Når den kinesiske computeringeniør og science fiction-forfatter Liu Cixin skriver, bliver verden ny og fager. Han har vundet den prestigefyldte kinesiske sci-fi-pris Hugo, og han har selv udtalt, at han håber at skabe en kinesisk version af Star Wars.
Det kan man ikke afvise vil lykkes.
I hvert fald er hans idé om sophoner, der er elvedimensionale protoner, som kan foldes sammen til to dimensioner i en særlig accelerator, ret vild.
Hans tanker om dråber, der er små rumkapsler, som er stærkere end noget andet materiale i hele universet, er også ret funky. Hans dvale er en kryogenisk tilstand, som kan ophæve al aldring.
Lyder det sært?
Så prøv at forestille dig et univers, hvor tre sole trækker andre planeter imod sig på skift og derigennem skaber totalt kaos i tyngdekraften og andre naturkræfter, så universet går under.
Det er fra dette syrede univers, at Liu har titlen på den første roman i trilogien, der går under navnet Erindringen af Jordens fortid. For det 3 Body Problem, som serien kredser om, handler om, hvordan man skaber ro i et solsystem med tre sole, altså med tre himmellegemer.
Og det er ”De Tre Legemers Problem”, der er tale om i titlen.
Liu Cixins romaner er vildt teoretiske og abstrakte og må for mange forekomme umulige at filmatisere. Det samme sagde man om den moderne skakmyte, George R. R. Martins Game of Thrones, som blev filmatiseret af David Benioff og D.B. Weiss.
Og det er også dem, der sammen med Alexander Woo har taget fat i opgaven med at forvandle noget, der lyder som en fysikrapport for viderekomne, til en kulørt, vild og sjov science fiction-serie.
I første del, der er lavet som otte timelange afsnit, lærer vi den fysiske gåde – 3 Body Problem – at kende. Siden, må man formode, følger de to næste romaner, der hedder Dark Forest og Deaths End, hvor historien fortsætter.
Plottet er naturligvis svært at forklare. Det begynder helt tilbage under Kulturrevolutionen i Kina, hvor fysikprofessoren Dr. Ye tæves til døde på et skafot foran tusinder af maoister, fordi han insisterer på, at Big Bang-teorien findes.
Men den er jo, siger hans bødler, en forudsætning for, at Gud findes. Og derfor ulovlig.
I massen står hans datter Ye Wenjie (Rosalind Chao), en fysikstuderende, som ser det hele ske. Wenjie bliver senere sendt til en fangelejr i Indre Mongoliet, hvor hun udtages til et ekstremt fysikprojekt, der ender som en kontakt med væsener fra det ydre rum. En kontakt, hun selv beslutter at skabe og viser sig at være skæbnesvanger.
I et andet – nutidigt – spor begynder videnskabsmænd i Vesten pludselig at begå selvmord. Nogle skærer deres egne øjne ud. Den kvindelige fysikprofessor på Oxford University, Vera Ye (Vedette Lim), som er datter af den kinesiske professors datter, springer på hovedet i en kerneaccelerator.
Vera Ye efterlader sig fem tidligere studerende, der bliver vigtige i historien. De er endt som fysikere, nano-iværksættere, fødevareproducenter og så videre.
Endelig er der Clarence ”Da” Shi (Benedict Wong), en tidligere politimand, der nu er efterforsker for nogen, vi ikke helt ved, hvem er. Han er den gennemgående fortæller på nutidsplanet, og hans opdagelser er vores.
Inde i nutidsplanet findes der tillige et vr-computerspil, som hovedpersonerne – de tidligere studerende – ender inde i. Her skal de redde en lille pige. Og det er her, at de støder på det sære fysikproblem med de tre himmellegemer, der skaber kaos.
3 Body Problem er ekstremt kreativt udtænkt, men sommetider også fortænkt. Og i lange passager studentikos, fordi den følger et hold nørdede studerende, som småmobber hinanden, bliver småforelskede, går i luset tøj og så videre.
Men den del af det hele giver en solid realisme, som omvendt er en god forankring for det underlige univers, hvor for eksempel himmelens stjerner pludselig kan tænde og slukke. Blandingen af sci-fi og hverdagsrealisme – dele udspiller sig i nutidens ordinære England – vækker mindelser om for eksempel science fiction-forfatteren William Gibson.
Visuelt og teknisk er serien meget smukt lavet. Der er ret vilde effekter – som da et passagerskib med passagerer bliver skåret i smalle, vandrette skiver af et nano-våben. Når vi er med inde i vr-spillet, møder vi smukke landskaber og utrolige interiører, dragter og optrin.
Da 30 millioner kinesiske soldater derinde danner en menneskelig computer ved at vende sort-hvide skilte, bliver man svimmel.
Et andet svimlende træk ved serien er legen med racer, etniciteter og blandinger af dem. For historien handler om hele vores klode. Er Vera Ye ikke mere engelsk end kinesisk? Den ”kinesiske” detektiv Shi er ”fra Manchester”. Og da en sort mand antager, at en rødhåret pige er irsk, bliver hun rasende.
Hvis der kommer to sæsoner mere, skal man helt sikkert se dem også. Om ikke andet for at finde ud af, hvordan fremtidens generationer i denne serie vil klare sig i Klodernes kamp.
For plottet er lige så gammelt som science fiction-genren selv. Det er udtænkt af englænderen H.G. Wells, skønt det i denne version er tilføjet en metafor for både klimakamp og geopolitiske kampe.
Men idéen er den samme: Væsener fra fremmede planeter kommer og indtager Jorden. Vil vi overleve?
Det ved vi først om 400 år, hvis man skal tro Liu Cixin.
Kommentarer