Becoming Bond

”Historien vil være flink mod mig, for jeg agter at skrive den selv.”

Ordene er Winston Churchills, men de kunne lige så godt komme fra George Lazenby – skuespilleren, der mest er kendt for at have gestaltet James Bond i en enkelt Agent 007-film.

I dokumentaren Becoming Bond, der starter med Churchill-citatet, udlægger en aldrende Lazenby nemlig hele sit liv og vejen mod Bond-rollen. Finten er bare, at han selv fortæller den. Så når filmen er slut, er det umuligt at sige, hvor meget der er røverhistorier, pure opspind og fantasi, og hvor meget der er sandhed.

Det er filmens bevidst klare dna, der især bæres frem af George Lazenbys charmerende fortælling.

Han portrætterer sig selv som en Klods Hans-figur, der med charme, en impulsiv tilgang og heldigt gåpåmod går fra at være en ukendt australsk bilsælger til topmodel og medlem af den eksklusive klub af James Bond-skuespillere.

George Lazenby, der er i dag er 78 år, sidder nydeligt klædt i jakkesæt og fortæller til kameraet. Visuelt er hans beretninger garneret med en fortløbende filmisk gengivelse, hvor skuespillere genopfører historierne. For nogle dokumentarister er den slags fortolkende rekonstruktioner en dødssynd, men i Becoming Bond fungerer de, fordi filmen konstant har et glimt i øjet.

Faktisk er store dele af Lazenbys fortælling formentlig røverhistorier, der har vokset sig sjovere og mere fantastiske henover årene.

Undervejs spørger instruktøren, Josh Greenbaum, hvor meget, der i grunden er sandt. ”Hvordan skulle jeg kunne huske det, hvis det ikke var sandt,” svarer Lazenby med et skælmsk smil.

Normalt forpligter en dokumentar sig på en gengivelse af virkeligheden, og der er sikkert også store dele af Becoming Bond, der flugter med begivenhedernes egentlige gang.

Men faktisk klæder det en film om en 007-skuespiller, at Lazenby tilsyneladende har charmeret, snydt, løjet og snedigt lusket sig til rollen som James Bond med vaskeægte spion-metoder.

Ad omveje kommer den uuddannede bilsælger Lazenby nemlig i kontakt med det australske borgerskab og tager senere til London, hvor han heldigt dumper ned i en lovende modelkarriere. Lazenby er en flot mand, som pigerne er glade for. Eller sådan gengiver han og filmen det i hvert fald.

Pludselig står den ukendte og lettere enfoldige model til casting som den nye James Bond i en af verdens største filmfranchises.

Uden nogen som helst skuespilerfaring overtager Lazenby i 1969 rollen efter Sean Connery i Agent 007 i Hendes Majestæts hemmelige tjeneste. ”Det er da en meget lang filmtitel,” er hans eneste tørre og Bond-agtige kommentar.

Man kan indvende, at Becoming Bond tager vel let på historien om George Lazenby. Store dele er underholdende anekdoter og røverhistorier fra Lazenbys begivenhedsrige ungdom, og man gør nok klogt i at forholde sig kritisk og ikke tage alle historierne for pålydende.

Hvor den første time er fuld af mere eller mindre kulørte historier om George Lazenbys møder med det modsatte køn og personlige udvikling, fortætter filmen sig i den sidste halve time. Her fortælles om optagelserne til Agent 007 i Hendes Majestæts hemmelige tjeneste flankeret af nostalgiske arkivklip og -billeder.

Her bliver det også tydeligt, at Lazenby er mere end blot en drengerøv med hang til damer og fest. Efter sin Bond-debut takker han overraskende nej til en lukrativ aftale om flere film, fordi han ikke føler sig hjemme i 007-rollen.

Eftertiden har ofte dømt George Lazenby hårdt som en fejlcastet parentes i Bond-rækken, men i Becoming Bond kommer skuespilleren til orde og får lov at skrive sin egen historie.

”Det var aldrig mit mål at blive Bond,” siger han mod slutningen.