Captain Philips

Når man som dansker ser Captain Phillips, lurer Pilou Asbæk og Søren Malling måske et sted i baghovedet. De spillede henholdsvis skibskok og skibsredder i sidste års bedste danske film, Kapringen, som skildrede piratdriften ud for Somalias kyst med uafrystelig realisme.

Det samme gør Captain Phillips.

Det danske og det Hollywood’ske kapringsdrama har mere til fælles, end man lige skulle tro. Her er der skruet lidt op for armbevægelser, action og production value. Men der er bestemt ikke skruet ned for kvalitet, benhård realisme og klaustrofobisk kammerspil.

Og så gør Captain Phillips noget, som Kapringen ikke gør. Den lader os blive ven med fjenden og åbner for politisk diskussion.

Captain Phillips er baseret på den virkelige kapring af containerskibet Maersk Alabama i 2009. Her overtalte kaptajn Richard Phillips de somaliske pirater til at sætte mandskabet fri, mens han selv meldte sig frivilligt som gidsel. Efter fire dages fangenskab blev han reddet og vendte hjem som øjeblikkelig mediedarling og envaskeægte american hero.

Men siden har mandskabet slået skår i hans glorværdige image og beskyldt ham for at sejle uansvarligt tæt på piratfarvande mod bedre vidende. Og et anonymt besætningsmedlem har stemplet Paul Greengrass’ film om hamsom ”én stor løgn”.

Instruktøren har muligvis blankpoleret sin Hollywood-helt, men til gengæld har han nuanceret sin skurk. Filmens store genistreg er, at den fortæller historien fra to synspunkter: kaptajnens og piratens.

Først og fremmest følger vi Phillips, en helt almindelig, lidt forknyt familiefar fra Vermont, som selvfølgelig spilles af altid elskelige Tom Hanks. Han kysser sin kone farvel, holder sine underordnede i ørerne og sikkerhedstjekker hele skibet, før han sætter kurs mod Afrika. Lasten er fuld af noget så sympatisk som nødhjælpsforsyninger.

Men samtidig følger vi hans nemesis, teenage-piraten Muse. Han bliver vækket af skud fra kalashnikov-geværer om morgenen. Den lokale krigsherre tvinger ham og de andre knægte fra landsbyen til at kapre skibe for at tjene til føden. Engang var de alle fiskere, men industriel overfiskning har gjort dem brødløse. Så Muse må pænt tage dagens mundfuld khat og hoppe op i speedbåden til de andre spinkle drenge, med dollartegn og desperation i øjnene.

Den somaliske debutant Barkhad Abdi brænder igennem som Muse og giver fjenden både et ansigt, et navn og nuancer som et rigtigt menneske. ”Vi er ikke Al Qaeda!” som han flere gange råber.

De to kaptajner, Phillips og Muse, støder sammen i et brag af en kapringsscene. Alt er optaget på location, hvilket vil sige midt på havet. De meterhøje bølger ser imponerende livsfarlige ud, når de fire pirater stiller sig på tæer i speedbåden for at sætte en hjemmelavet stige fast på det enorme containerskib.

Greengrass’ varemærke – det hektisk håndholdte kamera – flakker rundt mellem vandkanoner, røde nødlys, udspilede næsebor og paniske øjne.

Siden hans Bourne-film satte et helt nyt tempo for action-genren, er de håndholdte action-sekvenser blevet allemandseje, som lugter af en let løsning.

Men Greengrass ryster stadig kameraet af de helt rigtige grunde. Billederne følger ikke bare i hælene på karakterernes bevægelser, men også på deres følelsesliv. Som da det stopper midt i en hæsblæsende bevægelse, hvor Phillip og Muse pludselig får øje på hinanden i hver deres kikkert – nu ved de begge, at kapringen er en realitet.

Resten af filmen er en lang, klaustrofobisk tour de suspense. Phillips og piraten hviler aldrig i kampen om kontrol og om hvem, der er den egentlige kaptajn.

Tom Hanks fortjener de Oscar-rygter, der allerede svirrer om ham. Rollen må betegnes som en af karrierens bedste. Og når kaptajnens overblik begynder at slå revner, viser Hanks præcis, hvad der sker, når et menneske mister kontrollen, bid for bid.

Til sidst løses konflikten i et søslag af episke dimensioner med den amerikanske flåde i rollen som kavaleri. Til gengæld hører man intet fra en af konfliktens største spillere, Mærsk. I historien om Captain Phillips var der tilsyneladende ikke nogen skibsredder med ansvarsfølelse som Søren Malling i Kapringen.