En original titel som Cha Cha Real Smoothskaber forventninger om en original film.
Man kan næsten smage ordene og mærker instinktivt, at vi har at gøre med noget højenergisk.
Cha cha slide eret dansetrin, der blev opfundet og gjort populært ved amerikanske jøders svar på konfirmation: bar og bat mitzvah, som ritualet hedder for henholdsvis drenge og piger.
Blot 25-årige Cooper Raiffs idé om at bygge en sprudlende ungdomsfilm op om dansescener fra festerne er godt tænkt. I geografiske områder med mange jødiske beboere, der nærmest går til festerne ugentligt, møder vi de samme personer igen og igen i forskellige konstellationer på rejsen mod at finde sig selv.
Raiff instruerer selv ud fra sit eget manuskript, som kæmper lidt med at holde sig til den simple præmis. Mange tweens samlet i et danselokale giver uendelige muligheder og kan sige meget om det at være næsten voksen.
Filmen handler om en helt speciel følelse, som unge mennesker får, når deres noget naive syn på en personrelation går i stykker. I samtalen med en ældre person får de ofte voksenblikket og et opgivende suk.
Præcist og troværdigt rammer Cooper Raiff plet allerede fra første scene. Her forelsker hovedpersonen Andrew sig i en alder af tolv år i den voksne fest-starter – en person hyret til at sætte gang i dansegulvet – til en bar mitzvah.
Hjertet går i tusind stykker, og vi springer ti år frem i tiden, hvor den voksne Andrew spilles af Cooper Raiff. Den unge blæksprutte kaster sig for anden gang i karrieren over både at instruere, skrive, producere og spille hovedrollen.
Det gjorde han første gang i debutfilmen Shithouse, der ligesom Cha Cha Real Smooth rammer en nerve af ungdommelig nerve og autenticitet ved tydeligvis at låne kraftigt fra bagmandens eget liv.
Andrew er flyttet hjem til sine forældre efter en endt universitetsuddannelse og arbejder som fastfood-medarbejder, da han får et ekstra job som netop fest-starter til bar mitzvaer.
Her støder han på den unge mor Domino (Dakota Johnson), som har den autistiske datter Lola. Datteren spilles af debutanten Vanessa Burghardt, der er et skuespillertalent fra filmhimlen.
Hun skaber en dybt bevægende præstation uden de forventede melodramatiske elementer. Filmen står stærkest i samspillet mellem hende og Cooper Raiff.
Andrew og Lola er helt forskellige personer, men i deres venskab bliver Cha Cha Real Smooth en hjertevarm film. Lola kan ikke lave cha cha slide, så hun står i hjørnet med sine hovedtelefoner på. Til gengæld er hun genial til Scrabble og samler på kartoffelskrællere.
Desværre kan filmen ikke dy sig for også at være en temmelig konstrueret rom-com.Andrew forelsker sig i Lolas mor, der snart skal giftes igen. Dakota Johnson kan på ingen måde gøre for, at hendes rolle er en flad figur skabt med det ene formål at knuse Andrews hjerte, ligesom det blev i begyndelsen af filmen.
Fortælling om autisme og dansetrin ryger i baggrunden, og i stedet glider handlingen over i navlepilleri, som gemmer sig i al dårlig autofiktion.
Talentet hos Cooper Raiff er åbenlyst. Både de positive og negative aspekter af en Woody Allen-sammenligning er fuldt fortjent.
Det bliver for alvor spændende, hvis hans næste film kommer til at handle om andet end ham selv.
Kommentarer