Better Call Saul

Better Call Saul begynder som et Breaking Bad-afsnit: med skærmen smurt ind i en ubestemmelig, tyktflydende masse, som vi snart får identificeret. I Breaking Bad plejede det at være blodige indvolde eller kemikalier til metamfetamin. Her, for ligesom at annoncere en tonal forskydning, er det bagværk.

Better Call Saul foregår seks år, før kemilæreren Walter White besluttede sig til at blive narkobaronen Heisenberg.

Men spin-off-serien starter (som flere afsnit i Breaking Bad) med et flashforward. Vi får et glædeligt gensyn med svindler-advokaten Saul Goodman, som nu er forfremmet til hovedperson i en åndsfortærende tilværelse efter hændelserne, der afsluttede Breaking Bad.

Hans profeti fra den næstsidste Breaking Bad-episode er gået i opfyldelse. Han er bestyrer af en Cinnabon (butikskæden med de verdensberømte kanelsnegle) i et Nebraska-storcenter og ligner til forveksling den gamle Walter White: duknakket og paranoid med et dødt blik og samme impotente moustache.

Da han kommer hjem til sit store, ensomme hus, skænker han sig en whisky til glaskanten og ser sine gamle tv-reklamer fra velmagtsdagene som Saul Goodman, den sleske og anløbne advokat, der hvidvaskede Walter Whites blodpenge.

Efter titelsekvensen er vi tilbage i Albuquerque, præ-Breaking Bad, dengang Saul lystrede sit borgerlige navn Jimmy McGill og var en retlinet, offentlig forsvarer. Det er der ikke mange gryn i, og han skal ikke kun forsørge sig selv, men også storebroren Chuck.

Chuck var engang selv topadvokat med eget navn på firmadøren, men en fobi for elektricitet har reduceret ham til excentrisk eneboer i et sparsomt oplyst hus.

Breaking Bad-bagmanden Vince Gilligan er tilbage som både hovedmanuskriptforfatter og instruktør, og fans vil føle sig hjemme fra første sekund.

Better Caul Saul ligner sin forgænger både ved sin legende visuelle stil med uventede vinkler, perfekt destillerede montager og de svedne signaturskud fra ørkenen og ved sin metodiske plotopbygning.

Saul Goodman agerede ofte comic relief i Breaking Bad, men Better Call Saul er ikke en komedieserie, selvom der er masser af morbidt morsomme situationer og ramsaltede replikskifter. Den er mere dramedy med tryk på dram – som den første sæson af Breaking Bad, før det hele gik så grueligt galt.

Om Better Call Saul vil nå samme emotionelle dybder, må tiden vise, men det er nok tvivlsomt.

Med komikken sat i sidevognen er kunsten at gøre den noget tomme Saul-karakter til et menneske, seerne kan indleve sig i. Det lykkes fint i de første par episoder takket være en veloplagt Bob Odenkirk, som hele tiden lader et skær af ynkelighed, naivitet og desperation trænge igennem den glatte overflade.

Jeg glæder mig til at se mere til Jonathan Banks som Mike Ehrmantraut, Sauls livstrætte muskelmand, der indtil videre passer et skodjob som parkeringskontrollant ved domhuset og konstant sender en opbragt Saul ind efter flere stempler.

Der er to nye, faste ansigter i de underfrankerede skatertvillinger Zak og Luke, som i pilotafsnittet forsøger at franarre Saul en godtgørelse, da de bevidst kaster sig ud foran hans forrude og fingerer en alvorlig skade. Saul gennemskuer fupnummeret, men tager de to knægte under sine vinger og sætter sig for at professionalisere deres fidus. Med det resultat, at han i næste afsnit ligger bagbundet på ørkensandet og må holde en indtrængende monolog om øje-for-øje-retfærdighed for at redde sit og tvillingernes liv – om ikke lemmer.

Forholdet mellem Saul Goodman og tvillingerne minder umiskendeligt om mentor/lærling-konstruktionen mellem Walter White og Jesse Pinkman. Vince Gilligan og medmanuskriptforfatter Peter Gould skal måske vare sig for ikke at lave en Breaking Bad light.

Omvendt er de efter mange års øvelse blevet så overlegent skarpsynede, at den nye serie starter mindst lige så lovende som den gamle.

Better Call Saul er måske nok en joint målt mod Breaking Bads skud metamfetamin, men indtil videre giver (nostalgi)trippet optur. Spørgsmålet er, om serien blot er en ”hyggelig” slentretur ned ad mindernes allé, eller om Saul undslipper Heisenbergs lange skygge og finder sin egen vej.