”Ding dong, kan vi få en bon?”
Det spørger Hr. Slange ved kassen, når han i anledning af sin fødselsdag har spist frokost med kammeraten Hr. Ulv.
Men personalet skjuler sig ude i køkkenet, imens beværtningens øvrige gæster lammet af skræk stirrer på makkerparret, der netop har rejst sig fra bordet.
Sammen med vennerne Hr. Haj, piratfisken Don Piranha og edderkoppen Frøken Tarantella udgør de nemlig røverbanden Bad Guys. Berygtet for højtprofilerede røverier lever de i sus og dus med stjålne rigdomme i en storby befolket med mennesker og menneskelignende dyr.
Ikke desto mindre beslutter de sig for at leve resten af deres dage som lovlydige borgere!
Imidlertid får de skylden for et kup, de ikke har begået. Det bliver kimen til bandens største udfordring, hvor de tidligere storforbrydere vil redde dagen og rense deres navn.
Tidligere har instruktør Pierre Perifel været animator på innovative film som Kung Fu Panda, og filmen sprudler af liv med et visuelt udtryk, der blander computeranimation, snapchat-filtre og gammeldags håndtegnet animation.
Sangeren Barbara Molekos markante stemme klæder Frøken Tarantellas rappe replikker. De står i skarp kontrast til figurens plyssede, runde edderkop, der er ufarlig, men ser skræmmende ud.
Også udtryksfulde Lars Ranthe er fremragende som Hr. Ulvs danske stemme, men det er alligevel Pilou Asbæk, der overrasker.
Han er nærmest ugenkendelig med sin pibende stemme som byens altruistiske, omend navlepillende kæledægge Professor Marmelade. Han vil reformere Bad Guys og gøre dem til bedsteborgere med sig selv som forbillede.
Med sine farverige røverier udspiller Bad Guys sig som en kupfilm i stil med Ocean’s Eleven, hvor George Clooneys Danny Ocean leder en forbryderbande, der begår kup mod kasinoer i Las Vegas.
Animationsfilmen understreger dog, at forbrydelse ikke betaler sig.
Der er en slående lighed mellem Hr. Ulv og Danny, der begge optræder som bandeledere, iklæder sig jakkesæt med skjorten let knappet op og viser sig inderst inde at have et hjerte af guld.
Hjerterne strømmer ind på telefonen og flyder ud i luften, når persongalleriets godhed filmes og lægges på sociale medier. For en tid er det nok til at skaffe horder af fans, som tidligere blegnede af skræk, når vennerne viste deres ansigt på gaden.
Men både den snu ræv, borgmester Diana Rævenskjold, og den utrættelige Politichef Misse Thorsen mistænker, at det er endnu et fupnummer.
Ingen kupfilm er fuldendt uden hæsblæsende biljagter, som i animeret udgave gør plads til mere surrealistiske, drømmende indslag, der kommer og går efter behov.
Når de fem i en dramatisk scene er på flugt fra lovens lange arm, trykkes speederen i bund, så de fræser afsted ud over en grøft. Det forventes, at de på et hængende hår når at lande sikkert på den anden side.
I stedet spiller tyngdekraften dem et pus, så de halvvejs må finde en ny løsning for at undgå den sikre død.
Deres fald mod afgrunden forlænges og gør plads til hjertevarme replikker, komiske indslag og uventede overraskelser.
Bøger om de tre små grise og Rødhætte kan ses i en sekvens, hvor en række eventyrbøger med skræmmende billeder af ulven samles i en stak, som var det bevismateriale.
Således farver gentagne fortællinger om dyret opfattelsen af arten. Komisk optræder Hr. Ulv både forklædt som syg bedstemor og i fåreklæder.
”Når man ser ud som os, vinder man ingen popularitetskonkurrence,” siger han. Født med skarpe klør, tænder og dårligt ry er vennerne blevet mødt med mistillid og aldrig fået chancen for at klare sig på godhedens smalle sti.
Med humor, spænding og hjerterum står filmen således på skuldrene af ordsproget: Man skal ikke skue hunden på hårene!
Kommentarer