Book Club

Er det nogensinde for sent at jagte lykken og tage nye chancer?

Seniorlivet har skabt stof til flere aldeles charmerende romantiske komedier med stærke skuespilkræfter bag roret. Tænk blot på Meryl Streep, der indleder en affære med sin eksmand i Det’ indviklet, eller Robert De Niro, der efter pensionen søger en praktikstilling på et topmoderne bureau i Praktikanten.

Det seneste skud på stammen er Bill Holdermans Book Club, som med et stjernespækket hold af dygtige skuespillere udforsker pensionisttilværelsen.

De fire ældre kvinder Diane, Vivian, Sharon og Carol har i en længere periode haft en bogklub, hvor de en gang om måneden mødes og diskuterer en ny bog. En dag beslutter de sig for at prøve en ny genre og kaster sig over E.L. James’ bestseller Fifty Shades of Grey.

Bogen sætter tanker i gang hos de aldrende kvinder, og de begynder pludselig at sætte spørgsmålstegn ved deres eget kærlighedsliv.

Filmen starter helt forfærdeligt med en hektisk voice-over, hvor Diane (Diane Keaton) præsenterer os for de fire kvinder, og vi skal høre, hvor de befinder sig i deres liv. Det føles både stressende og overvældende, og den gode gamle regel – Show it, don’t tell it – er bestemt ikke efterlevet.

Men i takt med at vi dykker ned i hver af de fire kvinders kærlighedshistorier, viser filmen sig at have visse kvaliteter.

Dianes historie er klart bedst, og Diane Keaton er charmerende i et skuespil, som bevæger sig perfekt på grænsen til det overgjorte. Diane har efter et langt ægteskab mistet sin mand, som er afgået ved døden. Hun skal nu finde sig selv og måske også finde kærligheden på ny.

Hun begynder at ses med en pilot i skikkelse af altid uimodståelige Andy Garcia. Der er god kemi mellem dem, og under et hjertevarmt stævnemøde skrues tempoet for en gangs skyld ned. Det klæder virkelig filmen.

Mens forelskelsen blomstrer hos Diane, er hendes overbeskyttende døtre imidlertid klar til at installere hende i kælderen, så de kan holde øje med hende.

Det er en morsom kontrast, ikke mindst når døtrene advarer hende mod salt på spaghettien, da det ikke er godt for blodsukkeret. Eller når de parkerer Diane i pensionisthjørnet i shoppingcentret, mens de handler ind.

Den episode beskriver Diane som at være med i et afsnit af zombieserien The Walking Dead.

Candice Bergen leverer også humoristiske øjeblikke som den ellers seriøse dommer Sharon, der bliver taget i at netdate i arbejdstiden. Eller når hun tørt bemærker, at det ikke er gud, som har givet Vivian (Jane Fonda) en stram krop, men derimod hendes doktor.

Flere steder kammer filmen ærgerligt nok over i platheder og direkte overgearet stemning. Oscar-vinderen Jane Fonda har gennem sin karriere leveret stærke præstationer, men denne hører bestemt ikke til samlingen.

Men hun får heller ingen hjælp fra manuskriptet. Vivian æder hurtigt og med store armbevægelser en hel bøtte is for at dulme kærestesorgerne. Det giver hende hjerneforfrysninger, som er lige dramatiske nok. Og selv om vi deler filmens sympati med de ”unge” ældre, så kommer man ikke udenom, at Vivian og hendes flirts vandleg i et springvand er tåkrummende.

Kan man se bort fra skavankerne, er Book Club en letfordøjelig film med et opløftende budskab om, at det aldrig er for sent at begynde at leve livet til fulde.