Det bragte stor sorg verden over, da skuespilleren Carrie Fisher døde, og hendes mor Debbie Reynolds gik bort dagen efter.
Sorgen knuger sig endnu tættere til hjertet, når man ser Alexis Bloom og Fisher Stevens’ nye HBO-dokumentar, som fortæller om det specielle forhold mellem de to filmstjerner. Dokumentaren skulle have haft premiere til marts, men på grund af dødsfaldene er den blevet rykket frem.
Carrie Fisher var et af verdens mest elskede idoler på grund af sin rolle som den benhårde Prinsesse Lea i de første Star Wars-film, og Debbie Reynolds har spillet med i et utal af klassiske filmmusicals og komedier, heriblandt klassikeren Singin’ in the Rain fra 1952.
Dokumentaren starter med en sammenklipning af privatoptagelser, der viser Carrie Fisher og hendes bror Todd Fisher som børn sammen med deres dengang unge mor.
Hen over billederne høres stemmerne fra Carrie Fisher og Debbie Reynolds.
”Du vidste, at jeg ville komme til at tvivle senere, så du filmede mig kun, når jeg var glad,” siger Carrie.
”Hvem skulle tro, at du ville vokse op og finde ud af, at du var ulykkelig og sige, at det er en falsk film?” svarer Debbie.
”Det her bliver hurtigere grimt, end jeg havde regnet med,” sukker Carrie, mens hendes mor fniser i baggrunden.
Og sådan fortsætter dialogerne mellem mor og datter filmen igennem. De har tydeligvis haft utallige kampe, og deres fortid er ikke en dans på roser. Men de er hudløst ærlige over for hinanden, og dokumentaren fungerer, fordi intet virker til at blive holdt tilbage.
De bor på den samme ejendom i Beverly Hills, men i hver deres hus. Carrie bor på toppen af en bakke i et kæmpe hus. Hun har tydeligvis en humoristisk side, og huset er fyldt med kitschet merchandise.
En løves bagdel stikker ud fra væggen på hendes veranda, og der er malet blodige hænder på hendes badeforhæng. Hun samler også på portrætter fra 1800-tallet, som viser små drenge i pigetøj.
Carrie går ned til sin mor med en soufflé, hun har bagt til hende. ”Det er altid mig, der kommer til hende,” siger Fisher sarkastisk.
Sådan understreges det hele tiden subtilt, hvordan kvindernes forhold er. De bor sammen, men ikke rigtigt sammen, og Carrie er helt sikkert blevet forsømt af sin mor, som på trods af at være yderst charmerende og blid også er meget selvoptaget.
Debbies hus er helt anderledes. Det er glamourøst med fine møbler, blomster og tunge gardiner.
Sammen sidder de ved siden af hinanden på en trappe og spiser. Den symmetriske billedskæring understreger, hvor meget de to kvinder er yin og yang. Moren med lyse og tynde krøller sidder med sin hund, mens Carrie med det mørke hår og de tykke briller fodrer sin sorte bulldog.
Skiftevis vises montager af klip fra hver af kvindernes karriere, som er utrolige på forskellige måder. Debbie har været med i så mange klassiske film, at hun på sine gamle dage stadig kan fylde sale i Las Vegas med folk, som bare gerne vil se hende synge.
Mest overvældende virker Carries karriere, når man ser hende til tegneserie- og sci-fi-messen Comic-Con, hvor tusindvis af Star Wars-fans er mødt op for at få hendes autograf.
Samtidig får man historien om deres familieliv, hvor det ene ego tydeligvis har været større end det andet. Carries far var den populære sanger Eddie Fisher, og han var sammen med Debbie Hollywoods stjernepar nummer ét. Lige indtil han forlod Debbie til fordel for Elizabeth Taylor.
”Vi voksede ikke op med hinanden. Bare ved siden af hinanden. Ligesom træer,” siger Carrie om sin familie.
Det var sådanne familiekriser, som fik Carrie ud i et flerårigt stofmisbrug. Hende og Debbie taler åbent om stofmisbruget, deres kriser og særheder, og synger endda om det i et af de seneste liveshows, som de lavede sammen.
Instruktørerne har fanget kvinderne på et tidspunkt, hvor de for længst har sluttet fred. På trods af deres imponerende karriere og succes i de unge år ser det ud til, at moren og datterens sidste dage var deres lykkeligste sammen.
facebook
twitter
Kommentarer