Beskytteren

Det kinesiske drama Beskytteren er smukt og grumt, altmodisch og romantisk – og lige så aktuelt herhjemme som i sit hjemland.

Filmen handler om en syg præstationskultur, der fører til mobning, selvmord og i værste fald drab. Den er lige så dramatisk som en gangsterfilm, selv om den foregår blandt almindelige unge på et gymnasium i Kina.

Det starter med et selvmord i skolegården.

Mens eleverne samles om liget for at filme med deres mobiltelefoner, dækker Chen den døde pige med sin jakke. Chen er den eneste på skolen, der udviser sorg og respekt.

Da politiet afhører hende for at spørge, om den døde pige blev mobbet, afslører Chen intet. Alligevel bliver hun mobbernes næste offer.

Chen er vores øjne og ører. Hendes spinkle krop er vores sanseapparat, når hun rædselsslagen sniger sig hjem fra skole. Gymnasiet styres af jungleloven. Chen er som en angst gazelle, og hendes medstuderende er hyænerne, der snapper hende i haserne.

Man kunne tro, at lærerne ville holde orden, men de er selv i fare for at blive overfaldet af rasende forældre, når eleverne får dårlige karakterer. Det gælder nemlig liv og død, frelse og fortabelse. Dårlige karakterer smadrer dine muligheder, ambitioner og drømme. Du vil være en fiasko, en ikke-eksistens.

Lyder det bekendt? Også i Danmark er antallet af studerende, der har angst og går til psykolog, eksploderet de seneste år.

Mobningen er skånselsløs. Det begynder med en stor blodpøl på Chens stolesæde i klasseværelset, og inden længe bliver hun skubbet ned ad en stentrappe på skolen. Snart frygter hun for sit liv.

En aften på vej hjem passerer Chen en teenagedreng Xiao Bei, der får tæsk.

Da hun forsøger at ringe til politiet, angriber fyrene også hende. Det tilfældige møde over blod og ydmygelse skaber et bånd mellem Chen og den unge Xiao Bei, der er en smågangster. Han betaler for reparationen af hendes smadrede mobil, og hun hyrer ham til at beskytte sig mod mobberne.

Det lyder banalt og melodramatisk, men filmens tone klinger rent og rystende som et rekviem, der giver kuldegysninger.

Det er en kærlighedshistorie med flere lag.

Chens mobning i skolen virker som en blanding af amerikanske Mean Girls, med en alfamobber og et kuet mobbeoffer, og den japanske kultklassiker Battle Royale, hvor skoleelever må kæmpe til døden mod hinanden. Mens de film bruger humor og pastiche, er Beskytteren et vaskeægte drama.

Et andet lag er de voksnes svigt af den næste generation, uanset om det er de rige eller fattige forældre, lærerne på gymnasiet eller politiet.

Ungdommen levnes ikke plads til at leve og lære at tage ansvar, kun til at tænke i karakterer og karriere og placere skyld, når noget går galt. Endelig er der den spirende kærlighed mellem Chen og Xiao. Han følger hende som en skygge og vil gøre alt for at beskytte hende mod den eskalerende vold.

Derek Tsang har instrueret Beskytteren med fin sans for følelser og atmosfære, som sætter sig i kroppen. Filmen er flot fotograferet af Yu Jing-Pin i rolige kameraføringer, nænsomme nærbilleder og en melankolsk farveskala i grøn og grå.

Hovedrollerne er hjerteskærende, hudløst spillet af Zhou Dongyu og den 21-årige debutant Jackson Yee, der allerede er kendt i hjemlandet som hiphop-danser og sanger. Også Dongyu er lidt af en stjerne i Kina, hvor hun blandt andet kendes for Soul Mate, som ligeledes er instrueret af Derek Tsang. Hun er 30, men overbeviser som teenager med sin alfeagtige figur.

Beskytteren var ikke Kinas, men Hongkongs nominerede Oscar-håb i 2020, hvor den som bekendt tabte til Thomas Vinterberg og Druk.

Filmen fortjener dog at blive set, for den er barsk og rørende. Det er en af den slags film, der sætter sig i sjælen, fordi følelserne er så rå og ægte, at de nægter at gå væk.