Hvad får man, hvis man kombinerer to af Nordens største serie-eksporter?
I HBO Nordics norske egenproduktion Beforeigners blandes nordic noir-krimi med successerien Vikings. Resultatet er et særpræget eksperiment, der ikke formår at realisere potentialet.
En aften åbner en tidsportal sig i vandet ud for operahuset i Oslo. En forvirret gruppe mænd og kvinder, iklædt skind og pels, bliver reddet i land. Men de ankommer ikke alene. Pludselig vælter det i nutiden ind med fortidige folk fra stenalderen, vikingetiden og 1800-tallet.
Syv år senere er verden forandret.
Samfundet er blevet tvunget til at tage sig af de nyankomne fortidsmennesker. Palæo-diætister møder rigtige stenalderjægere, vikingekrigere slås i Oslos parker, og bohemer danser til Justin Bieber.
Men serien byder også på krimi.
Da en ung kvinde findes død på en strandbred, bliver politimanden Lars Haaland (Nicolai Cleve Broch) og politiets nyeste rekrut, vikinge-skjoldmøen Alfhildr Enginsdottir (Krista Kosonen), sat på sagen. Lars finder mystiske aftegninger på kvindens krop. Hun er en såkaldt præ-historiker, som menneskerne fra fortiden bliver kaldt.
Beforeigners har mange sjove påfund. Der er en hulemand, som leder en kriminel organisation under dække af sin fashionable blogger-kærestes virksomhed, et Cro-Magnon-sikkerhedsfirma, asatroens version af Jehovas Vidner, vikingebarer, en frygtet vikingehøvding, der er blevet cykelbud og blød familiefar, markeder med høns og geder i gaderne og gadehjørner befærdet af romantikkens digtere og salonfilosoffer.
Serien lykkes desværre aldrig helt med at bære sit koncept til dørs. Måske fordi den ikke kan finde en rigtig tone at fortælle historien i.
Historien lægger op til bizar humor a la What We Do in the Shadows og Norsemen, men i mikset med krimiens køligt seriøse tone går megen af humoren tabt. Kriminalsagen håndteres med krimiens alvor, men er hverken kompliceret eller har nok på spil til, at den virkelig kan bære seriens dramatiske rygrad.
Der sættes spørgsmålstegn ved, om den afdøde er offer for en hate crime begået imod fortidsmenneskerne. Det er nemlig ikke alle i nutiden, der er lige begejstrede for at skulle dele med fortiden. Eller måske er noget helt andet og mere nederdrægtigt på spil. Noget, der har at gøre med selve tidsportalernes gådefulde og stadig ukendte opståen.
Beforeigners er ifølge HBO tænkt som en samtidssatire, og serien ryster da også flere gode grin af sig. Men man sidder også tilbage med følelsen af, at den sagtens kunne have stukket dybere, hvis der blev skruet op for den humoristiske og samfundskritiske vinkel. I virkelighedens verden er frygten for det fremmede bestemt heller ikke et ukendt fænomen.
Det havde været sjovt at se, hvordan fortidens mennesker opfatter samfundet i dag. Ville de blive forargede eller hylde fremskridtet? Det bliver desværre mest til overfladiske jokes om geder i elevatorer og dandyer med cykelrytterskæg.
Samtidig er man ikke altid sikker på, om man skal grine med eller af serien – altså om en scene er ment alvorligt eller bare er humoristisk på grund af et bizart arrangement.
En scene, hvor en hulemand løber nøgen rundt og jager kaniner, er tydeligvis ment alvorligt. Men man kan heller ikke lade være med at grine af det mærkelige i, at en hulemand dræber dyr med de bare næver og jager andre hulemænd på flugt i et skovbryn, hvorefter han som en anden macho-palæo-fanatiker går ind i sin millionvilla og sætter sig nøgen i sofaen for at spise kanin-tartar.
Seriens største styrke er Alfhildr og hendes overgang fra vikingekriger til politikvinde.
Hun passer godt sammen med den mere klassiske politimand og skilsmissefar Lars, hvis ekskone har fundet sammen med en piberygende maler fra 1900-tallet. Særligt venskabet mellem Alfhildr og bedsteveninden Urd (Ágústa Eva Erlendsdóttir) skaber grin og hjertevarme øjeblikke.
Kommentarer