”Ethvert insekt har sin styrke.”
Ordene lyder som en kliché. Men den vidunderligt sjove og tankevækkende fortsættelse til Bien Maja finder netop sin styrke i konventioner, vi kender fra underdog-fortællinger som The Karate Kid og Rocky.
Filmen byder dog især på muntre henvisninger til The Hunger Games.
Humlen er, at den skriggule, lille honningbi kommer på kant med Kejserinden. Som straf skal Maja vinde i sportskonkurrencen Honninglegene. Ellers mister Valmueengens bier al deres honning og må sulte.
Det er som at se kulisserne fra Troldmanden fra Oz møde Dr. Seuss’ drømmende illustrationer til Grinchen.
Sammen med Maja rejser vi ind i et mageløst lilleputland befolket med menneskelignende insekter, der flyver over smaragdgrønne enge og besøger glitrende, gyldne byer bygget af honning.
Tilsat spøjse nye figurer, der indimellem efterlader publikum halvkvalt af grin, er Bien Maja på nye honningeventyr en frydefuld farveeksplosion.
Vi møder blandt andet kakerlakken Kræn, der med sin ocd er bange for at blive snavset, hvis han deltager i legene. Men efter en tur i mudderet imiterer han Marlon Brandos gale Colonel Kurtz i Dommedag nu, maler sit ansigt og går målrettet efter at vinde.
Fjortenårige Rose-Maria Kjær-Westermann giver Majas stemme en sart uskyld og boblende entusiasme, som kendetegner den frembrusende hovedperson, der ikke altid tænker først.
I starten er det ligesom i forgængeren svært at engagere sig i den småirriterende Maja, der er blind for andres behov og græder, når hun ikke får sin vilje.
Men i løbet af Bien Maja på nye honningeventyr undergår vores hovedperson heldigvis den udvikling, som man savnede i den første film. Den forkælede curlingbi spytter i næverne og vokser sig til et mere ansvarsfuldt og sympatisk væsen.
Dermed har instruktørerne Noel Cleary, Sergio Delfino og Alex Stadermann som en sjældenhed formået at lave en bedre toer.
Tårevædet og alene sidder Maja ved siden af en sø ved nattetid. For 117. gang har hun jokket i spinaten og føler sig frastødt af alle. Filmens ellers sprudlende farver er som suget ud af den alvorstunge scene, når hun pludselig hører musik.
Lyden fører hende hen til sin gamle ven Trip, der er fulgt efter og tilbyder sin trøst. Men først må Maja lære at tage ansvar for sine fejl.
Den tyskproducerede tegnefilm bruger Kejserindens grufulde magt til at gøre grin med landets fascistiske fortid. Måske også med vor tids antidemokratiske strømninger rundt om i verden?
Hendes undersåtters ve og vel rager ikke den fornemme Kejserinde. Især hvis de bor uden for bikube-hovedstaden Buzztropolis, der i sin funklende skønhed bærer præg af den catalanske arkitekt og modernist Antoni Gaudí.
Mens man i Buzztropolis lever i sus og dus, må bierne i de underlegne kuber slide og slæbe for at forsyne hovedstadens massive forbrug. For børnenes voksne ledsagere i biografen er det en væsentlig reference til Nazi-Tysklands arbejdslejre. Men ligesom det var en torn i øjet på Adolf Hitler, da den sorte idrætsmand Jesse Owens vandt fire medaljer ved De olympiske lege i Berlin, ryster Majas bedrifter ved Honninglegene Kejserinden.
Stemmeskuespilleren Thea Iven Ulstrup (Hotel Transylvania – Monsterferie og Chihiro og heksene) bringer Majas kyniske rival Violet til live.
”Engkryb,” tilråber hun sine modstandere med flabet maner, der minder om den hånlige Johnny i The Karate Kid. Begge filmskurke repræsenterer den etablerede elite og holder ikke tilbage med beskidte tricks for at kue opkomlinge.
Men ikke overraskende banker et blødende hjerte bag Violets intimiderende ydre. For den lillahårede honningbi er Honninglegene kun en måde at opnå sin fars anerkendelse på.
Bien Maja på nye honningeventyr er en hjertevarm fortælling om mod og ansvar, der trods sin sødme fodrer os med substans og historie i børnehøjde.
Kommentarer