Skyskrabere med blinkende lysreklamer tårner sig op langs et stejlbakket gadeterræn, hvorpå gammeldags sporvogne kører forbi amerikanske diners side om side med sushi-restauranter. I horisonten, bag japanske templers tagrygninger, kan man ane Golden Gate Bridge.
Østen møder bogstaveligt talt Vesten i Don Hall og Chris Williams’ superheltefilm, hvis æstetiske univers i den grad er en fryd for øjet.
I den semifuturistiske hybridmetropol San Fransokyo bor fjortenårige Hiro Hamada, der bruger sin tekniske intelligens på at bygge små kamprobotter og tjene hurtige penge med dem i undergrundsmiljøets robotkampe.
Men en tragisk ulykke vender op og ned op Hiros liv, og sammen med fem venner sætter han alt ind for at standse en mystisk, maskeret skurk, der forsøger at ødelægge San Fransokyo med Hiros seneste opfindelse.
Big Hero 6 er Walt Disney Studios’ første Marvel-film og havde premiere på Tokyo International Filmfestival i efteråret 2014. Filmen mødtes med stor kritikerros og talrige prisnomineringer – også en Oscar-nominering for bedste animerede spillefilm 2015.
Det skortede bestemt ikke på bekymrede og forargede røster, da Disney i 2009 annoncerede deres opkøb af Marvel Entertainment. Ville de dystre action-historier gå til grunde i mødet med Disneys sentimentale mirakeleventyr?
Nej, må det rungende svar lyde, for Big Hero 6 beviser i den grad Disney-Marvel-symbiosen som en aldeles velfungerende konstellation – i al fald når den orkestreres så genialt, som det er tilfældet her.
Hall og Williams har vovet pelsen ved at tage den relativt ukendte og bizarre Marvel-tegneserie af samme navn fra 1998 og derudfra skabt en gribende, sjov og anderledes historie med stor mainstream-appel.
At filmen af og til bukker under for generiske skabeloner opvejes til fulde af interessante variationer og elskværdige karakterer.
Få minutter inde i filmen præsenteres vi for Hiros godhjertede, fornuftige storebror Tadashi, der selv eksperimenterer med robotter på byens tekniske universitet.
Det tætte bånd mellem de ret så forskellige brødre etableres, når Hiro fuld af beundring kigger på sin storebror, og når Tadashi med kærlig bekymring nægter at lade sin bror gå alene gennem San Fransokyos mørke gader.
For at inspirere Hiro til at udnytte sine talenter på en mere produktiv måde tager Tadashi sin bror med op i laboratoriet, hvor nørderne Gogo, Wasabi og Honey Lemon arbejder på deres banebrydende opfindelser, og den fjollede dovendidrik Fred hænger ud og kigger på.
De fire nørder tager straks Hiro til sig, og sammen udgør de filmens superhelteteam, der mest af alt ligner en afart af tegneserien Scooby-Doos komiske klike.
Det er ganske interessant, at filmens essentielle superkraft i og for sig hverken er mirakuløs eller overnaturlig, men snarere effekten af høj intelligens og hårdt arbejde.
Men hvem er titlens sjette helt?
Selvom han først dukker op ganske sent, bliver han filmens absolutte stjerne. Tadashis opfindelse Baymax er en oppustelig, skumfiduslignende lægerobot, der aktiveres ved lyden af smerteudbrud og i løbet af sekunder kan vurdere den mest effektive behandlingsform.
Med sin korpulente figur og blide personlighed er Baymax langt fra den klassiske superhelt. Til gengæld er han overordentligt nuttet og vanvittigt morsom, og scenerne mellem Hiro og hans nye bedste ven indeholder filmens allersjoveste og mest rørende øjeblikke.
Alle figurer forbliver menneskelige trods tekniske opgraderinger i form af superheltedragter med specialfunktioner. Og det er netop her, filmens styrke ligger – Big Hero 6 har i den grad hjertet på rette sted.
Kommentarer