The Affair – sæson 2

”Er det jeres første skilsmisse? Glimrende, grønskollinger! Jeg elsker grønskollinger!”

Den fjollede konfliktmægler forsøger forgæves at lette stemningen i det uinspirerende lokale, der danner rammen om fuldførelsen af Noah og Helens skilsmisse. ”Jeg vil intet have fra ham,” siger Helen til mægleren, som løfter øjenbrynene over de små, runde brilleglas og fniser: ”Nåh, vil du så have halvdelen af intet?”

Selvom de tåkrummende vittigheder ikke tilnærmelsesvis punkterer kulden mellem de snarligt fraskilte, får de os alligevel til at trække på smilebåndet i Showtimes dystre og tragiske dramaserie om den forbudte kærligheds store konsekvenser.

I 2014 rullede The Affairs første sæson over skærmen. Den tryllebandt publikum med en ikke nyskabende, men til gengæld genial præmis: to gifte menneskers affære set fra både manden og kvindens synsvinkel.

Noah (Dominic West) var lykkeligt gift med fire børn, og Alison (Ruth Wilson) levede et stille liv med sin mand og skyggen af deres afdøde søn som en sten om hjertet. Lige indtil de mødtes og påbegyndte den affære, der er hele seriens omdrejningspunkt.

The Affair snuppede forrige år Golden Globe for bedste dramaserie for næsen af Netflix’ og HBO’s storfavoritter House of Cards og Game of Thrones, og i år kunne Ruth Wilson stolt hjembringe prisen for bedste skuespillerinde i en dramaserie for rollen som Alison.

Første sæson forlod spidsfindigt sine seere med en noget klichéagtig, men uhyre effektiv cliffhanger: De tilsyneladende lykkeligt gifte Noah og Alison – nu med barn – afbrydes i en hyggelig aften af politiet, der arresterer Noah for mordet på Alisons svoger Scotty.

Den fragmenterede fortællestruktur med sine mystiske spring frem i tiden til et forhørslokale badet i iskoldt lys, gav pludselig mening. Men hvor i alverden ville skaberne Sarah Treeme og Hagai Levi føre historien hen herfra uden at fortabe sig i krimigenren og miste grebet om det psykologiske kærlighedsdrama?

Svarer bør man selv finde i seriens anden sæson, der overlegent beviser sit værd fra første minut. Levi og Treeme har gjort klogt i at udvide deres synvinkel-struktur til også at indeholde eksmanden Cole og ekskonen Helens perspektiver, så vi i løbet af de første to afsnit oplever samme dag fra alle fire parters synspunkter.

Om man har skævet til Per Flys DR-serie Forestillinger fra 2007, er tvivlsomt, men idéen er mesterligt udført i begge tilfælde.

Helen (Maura Tierney) har fundet sammen med en tidligere klassekammerat, som er fuldstændig fortabt i hende, mens hun tydeligvis synes, han er en arrogant flødebolle. Hun græder under bruseren, ryger hash i parken for at slappe af og tager hjem til sine grædende og hysteriske skilsmissebørn. Det er soleklart, at hun stadig er forelsket i den mand, der har forladt hende for en anden.

Cole (Joshua Jackson) arbejder i døgndrift som taxachauffør for at holde smerten over tabet af Alison ud. Hans fremtoning har mildest talt set bedre dage. Med afgrundsmørke rande under øjnene, fedtet hår og hud, en gedigen ølvom under den snuskede t-shirt og kokain i lommen er han på alle tænkelige måder et menneske i forfald.

De nye perspektiver graver dybere i den psykologiske masse af tanker og følelser, og det allerede fascinerende drama udvides betragteligt. Helen transformeres fra bitter ekshustru til en af seriens mest interessante karakterer, og Coles historie bliver, selvom man ikke troede det muligt, trukket ned i et endnu større mørke.

Uoverensstemmelserne, der løbende viser sig i personernes erindringer af de samme dage, er et af de bedste kort, serien har ved hånden, og det spilles med stor snilde.

I Helens erindring er den fjollede konfliktmægler slet ikke fjollet, men snarere kynisk og usympatisk. Og i Alisons erindring er Coles uanmeldte besøg decideret ubehageligt, mens Cole husker en hyggelig, hjertevarm samtale. Objektiviteten sættes ud af spil, og man må selv vælge de subjektive erindringer, der skaber en meningsfyldt helhed.

Tager man de kritiske briller på, kan man naturligvis sætte spørgsmålstegn ved, hvorvidt det nu også er logisk, at erindringer om samme dag kan afvige så meget fra hinanden.

Men The Affair sæson 2 viderefører med stolthed og tæft det store drama, der udspiller sig i de betændte relationer mellem mennesker i emotionelle knudepunkter.