Birds

Skolen summer af elever på første skoledag efter sommerferien. Ivrigt fortæller de hinanden, hvilke fantastiske rejser de har været på. 

Hvor klassekammeraterne remser eksotiske destinationer op, har Emma kun været på skovtur med sine forældre. Det synes teenageren er pinligt, men hendes forældre er stensikre på, at man ikke oplever noget i fjerne lande, som man ikke kan herhjemme. 

Sådan starter serieskaberne Adam Sejer, Sofie Nørskov og Katrine Kraft Hansen deres vedkommende satireserie Birds, som er det første projekt fra talentudviklingsprogrammet Serieskolen og kan ses på DR Ultra. 

For ikke at blive holdt ude lyver Emma og siger, at hun både har været til modeuge i Paris og oplevet jordskælv i Indien på sin omfattende jordomrejse. Løgnen vokser sig kun større, indtil sandheden må frem. 

Som i en fabel bygger hvert afsnit om de menneskelignende fugle op til en opbyggelig moral. 

Eleverne er del af præstationssamfundet og forsøger at overgå hinanden på forskellige måder, men glemmer, hvad der gør dem lykkelige. 

Det viser sig nemlig, at kammeraterne ikke har nydt ferien, men stresset over, hvordan de kan imponere hinanden. En due køber falske mærkevarer i Alanya, mens en gås solbader på Mallorca i stedet for at gå på opdagelse. Hun tropper derfor op med sprødstegt skind, som var hun klar til julebordet. 

Animation er computergenereret, men bevidst lavet for at imitere collage og stopmotion. Med kulisse i en skoleklasse trækker serien også tråde til fantasifulde ungdomsserier som Lizzie McGuire og Braceface. 

Serien er lavet til børn og unge, men byder også på gode grin til voksne, der i 90’erne og 00’erne så talkshows som Ricki Lake, Jerry Springer og Judge Judy. Humoren krydres således med referencer til pinlige optrædener, hvor almindelige mennesker lufter deres stridigheder for åben skærm. 

I bedste Andeby-stil bliver der lystigt leget med fuglebaserede ordspil – fra det sociale medie Birdtok over kendissen Kardashiand til supermarkedet Fjerma 1000. 

Med et nysgerrigt perspektiv beskuer eleverne en verden præget af forvirring gennem deres telefonskærm. Det lægger op til sjove forviklinger, som vi kender det fra en komedieserie som Alletiders barnepige. 

Hønen Marie bliver kønsmoden og lægger et æg. Drengene i klassen har endnu ikke lært om blomsterne og bierne og tror derfor, at ægget må være befrugtet. 

En elev, som er lun på Marie, har hørt farmand sige, at han knapt kan kigge på sin kone, uden at gøre hende gravid. Så naturligvis må eleven være far til Maries æg! 

Det er en naivistisk, komisk måde at bygge op til seksualundervisning, uden at det bliver grafisk. 

Samfundsrelevansen er heller ikke til at tage fejl af med emner som kropsidealer, doping og gruppepres. Også fænomenet incels kommer på bordet i et afsnit, hvor den berygtede kvindehader Andrew Tate dukker op som en bændelorm. Han forvirrer klassens artige Benjamin og opfordrer ham til dårlig adfærd. 

Birds vil ikke udskamme, men oplyse. Derfor går det aldrig så galt, at dem, der træder ved siden af, ikke kan blive tilgivet og genoptaget i fællesskabet. 

Unge skal i dag navigere i en verden, som ofte virker uoverskueligt kompliceret. Det er derfor fremragende public service, når også Benjamin guides på bedre tanker.