”Far har forladt os. Nu har familien en ny stedfar. Og han er sort.”
Selvfølgelig indleder Trevor Noah sin første aften i spidsen for The Daily Show med en god portion humor og selvironi.
For hvordan overtager man ellers jobbet fra Jon Stewart, den tidligere og ekstremt populære vært?
Stewarts politiske satire var lynbegavet, yderst velskrevet og skarpt. Lige så elsket han var af demokrater, lige så hadet var han på den republikanske fløj. Og på toppen af sin karriere valgte han i sommer at takke af som vært for The Daily Show efter seksten år.
Nu har den 31-årige Trevor Noah så sat sig bag nyhedsdisken og skal forsøge at gøre Stewart kunsten efter.
Umiddelbart et forfriskende valg. Noah er forholdsvis ubeskrevet, men har alligevel en charmerende og lystig tilgang til sit nye job. I det første program sprudlede han nærmest af forventning og begejstring.
Han er født i Sydafrika og opvokset i Johannesburg af forældre, der både var af afrikansk og europæisk afstamning. I 2011 flyttede Noah til USA, hvor han både virkede som komiker og arbejdede på David Lettermans The Late Show og The Tonight Show.
Ud over sin hudfarve adskiller Noah sig altså fra Stewart med sit ikke-amerikanske ophav, som han også italesatte allerede i sit første program.
”Da jeg voksede op i Sydafrika, forestillede jeg mig ikke, at jeg på et tidspunkt ville have et indendørs toilet og et job som vært for The Daily Show. Nu har jeg begge dele. Og jeg har det ret godt med det ene af dem.”
Samtidig er Noah oplært i den amerikanske talk show-tradition, og hans satirisk humoristiske tilgang til nyhedsgenren og politiske emner lægger også i forlængelse af Stewarts.
Med et blink i øjet kan Noah for eksempel fortælle, at både kvinder og amerikanere afviste jobbet som vært før ham. Så nu er det igen en emigrant, der tager et job, amerikanerne ikke gider tage.
Bortset fra en overfladisk opdatering af interiøret i The Daily Show-studiet ligner programmet sig selv. Det består stadig af tre hovedsegmenter, som vi efterhånden kender dem: monolog, snak med ”korrespondenter” og afslutningsvis en gæst.
Noah indleder programmet med en satirisk monolog om politik og samfundsmæssige historier. Og selv om The Daily Show er mange amerikaneres primære nyhedskilde, er programmet satire med stort S.
Programmets store styrke er fortsat afsløringen og demonteringen af magthavernes agenda. Eller som Noah formulerer det: ”Krigen mod bullshit fortsætter!”
Man savner dog, at Noah tør udnytte sin multikulturelle baggrund endnu mere, end han har gjort indtil nu. The Daily Show er jo netop en unik mulighed for Noah til at sætte de kulturelle spændinger, der stadig er aktuelle i USA, på dagsordenen.
Hvert program afsluttes også fortsat med et besøg af en politiker, en skuespiller, en forfatter eller en anden aktuel gæst.
I de første to uger har Noah besøg af så forskellige gæster som den republikanske præsidentkandidat Chris Christie, manuskriptforfatteren Aaron Sorkin og komikeren Kevin Hart.
Til gengæld er det ofte her, at The Daily Show falder i kadence. Noah er først og fremmest komiker, så i stedet for at gå sine gæster på klingen med kritiske spørgsmål, bliver interviewene hurtigt en hyggelig omgang sludder for en sladder.
The Daily Show med Trevor Noah er langt fra dårligt. Det er stadig velskrevet og professionelt eksekveret. Men sandheden er nok, at Noah blegner i forhold til Jon Stewart. Hvad kan Trevor Noah, som Stewart ikke kunne?
Trevor Noah mangler kort sagt at vise, hvor han vil tage programmet hen.
Kommentarer