenmann
Land: Filippinerne
I den fattige, filippinske hovedstad Manila bor Rosa med sine fire børn. Ved siden af dagligvarebutikken sælger Rosa narkotika for at få økonimien til at hænge sammen. Men byens korrupte politi gør livet surt for Rosa og hendes familie.
Filippinske Brillante Mendoza triumferede på Cannes-festivalen, da han i 2009 vandt prisen som bedste instruktør med den overrumplende horrorfilm Kinatay. Året forinden var hans drama Serbis udtaget til hovedkonkurrencen.
La fille inconnue
Instruktør: Jean-Pierre Dardenne og Luc Dardenne
Medvirkende: Adèle Haenel, Jérémie Renier, Olivier Gourmet
Land: Belgien
I La fille inconnue forsøger en kvindelig læge at finde frem til identiteten på en død patient, som ikke ville tage imod behandling.
Jean-Pierre Dardenne og Luc Dardenne er to af de største Cannes-instruktører i nyere tid. De er blandt de få, som har vundet Guldpalmen to gange: i 1999 med Rosetta og i 2005 med Barnet.
Juste la fin du monde
Instruktør: Xavier Dolan
Medvirkende: Marion Cotillard, Léa Seydoux, Nathalie Baye
Land: Canada
I Juste la fin du mondevender den uhelbredeligt syge Louis (Gaspard Ulliel) tilbage til hjembyen for at fortælle sin familie, at han snart skal dø.
Den canadiske instruktør Xavier Dolan har vundet flere priser på Cannes. Senest vandt han jury-prisen for Mommy i 2014.
Graduation
Instruktør: Cristian Mungiu
Medvirkende: Vlad Ivanov, Maria-Victoria Dragus, Ioachim Ciobanu
Land: Rumænien
Kort tid før Romeos datter skal op til den afgørende eksamen, der kan give hende adgang til et engelsk universitet og komme langt væk fra landsbyen i Transsylvanien, bliver hun overfaldet. Romeo tvinges til at gå imod egne principper i kampen for at opnå retfærdighed for datteren.
Hovedkonkurrencens anden rumæner, Cristian Mungiu, vandt i 2007 Guldpalmen med abortdramaet 4 måneder, 3 uger og 2 dage. Fem år senere blev han på ny udtaget med Beyond the Hills, der vandt prisen for bedste manuskript.
The Neon Demon
Instruktør: Nicolas Winding Refn
Medvirkende: Elle Fanning, Keanu Reeves, Christina Hendricks
Land: Danmark
Nicolas Winding Refn vender tilbage til Cannes-festivalen med horrorfilmen The Neon Demon, der følger en model i Los Angeles, hvis skønhed og ungdommelighed bringer hende i livsfare.
Den danske instruktør er efterhånden et kendt ansigt i Cannes-sammenhæng og har tidligere deltaget i hovedkonkurrencen med Drive (2011) og Only God Forgives (2013). For førstnævnte vandt han prisen for bedste instruktør.
The Last Face
Instruktør: Sean Penn
Medvirkende: Charlize Theron, Javier Bardem, Adèle Exarchopoulos
Land: USA
Sean Penn har flere Oscar-vindere på rollelisten i The Last Face, hvor to læger møder hinanden under deres humanitære hjælpearbejde i Afrika. Sammen må de tage svære, moralske og politiske beslutninger i den voldsramte region, hvor de arbejder.
For sit skuespil er han både blevet præmieret under Oscar-uddelingen og Cannes-festivalen for film som She’s so Lovely (1997), Mystic River (2003)og Milk (2008). Som instruktør var Penn udtaget til hovedkonkurrencen i 2001 med The Pledge, og han var også præsident for Cannes-juryen i 2008.
The Salesman
Instruktør: Asghar Farhardi
Medvirkende: Taraneh Alidoosti, Shahab Hosseini, Babak Karimi
Land: Iran
Emad og Rana bliver tvunget til at flytte ind i en ny lejlighed midt i Teheran og snart vil en hændelse, der er forbundet med den tidligere lejer, ændre det unge pars liv dramatisk.
Asghar Farhardi har fået et hav af priser og vandt med Nader og Simin – en separation en Oscar i 2012 for bedste ikke-engelsksprogede film. Den iranske instruktør deltog også i Cannes’ hovedkonkurrence med mysteriet Fortiden i 2013.
Elle
Instruktør: Paul Verhoeven
Medvirkende: Isabelle Huppert, Virginie Efira, Alice Isaaz
Land: Frankrig
Den psykologiske thriller Elle er historien om en forretningskvinde, der bliver voldtaget af en ukendt gerningsmand i sit hjem. Efter den grufulde oplevelse beslutter hun sig for at forfølge manden, ligesom han forfulgte hende.
Elle er Paul Verhoevens første spillefilm i ti år, og det er anden gang i hans karriere, at han er udtaget til kampen om Guldpalmen. Første gang var med Iskoldt begær i 1992.