American Crime Story – første sæson

”Handskerne passer ikke.”

Det var det tvivlsomme argument, hvormed forsvareren vandt retssagen mod O.J. Simpson i 1995.

Den verdenskendte fodboldstjerne og skuespiller var anklaget for mordet på sin ekskone og hendes ven, og selv om sagen bugnede med beviser imod ham, blev O.J. Simpson frikendt.

Historien fortælles med bravur i den første sæson af antologi-tv-serien American Crime Story, der for hver sæson fortæller en stor kriminalhistorie fra virkeligheden.

Første sæson har undertitlen The People v. O.J. Simpson, og i første afsnit finder politiet i Los Angeles de myrdede Nicole Simpson og Ronald Goldman. Alle spor fører hjem til O.J. Simpsons hus.

Simpson (Cuba Gooding Jr.) går i panik, og hele andet afsnit viser den tossede biljagt, hvor han på vej hjem til sin mor bliver fulgt af en horde af politibiler og nyhedshelikoptere, mens han over telefon truer både medier og sine venner med at begå selvmord.

Herfra bliver serien et retssalsdrama, men sikke et drama. O.J. Simpson har et imponerende hold af superadvokater bag sig, heriblandt den egocentriske Robert Shapiro, som bliver spillet med omhu af John Travolta.

Han bliver holdt i kort snor af holdets leder, den teatralske Johnnie Cochran (Courtney B. Vance), som med pondus forstår at fange både medierne og juryen i sin hule hånd – særligt når han bruger racismekortet.

Hertil hører O.J.’s ven, advokaten og forretningsmanden Robert Kardashian, som spilles med stor intensitet af David Schwimmer. Han er gruppens mest sympatiske medlem, der som retssagen skrider frem tvivler mere og mere på den pylrede fodboldstjernes uskyld.

På det andet hold har vi den kæderygende anklager Marcia Clark (Sarah Paulson). Hun fremstår i de første afsnit som en dame af stål, der ikke er et sekund i tvivl om, at hun vinder sagen, fordi den flyder over med beviser imod O.J. Simpson.

Som sagen skrider frem, går det dog op for Marcia, at vejen til retfærdighed er hård og ubarmhjertig. Hun må finde sig i at blive chikaneret af både Johnnie Cochran og medierne, som uden kvaler bruger hendes egne børn samt nøgenbilleder imod hende. 

Hun får hjælp af sin følsomme, men dygtige kollega Christopher Darden (Sterling K. Brown), og deres forhold er konstant ved at udvikle sig en til romance.

Det er nedbrydningen af Marcia og det forsvindende håb om retfærdighed, som udgør seriens kerne.

Medierne er nådesløse, og ingen i retssagen får et ben til jorden eller tid til at tænke. Det understreges med imponerende og til tider nærmest vulgære kamerakørsler, som snurrer rundt om og indrammer retssalsdramaets hovedpersoner.

Vi kommer bag facaden på alle mennesker, som indgår i retssagen. Vi følger den jublende dommer, da han får at vide, at han skal have sagen. Første gang han sætter sig i dommerstolen, glemmer han dog at bruge mikrofonen i en sjov og pinlig scene.

Således bliver alle de involverede menneskeliggjort, og det skaber en forståelse for, at hele retssystemet trods alt består af almindelige mennesker, som alle laver fejl.

Et helt afsnit handler om, hvor dårligt juryen bliver behandlet på det hotel, de opholder sig på. De får skodmad og må ikke se fjernsyn eller læse i bøger, som ikke er godkendt først. Afsnittet viser effektivt, hvordan menneskene, som skal stå for den endelige afgørelse, også bliver nedbrudt i løbet af den mange måneder lange retssag.

Soundtracket er skønt og fanger 90’er-stemningen perfekt med brug af tidens største hits. Derudover skaber Mac Quayles musik en suspense og melankoli, som understreger håbet, der forsvinder. Stærkest virker det i seriens sidste afsnit, som intenst skildrer den kvalmefremkaldende afgørelse.

American Crime Story maler et dramatisk billede af den verdenskendte retssag og spiller på de helt rigtige filmiske tangenter for at vise os bagsiden af det amerikanske retssystem.