Blandt mænd og får

Y-kromosomer, dyr og en let omskrivning af titlen på Steinbecks klassiker om debile Lennie. Så har man åbenbart en skæv, nordisk komedie om øde egnes originaler.

Først kom Benedikt Erlingssons Om heste og mænd, hvor liderlige heste og mennesker løber forvirret fra døden, og sidste år lod Anders Thomas Jensen nogle af Danmarks bedste skuespillere gakke ud i Mænd & høns.

Nu har islandske Grímur Hákonarson lavet Blandt mænd og får – med den originale titel Hrútar (Får) – som hæver sig over de andre gennem sin suveræne balance mellem sorthumoristisk parodi og et oprigtig kærligt portræt af to særlinge.

Og filmen lander da også i Danmark med stor hæder i bagagen. I fjor vandt Hákonarson den prestigefyldte Un Certain Regard for filmen på Cannes-festivalen.

I denne historie fra sagaøen begrænser konflikten sig til én slægt.

Brødrene Gummi (Sigurður Sigurjónsson) og Kiddi (Theodór Júlíusson) er naboer, og de er begge fåreavlere. Men de har ikke talt sammen i 40 år. Det er ikke helt tydeligt hvorfor, men så ved vi da, hvor stædige begge er!

Hunde kan komme til at ligne deres ejere. I Blandt mænd og får ligner Gummi og Kiddi deres får. De vindblæste og skæve eksistenser har tykke, hvide skæg og kommunikerer oftest uden ord.

Brødrene konkurrerer ved egnens store vædderkonkurrence med hver sit prægtige handyr. Filmens ene, prominente kvinde – en dyrlæge – måler fedtvalke og rygmuskler.

Kiddi løber med sejren, men ikke længe efter hænger hans vindervædder med mulen. Bror Gummi mistænker, at den kan være blevet smittet af scrapie, som minder om kogalskab. Skulle det være tilfældet, skal alle områdets får slagtes på grund af smittefare.

Gummi informerer myndighederne, og det finder Kiddi ud af.

Blandt mænd og får starter roligt og nærmest tyst. Tyve minutter inde kommer pludseligt et brag! Kiddi er rasende på broren og skyder hul i to vinduer med en riffel. Næste morgen sender Gummi en faktura hen til nabogården i munden på en hund.

Island forærer et helt unikt, bistert bagtæppe, som man før har set det i film af Dagur Kári, Rúnar Rúnarsson og Baltasar Kormákur. Og det spiller en fremtrædende rolle i Hákonarsons film.

Den danskuddannede nordmand Sturla Brandth Grøvlen står bag billederne, som med lav dybdefokus viser Gummis hårdtprøvede ansigt foran øens ufremkommelige bjerge. Grøvlen er især kendt for at have optaget tyske Victoria i én lang indstilling. I Blandt mænd og får træder klipningen frem.

Kiddis vædder har scrapie, og alle får skal dræbes. Gummi vælger selv at gøre det, før myndighederne kommer forbi med boltpistolen. Han henter et skydevåben og går ud blandt sine fårevenner. I næste indstilling er vi helt tæt på hans blodige hænder, der sæbes ind under håndvasken, før han bryder sammen.

Effekten er større, end hvis vi havde set ham skyde alle sammen. Især da han senere træder ud i sin uldne massegrav.

Kunststykket er, at denne historie om de lokale bønders snarlige udryddelse og globaliseringens trussel (scrapie kommer fra England) hele tiden bevæger sig fremad på en bund af tør humor.

Her er ingen ironisk slapstick eller falsk læbe-ganespalte som i Mænd & høns, men i stedet uforfængelige og skægge protrætter af to opsætsige gamlinge. Sigurður Sigurjónsson og Theodór Júlíusson siger enormt meget gennem deres ordløse trakasserier.

Vi er med, når Gummi nøgen klipper tånegle, og når Kiddi drikker sig i snedriverne.

En nat falder en fordrukken Kiddi i søvn ude i frosten kun iført orange kedeldragt. Da Gummi opdager det næste dag, bliver hans traktors frontlæsser den båre, som får den affældige brormand til hospitalet.

Fårenedslagtningen viser sig at være den forfærdelige begivenhed, som nogen gange skal til, før familiemedlemmer finder hinanden igen. Nu har de hvert fald fået myndighederne som fælles fjende.

Til sidst ændrer humør og tempo sig markant, men det passer glimrende til en film, der på intet tidspunkt passer i én kasse.