Art & Porn

Art & Porn, der efter at have været på ARoS i foråret nu kan opleves i en nykurateret udgave på Kunsthal Charlottenborg i København, er en udstilling til tiden. 

Det er 50 år siden, at Danmark som det første land i verden frigav billedpornoen. Og aldrig før har krop, køn og seksualitet været så meget i fokus. Vi bliver bombarderet af pornografi i alle afskygninger, mens censuren bestyres af multinationale, privatkapitalistiske selskaber som Facebook og andre sociale medier. 

Læg dertil #MeToo-bevægelsen, der har sat seksuelle overgreb på dagsordenen inden for især film- og mediebranchen.

Så hvordan står det lige til med frisindet og den seksuelle frigørelse, som pornoen i slutningen af 60’erne nærmest blev betragtet som bannerfører for?

Pioneren Freddie
Det er Kunsthal Charlottenborgs direktør Michael Touber, der har fået idéen til udstillingen, og den er sat op med fem overordnede temaer: revolution, deltagelse, overskridelse, diversitet og feminisme 4.0.

Vi kommer vidt omkring med tegninger, foto, videokunst, installationer, skulpturer, keramik, malerier og genstande. I nogle rum kæmper værkerne om beskuerens opmærksomhed, men til gengæld har videoinstallationerne fået mere plads på Kunsthal Charlottenborg, end de havde på ARoS.

Udstillingen handler grundlæggende om, hvordan kunsten siden frigivelsen både har ladet sig inspirere af og forholdt sig kritisk til pornoen.

Men åbningsværket, Wilhelm Freddies Sex-Paralyseappeal, er et eksempel på, hvordan kunsten spillede en afgørende rolle i lovliggørelsen af pornobilleder.

Freddie forsynede en gipsbuste af et kvindeansigt fra 1890’erne med en pik på kinden, og værket optræder på udstillingen både i originalversionen fra 1936, der blev konfiskeret af politiet, og kopien, som kunstneren fremstillede i 1961, da han stadig ikke kunne få originalen tilbage.

Freddie valgte at afsone en bødestraf i fængslet og skabte debat om en utidssvarende lovgivning, der begrænsede den kunstneriske ytringsfrihed. Samtidig er Sex-Paralyseappeal, hvor kvinden har et reb om halsen, et værk i sin egen ret. Det indbyder til flere fortolkninger i krydsfeltet mellem sex og magt.

Kuldegysende udnyttelse
Magtforhold bliver effektivt dissekreret i William E. Jones’ videoinstallation The Fall of Communism as Seen in Gay Pornography (1998).

Kunstneren har sammensat arkivmateriale med unge, østeuropæiske mænd, som efter Murens fald i økonomisk armod lader sig caste til homoporno. Da producenten rører en af mændenes tandkød og får ham til modvilligt at sutte på hans finger, løber det koldt ned ad ryggen på én.

Anderledes munter er Jeff Koons’ billedserie Made in Heaven, der dyrker sammenstødet mellem det finkulturelle og det folkelige. Den amerikanske kunstner optræder selv i bar numse og med erigeret lem sammen med sin daværende kone, den italienske pornoskuespiller Ilona Staller.

Koons’ kitschede popart-stil – inspireret af Andy Warhol – giver udstillingen et skud humor, men der er også plads til et mere kritisk blik på porno-æstetikken. Som Cindy Shermans fotografier af dukker, der får sexakten til at se dyster ud i den stereotype, pornoficerede vulgaritet.

Og Sarah Lucas leverer en befriende satire over stereotyp macho-identitet med en kæmpe fallos placeret oven på et sammenmast bilvrag.

Parodi på homoporno
Vulgariteten får også et komisk twist, når der ryges en cigaret med røvhullet i Elmgreen & Dragsets The Incidental Self. Med en række billeder fra et homoseksuelt parforhold lukkes vi helt ind i det private rum.

Sjovest er homo-tegningerne af kunstneren Tom of Finland, der i øvrigt for nylig er blevet portrætteret i en film.

Som i en tegneseriestribe serveres den klassiske pornohistorie om en håndværker, der kommer for at ”ordne rørene”. Her er det dog en anden mand, han skal servicere, og den grove streg samt herrernes overdimensionerede pikke giver et frigørende blik på pornoklichéerne.

Man savner en repræsentation af andre seksuelle minoriteter – såsom transseksuel kunst – der ellers er meget i vælten for tiden. Det havde også været oplagt at sætte 50-året i perspektiv med værker, der kommenterer den tragiske genindførelse af censur via globale virksomheder som Facebook.

Svimlende mosaik
I stedet afrundes udstillingen fint med yngre, kvindelige kunstnere, hvoraf flere har mærket censurens saks.

Her skaber Maja Malou Lyses overdimensionerede dildo med titlen Sex Is Not a Natural Act et interessant spændingsfelt med Suzette Gemzøes videoinstallation, hvor hun på samme tid er mor og sexobjekt.

Art & Porn giver ikke noget svar på, hvordan det i dag står til med frisindet og den seksuelle frigørelse. Udstillingen har heller ikke ambitioner om at gøre det. Den er snarere en slags best of-udstilling med højdepunkter fra kunstens favntag med pornoen gennem den nyere historie.

Men det værk, der gør størst indtryk, er Mike Bouchets store videovæg med en svimlende mosaik af en brøkdel af de to milliarder pornosider på internettet. Den seksuelle revolution som en evigt kørende kommerciel maskine af kopulerende kroppe.

Det er i sandhed tankevækkende, hvor travlt vi har med at se på andres sex og nøgenhed, mens vi ofte har svært ved at dyrke vores egen.