A Bad Moms Christmas

At fremstå som den perfekte mor kan være en udfordrende opgave. Det viste Jon Lucas og Scott Moores politisk ukorrekte komedie Bad Moms fra 2016. Her mødte vi de tre kvinder – Amy, Kiki og Carla – som gjorde op med samfundets forventninger til moderrollen.

Men mens det endte succesfuldt for de fandenivoldske kvinder, var filmen mindre vellykket. Den var overfortalt og overdrevet og ikke spor sjov.

Nu står julen for døren, og den glædelige højtid giver anledning til endnu et skud i bøssen.

I A Bad Moms Christmas er vi tilbage hos kvinderne i de travle juledage, hvor deres egne mødre kommer på besøg. Og man kunne håbe, at højtidens forventningspres om pynt, pakker og påklædning til perfektion ville give stof til en mere vellykket komediefilm.

Filmen åbner med Amy siddende trist på husets trappe. Julen er ødelagt, og smadrede dekorationer omringer hende. Ind gennem stuen kommer så pludselig en kamel.

Så er niveauet ligesom sat.

En ubærligt lang slowmotion-sekvens fra den første film, hvor de tre kvinder ter sig hæmningsløst i et supermarked, er skiftet ud med et shoppingcenter. Kvinderne ønsker at generobre julen, og første skridt er åbenbart at drikke sig stive til juleshopping.

Det fører til en montage med overdrevet brug af slowmotion, hvor kvinderne smadrer alt juleagtigt i centret, danser op ad julemanden og stjæler et glimtende juletræ i sølv. Alt sammen til en sang af Outasight med teksten: ”Do Something Crazy,” i tilfælde af, at vi ikke helt har fanget pointen.

Men det har vi.

Også når Amys far i filmens sidste del begynder at forklare, hvorfor moren i virkeligheden er så hård ved Amy. Og for en sikkerheds skyld sørger Christopher Lennertz’ musik for, at selv folk, der skulle være landet fra det ydre rum, kan følge med.

Pointerne bliver naglet fast med syvtommersøm.

Kikis mor har et stort, kunstigt smil og stirrende øjne, mens hun dufter til datterens hår. Hun har samme frisure som Kiki og har i øvrigt tøj, hvorpå hun har trykt billeder af datteren.

Den fraværende mor til den bramfri Carla portrætteres af Susan Sarandon. Hun præsenterer sig selv, som Isis – ligesom terrororganisationen – og tager datteren med til stripshow. Derudover er hun så langt ude, at hun fuldstændigt har glemt, at det er jul, selv om der er julepynt alle steder omkring hende.

De karismatiske og charmerende skuespillere Mila Kunis, Kristen Bell og Kathryn Hahn gør et hæderligt forsøg, og filmen har da også øjeblikke, hvor samspillet mellem mødre og døtre får én til at trække på smilebåndet. Særligt Susan Sarandon er udmærket som den utilregnelige mor, der ryger joints i legeland.

Jon Lucas og Scott Moore er begge manuskriptforfattere på The Hangover-trilogien, og det er tydeligt, at de med Bad Moms-filmene forsøger at ramme samme tone.

Kamelen i stuen giver let associationer til den tømmermændsramte Alans møde med Mike Tysons tiger på hotelbadeværelset. Men lige så meget den første Hangover-film rammer plet med stærke jokes, skyder A Bad Moms Christmas forbi målet.

Som da Kikis mor i et desperat forsøg på stadig at bevare en tæt kontakt til sin datter påstår, at hun har kræft. En joke, som overhovedet ikke er morsom, men alligevel ikke stopper her. Den bliver fulgt op af fugleinfluenza, polio, dovent øje, galdesten og diabetes.

Skulle Jon Lucas og Scott Moore få et tredje forsøg, kan de jo altid bruge påsken.