I et lille, islandsk samfund ved en fjord langt fra Reykjavik lever landmanden Bjarni sammen med sin kone Unnur.
Som adspredelse fra at passe marker og får har nogle af de lokale en læsegruppe, hvor de mødes omkring deres fælles kærlighed til litteraturen.
Med i læsegruppen er også den smukke, ulykkeligt gifte Helga. Snart starter rygterne om, at Helga og Bjarni har en affære.
Først er det løgn, men en dag bliver det sandt, og pludselig ved hele byen, inklusive deres ægtefæller, at de to naboer udveksler andet end landboforeningens råd om fåreavl.
Brevet fra Helga fortælles nogenlunde lineært, men billedsiden stikker ofte af med små erindringsglimt fra for- og fremtid.
Nogle gange har man en fornemmelse af, at Bjarni senere i livet tænker tilbage på tiden med Helga. Andre gange tør man sværge, at den gamle mand blot repræsenterer Bjarnis idéer om, hvordan han senere vil tænke tilbage på et øjeblik.
Billedsiden kan også forsvinde ind i drømmesekvenser og fantasier lige så hurtigt som flashbacks. Vi er på tur i Bjarnis bevidsthed og hans oplevelser.
En af de mest bemærkelsesværdige øjeblikke er en onaniscene i den islandske natur. Pludselig går det op for én, hvor sjældent en voksen mands seksuelle fantasier behandles som noget smukt og rent.
Den islandske natur bidrager til fortællingen på en måde, som man aldrig kunne betale sig fra. Og uanset hvor fjernt man føler sig fra landbolivet, er det ikke svært at forstå, hvorfor filmens personer føler sig forbundne til fjorden og ser ned på livet i Reykjavik – og resten af verden, for den sags skyld.
Selv om Brevet fra Helga er fuldt af litterære referencer, bevarer den en jordnær charme og underspillet humor, der løfter oplevelsen op på et højere niveau.
Der er både plads til recitationen af digte og akavede øjeblikke, som når Helga og Bjarni prøver at finde noget passende at tale om, mens deres får parrer sig på livet løs.
Bjarni er en hjælpsom og behagelig mand, der hverken mangler humor eller vid. Helga er romantisk og moderne, men ikke i større grad, end at hun passer sit og stadig er troværdig som bondekone.
Man kan lide dem som par, ikke mindst takket være Thorvaldur Kristjansson og Hera Hilmars gode kemi.
Helgas mand Hallgrimur (Björn Thors) er ucharmerende, formentlig utro, lettere fordrukken og ofte ude at rejse.
Alligevel er man ikke sikker på, at Bjarni skal forlade sin kone. Unnur er indbegrebet af en skrøbelig femininitet med sine perfekte krøller og flair for håndarbejde. Samtidig besidder hun en styrke som ingen anden i fortællingen.
Hun har desuden problemer med både fertilitet og seksualitet på grund af et indgreb i underlivet. Sygdomsforløbet står hen i det uvisse, og derfor kommer Bjarnis affære til at virke yderligere hensynsløs.
Brevet fra Helga er en perle af et følsomt kærlighedsdrama, som holder benene på landjorden og samtidig er overstrøget med vulkanøens skønhed.
Kommentarer