Det var en fryd at se den gode og ydmyge kemilærer Walter White (Bryan Cranston) forvandle sig til sociopatisk narkobaron i Breaking Bad.
Allerede fra første afsnit braste pistoler, stoffer og kriminalitet ind i Walters ellers stille liv, og gennem fem sæsoner fulgte vi ham i hans hektisk eksistentielle og moralske fald.
Derfor virkede det undervældende, da nyheden kom om at seriens skaber Vince Gilligan ville lave en spin-off-serie om Walters fjollede advokat Saul Goodman (Bob Odenkirk) i tiden før Breaking Bad. Men konceptet holdt vand og belyser mennesket bag lurendrejeren, der med sit borgerlige navn Jimmy McGill viser sig fra en overraskende sårbar side.
Seriens logo er en vægt med to vægtskåle, hvor den ene hænger markant lavere end den anden. Det er moralens vægt, og vi ved, at den uhumske vægtskål i længden vil blive den dominerende, ligesom det skete for Walter.
Men serien tager sig god tid, og i tredje sæson prøver Jimmy stadigvæk at holde sig på måtten og være en dydig advokat i sine egne øjne.
Han har startet sin egen praksis sammen med kollegaen og flirten Kim Wexler (Rhea Seehorn), og til at starte med går det hele i den rigtige retning.
Sympatien for Jimmy er enorm i forhold til, hvad man følte for Walter White. Jimmys forfaldshistorie starter nemlig meget tidligt i processen og viser os, at han er et yderst godhjertet og ambitiøst menneske, som nærmest konstant har alt imod sig.
Hans velmenende planer forstyrres især af storebroren Chuck, som mener, at Jimmy er en uværdig advokat. Chuck er selv advokat og har et juridisk horn i siden på Jimmy, som seriøst truer hans advokatkarriere.
Forholdet mellem brødrene er seriens nerve, og i tredje sæson står det klart, at Chuck er hovedårsagen til, at Jimmy ender med at vælge den kriminelle livsstil.
Michael McKean er fremragende som den selvretfærdige stjerneadvokat, der på grund af en sygdom ikke kan tåle elektricitet. Svagheden gør ham umiddelbart mere sympatisk, men i tredje sæson mærker vi virkelig, hvor irriterende et røvhul han er.
Odenkirk og McKean er geniale sammen, men også Jonathan Banks som selvtægtsmanden Mike Ehrmantraut er stadig lige så cool som i Breaking Bad.
I denne sæson udfordrer han både gangsteren Hector Salamanca (Mark Margolis) og psykopaten Gus Fring (Giancarlo Esposito).
Det er skurke vi kender fra Breaking Bad og serien åbner hele tiden op for nye interessante informationer om de kendte karakterers fortid. Det er modigt at give gensyn med så mange elskede personer fra en af verdens mest roste tv-serier, men det fungerer.
En særlig fornøjelse er det at få dybere indsigt i Gus og hans narkoimperium, som skjuler sig bag en fastfoodkæde.
Serieskaberen Vince Gilligan er en mester i at lægge brødkrummer ud, som vores intellekt kæmper for at forstå mønsteret i. Hector både taler og går, da vi møder ham i Better Call Saul, og man kan næsten ikke vente med at finde ud af, hvordan han ender totallammet i kørestol, som vi kender ham fra Breaking Bad.
Det er rart, at universet åbner sig og fortæller historien om flere karakterer end Jimmy, men efter fire afsnit er det endnu uvist, hvordan hans vej kommer til at krydse skurkenes, da deres historier indtil videre bliver fortalt parallelt med hinanden.
Tredje sæson kører efter fire afsnit videre i samme fremragende kvalitet som seriens anden sæson, og det tyder faktisk på, at vi her har at gøre med en spin-off-serie, der er bedre end sit ophav.
Kommentarer