Flemming Quist Møller himself lægger perfekt stemme til den hårdkogte forbryderkonge Skarnbassen Basse. Desværre er det (ud over en håndfuld gode bandeord) det bedste, han bidrager med i den tamme Cykelmyggen og minibillen.
For alle os, der elsker Egon og Quist Møller’s tegninger, er det en slem skuffelse.
Minibillen Mini optræder sammen med Cykelmyggen Egon og Dansemyggen Dagmar i et omrejsende loppecirkus. Mini er lille og nuttet, men ikke videre akrobatisk anlagt. Og så bliver han oven i købet drillet rigtig slemt af loppecirkusprinsessen Miranda, så han stikker af og løber ind i den dybe skov.
Her bliver Mini lokket med i Basses hårdkogte røverbande, og han tvinges til at stjæle honning fra bierne. Det går dog ikke som planlagt, og Mini ender som bi-prinsessernes legetøj. Røverbanden stjæler Egons elskede cykel, og da Miranda fortryder sin mobning, begiver vennerne sig af sted for at finde Mini og Egons racer igen.
Cykelmyggen og minibillen tager tråden op fra 1970’ernes børnetegnefilm med Jannik Hastrup og Flemming Quist Møllers karakteristiske collage-agtig klippe-klistre-animation. Det er tegnefilm af den gamle skole – og det er dejligt utidssvarende.
Hovedhistorien om Mini er i og for sig en klassisk eventyrhistorie efter hjem-ude-hjem-modellen, men en alt for stor del af filmen består af korte sidehistorier med et unødvendigt stort persongalleri. Myrer, sommerfugle, bier og kålorme får alle leveret deres stemmer af kendte navne: Peter Frödin, Ellen Hillingsø, Ditte Gråbøl, Kaya Brüel, Esben Pretzmann, Ole Thestrup og så videre.
Mini derimod er en fin lille figur. Han er både uimponeret og benovet i sit forsøg på at blive en rigtig cirkusartist. Og Jacob Alwan Salling giver ham en dejligt hæs stemme.
Til gengæld er Egon ikke ret meget med i filmen, og når han er, opfører han sig usympatisk og egoistisk – og som en ret dårlig kammerat. Det er mærkeligt, især fordi det ikke rigtig har nogen konsekvenser.
Basse, derimod, er en god skurk til en børnefilm som Cykelmyggen og minibillen. På den ene side er han udspekuleret og brutal, og på den anden side er han faktisk bare usikker og ked af, at han ikke kan finde ud af andet end at stjæle andres ting. Og så er han med sin farvestrålende og alligevel tydeligt ondskabsfulde krop filmens absolut flotteste figur. Store gule øjne, blå panserplader og en rustrød bug.
Jannik Hastrup er kendt og elsket for at lave realistiske og ærlige tegnefilm for børn, hvor heltene ofte er de små og de svage. Sådan er det også i Cykelmyggen og minibillen, hvor Mini er mobbeoffer og outsiderhelt på samme tid.
På trods af det eventyrlige insektunivers er filmens konflikter nogle, man let genkender fra skolegården.
Desværre bliver det alt for pædagogisk og uraffineret.
Filmen mangler den charme og frækhed, der er i billedbogen, og som også findes i Jannik Hastrup og Flemming Quist Møllers tidligere tegnefilm. Det er simpelthen for nuttet og for kedeligt.
Det er svært at tænke dansk tegnefilm uden filmens instruktør-makkerpar. Siden slutningen af 1960’erne har de stået bag populære og elskede danske tegnefilm som tv-serien Cirkeline (1967-1970), Fuglekrigen i Kanøfleskoven (1990), Jungledyret Hugo (1993) og Bodil-vinderen Bennys badekar (1971), som de lavede sammen.
I 2007 genoplivede Jannik Hastrup og Flemming Quist Møller samarbejdet med filmen Cykelmyggen og dansemyggen, der er baseret på figurerne fra sidstnævntes fabelagtige billedbog Cykelmyggen Egon (1967). Det er også i dette univers, at Cykelmyggen og minibillen udspiller sig.
Men hvor både Cirkeline og Bennys badekar stadig er levende og sjove tegnefilm, holder Cykelmyggen og minibillen formentlig ikke længere end til sommerferien.
Den er et udmærket forslag til de allermindste biografgæster, men for voksne eller bare lidt ældre børn er der langt mere udfordrende og sprudlende tegnefilm at bruge tiden på.
Kommentarer