Centervagt

Instruktør og manuskriptforfatter Rasmus Heide har knækket koden til at lave publikumssucceser.

Blå mænd og Alle for en, to og tre trak hver især godt over 300.000 mennesker i biografen. I instruktørens version af den danske folkekomedie er alle personer dumme, relativt usympatiske og paniske omkring alt, hvad der kan rokke ved navlepiller-tilværelsen.

Anmelderne hader filmene, publikum elsker dem, og det er vel egentlig også i sidste ende det, der tæller for Rasmus Heide og kompagni.

Efter tidligere at have dissekeret skraldemænd og smågangsteres liv er turen nu kommet til det sidste bolværk mod anarki på indkøbsturen: Centervagterne!

Makkerparret Glen (Rune Klan) og M.C. (Josephine Park) sørger for lov og orden i et indkøbscenter, hvor kundekredsen næsten udelukkende er reduceret til rollatorjockeyerne. Altså de gamle, som kun kigger og aldrig køber noget.

Derfor har centerchef Krans (Kirsten Lehfeldt) besluttet, at et medlem af duoen skal fyres. Hvem må de selv finde ud af, og de har indtil centerets årlige fest til at træffe en afgørelse.

Som modtræk bestemmer de to sig for at fingere, at en tyv er på spil, så der stadig er brug for dem begge. Den efterfølgende scene, hvor de skal finde en forklædning, så Glen ikke bliver genkendt, er et godt eksempel på filmens bundniveau af lavkomik.

Når M.C. først finder et søstjernekostume, der er så stort og klodset, at Glen ikke kan bevæge sig i det, og derefter får fingre i et fjollet humlebikostume, er det sjovt.

Hvis man køber præmissen om, at er det skidedumt, skal der skraldgrines.

Men latteren udebliver – selv da valget falder på et sort ninjakostume, der er lidt for lille til Glen. Som prikken over i’et skal han blæse i en dommerfløjte for at tiltrække sig maksimal opmærksomhed.

Det er muligt at slippe af sted med langt ude scenarier og fjollede påfund. Anders Thomas Jensen mestrer denne disciplin, men oftest foregår hans historier i et filmisk univers, hvor absurditet er normen.

Rasmus Heides tilgang er mere realistisk med den lille krølle, at personernes IQ er sænket med tyve point over hele linjen.

Dumhed er herlig, når den bliver fremstillet kærligt, men hån og latterliggørelse er tonen i Centervagt.

Vi skal grine, når M.C. tømmer en remoulade oven på den krydderbollesandwich med pølse, som Glen laver til deres frokost hver dag. For den prutter, når hun klemmer om den. Efter samme devise er det hysterisk morsomt, når forelskede Glen læner sig ind til et forventet kys, hvorefter M.C. bøvser ham højlydt i ansigtet.

Josephine Park, der var den helt store oplevelse i tv-serien Doggystyle, får ikke mulighed for at vise talentet i Centervagt. Som de andre skuespillere kæmper hun en forgæves kamp med de karikaturer, manuskriptet reducerer personerne til.

Rune Klan har overtaget hovedrollepligterne fra Heides sædvanlige legekammerat Mick Øgendahl. Det er en uriaspost, han er blevet sat på. Som standup-komiker og tryllekunstner har Klan en jovial charme, men her mangler han i fatal grad komisk timing.

Han bliver da også ladt godt og grundigt i stikken af et manuskript, der ikke giver megen mening. Når Glen spiller tyv, sprinter han i høj fart uden problemer, men da han og M.C. bytter roller, så hun er tyven, kan han lige pludselig ikke løbe ned ad en rulletrappe uden at blive synligt forpustet.

Alt er dog ikke pivringe.

Kirsten Lehfeldt tilføjer tiltrængt swung til de letbenede morsomheder. Krans er en træls papirnusser, der kun kigger på bundlinjen og ikke giver en rygende fis for nogen som helst i centeret. Det handler om ussel mammon, og det gestalter veteranen med overbevisning.

Centervagt er Rasmus Heides første efter bruddet med sin hidtil faste producent Ronnie Fridthof. Produktionen foregik i vinter under stramme corona-restriktioner, og at det overhovedet er lykkedes at få filmen klar til den fastlagte premieredato – oven i købet uden støtte fra Filminstituttet – er en cadeau til Rasmus Heides effektive lederegenskaber.

Kreativt må han dog gerne komme ud af sin komfortzone og vise, at han har mere at byde på end sikker leflen for laveste fællesnævner. Men det bliver nok først efter Alle for fire …