Brave New World

Aldous Huxleys dystopiske roman Fagre nye verden – på engelsk: Brave New World – er en litterær klassiker, som har inspireret utallige science fiction-bøger, -film og -serier siden udgivelsen i 1932.

Naturligvis har der også været forsøg på adaptioner af værket, men det mest ambitiøse – et samarbejde mellem Ridley Scott og Leonardo DiCaprio – strandede. Mesterinstruktøren udtalte, at historien måske havde bedst af at forblive i bogform.

Serieformatet synes dog bedre end en film til at indfange romanen, der handler om et utopisk samfund baseret på lykke og stabilitet. Her er ofte besværlige følelser som kærlighed og sorg blevet erstattet af umiddelbar behovstilfredsstillelse.

Brave New World følger mennesker med forskellige vilkår i verden. Bernard Marx arbejder i Ministeriet for Stabilitet og skal sørge for, at alt forbliver status quo i fremtidsbyen New London.

Jobbet består primært i at uddele det euforiserende stof Soma, så kun nydelse og lykke hersker. Der er tre simple regler, som er med til at sikre samfundet: Intet privatliv, ingen familie og ingen monogami.

Resultatet er et hedonistisk og klasseopdelt samfund, hvor alfaplusser som Bernard er eliten. Befrugtningsarbejderen (for børn bliver fremstillet kunstigt) Lenina Crowne, en betaplus, tiltrækker hans opmærksomhed.

Hun har haft et længerevarende seksuelt forhold til en alfaplus, og Bernard fornemmer et slægtskab med hende.

Han er begyndt at stille spørgsmål til, om tingene i samfundet nu også er så gode, som de skal forestille at være. Den eksistentielle krise er opstået efter en arbejder i epsillon-klassen (de laveste) tilsyneladende har begået selvmord, selv om det fænomen ikke burde findes.

For at sætte en stopper for hans mange spørgsmål bliver Bernard sendt til Det Vilde Land, et slags reservat, hvor mennesker, der ikke er en del af det moderne samfund, opfører skuespil for at vise, hvordan verden engang så ud.

Her bor John sammen med sin fordrukne mor og lever et trist liv. Oprør lurer hos de vilde, og da Bernard, som har inviteret Lenina med på turen, pludselig bliver fanget i et blodigt baghold, ender John og hans mor med at hjælpe dem.

Prisen er, at John og moren får adgang til det luksuriøse New London.

De fremmedes ankomst antænder et kaos, der har ulmet i det harmoniske samfund. Her taber serien desværre tråden fra den ellers lovende start, der vækker associationer til Westworld, men alligevel formår at være sin egen.

Fra afsnit fem begynder det at køre i samme rille, hvor John veksler mellem at føre en bekymringsløs livsstil og være en trenchcoatklædt rebel, der ikke vil tage ansvar.

Mest interessant er Bernard Marx, men også her rutsjer karakteren lidt rundt. Harry Lloyd, som man bedst kender som Viserys Targaryen i Game of Thrones, får det maksimale ud af det til tider sjuskede manuskript.

Balancen mellem barnlig naivitet og længslen efter noget, personen ikke selv ved, hvad er, er en fornøjelse at følge. Flosklen om det udefinerbare er den mest rammende måde at beskrive den karismatiske skuespiller.

Brave New World lever på samspillet mellem skuespillerne, da karakterernes individuelle udvikling halter.

Jessica Brown Findlay, som spiller Lenina, kan med rette være ærgerlig over, at hendes karakter til tider mest har den funktion at være et objekt, som skal skabe fremdrift i spændingen mellem Bernard og John.

Charmen og potentialet i universet fastholdes i seriens ni afsnit, hvor problematikker som ulighed og samtykke bliver behandlet med varierende grad af elegance og subtilitet.

Om der kommer en sæson to af Brave New World,er endnu ikke afgjort. Men der er bestemt basis for en større udforskning af, hvad det vil sige at leve i en verden, hvor stabilitet er alfa og omega.