Et barns alt for tidlige død kan føre til gys, tænders gnidsel og alverdens syrede ulykker. I hvert fald på film. Tænk bare på Don’t Look Now og Antichrist.
Gyseren The Boy tager afsæt i et brændt barn og de aldrene forældres forsøg på at forlige sig med tragedien. Det skaber i starten et par effektfulde chok, før den mest fjollede slutning længe ødelægger det meste.
Instruktør William Brent Bell har før lavet den forglemmelige The Devil Inside. Denne gang lader han en frisk amerikaner rejse til det dystre England.
Greta (Laura Cohan kendt fra The Walking Dead) er ung og smuk. Det ser chaufføren, som kører hende ind i en afsidesliggende skov. Han indstiller bakspejlet, så det fokuserer på den sovende kvindes bryster.
Hun sættes af derude, hvor ikke mange kan høre hende skrige.
I et enormt, dunkelt palæ bor Mr. og Mrs. Heelshire. Greta skal være barnepige for sønnen Brahms, mens forældrene tager på ferie.
Men var barnet ikke omkommet i en brand? Jo, så Brahms er nu en porcelænsdukke med sirlig sideskilling og anæmisk farve. Ham behandler forældrene som en dreng af kød og blod.
Da Greta ser det, bliver hun overrasket. De fleste ville nok hurtigt være løbet bort fra det gamle forældrepar, der ter sig, som om de var undsluppet fra den lokale dårekiste. Men Greta har en fortid i USA, som hun forsøger at flygte fra.
Brahms hus er fyldt til randen med udstoppede fasaner, landskabsmalerier i patinerede guldrammer og rustne radiatorer. De fleste møbler er udskåret af tungt træ, og det knirker og knager konstant.
Holdet bag lyden fortjener ros. Med simple effekter beviser de, at de pludselige lyde er en af gysergenrens vigtigste elementer – som når døre uforklarligt smækker i, så det kan mærkes i hele kroppen.
Desværre sker det i en film, der med redundans og en uinspireret tilgang til resten af genrens byggeklodser oftest bare fremstår langsommelig og ligegyldig.
Inden Heelshire-parret drager på ferie, giver de Greta en liste med regler. Så længe hun følger den, vil der ikke opstå problemer. Men den seddel er Greta ligeglad med. Hun vil hellere drikke rødvin, snakke i telefon med sin søster eller flirte med den djærve rationalist Malcolm (Rupert Evans), som af og til kommer forbi med varer og tryghed.
Greta kaster et tæppe over dukken, som ganske rigtigt ser myrekrybfremkaldende ud. Og så begynder det at gå galt. En ond kræft er vækket til live.
Laura Cohan gør det egentlig godt. Hun virker oprigtigt skræmt i starten, og hun bliver selv uhyggelig, da hun begynder at tro på, at dukke-Brahms faktisk er i live. Men også Cohan kæmper forgæves med filmens meget lave ambitioner.
The Boy indeholder den klassiske gyserscene, hvor en smuk kvinde tager brusebad bag et forhæng, mens skumle ting sker omkring hende. Da hun kommer ud, er tøjet væk. Så må hun vade rundt i det skælmske palæ kun svøbt i et håndklæde.
Det var, hvad den scene skulle bruges til ...
Af og til griber gyseren ud efter finkulturelle referencer. Greta får at vide, hun skal læse engelsk poesi højt for dukken, der jo hedder Brahms. Derfor skal vi på et tidspunkt også høre navnebror Johannes Brahms berømte godnatmelodi.
Desværre har det ingen betydning for historien.
Gretas fortid er blevet ødelagt af en voldelig ekskæreste, som hun frygter vil dukke op i England for at lede efter hende. Det kunne have været interessant, hvis traumer havde fået hende til at forvrænge virkeligheden, men den sti går The Boy ikke ned ad.
Da filmen skal besvare, om det store mysterium har rod i det overnaturlige, eller om den tilsyneladende levende dukkes bevægelser kan forklares rationelt, tyer den til et fuldkomment fjoget svar.
Det skal ikke afsløres her, hvad der sker. Og man behøver ikke tage i biografen for at finde ud af det.
Kommentarer