Deliver Us from Evil

Der går en tematisk tråd gennem forfatter og instruktør Scott Derricksons film. Trods makværket The Day the Earth Stood Still (2008), som han ikke selv skrev, er han en talentfuld filmskaber med sans for mørke genrefilm.

Han fik meget ud af et minimalt budget i Hellraiser: Inferno (2000), hvis politimand-versus-dæmoner-plot minder om hans aktuelle film Deliver Us from Evil.

Han håndterede Besat (2005) med menneskelighed og intelligens. Og han kom yderst pænt fra spøgelsesfilmen Sinister (2012), hvis hovedperson søger at løse en krimigåde, der viser sig at være en okkult sag – ligesom i Deliver Us from Evil, hans anden film om djævleuddrivelse og langt fra hans heldigste.

I Deliver Us from Evil spiller Eric Bana med vanlig pondus rollen som politiassistent Sarchie, der opdager sit okkulte kald i en sag om tre soldaterkammerater, der af vanvare har fået en dæmon med hjem fra Irak. Her begynder filmen – præcis som William Friedkins Eksorcisten (1973), som Deliver Us from Evil i den grad trækker på.

Bistået af sin indre radar for ondskab – samt teologiske input fra en jesuit (Édgar Ramírez), der kommer ham til hjælp a la Max von Sydow i Eksorcisten – gennemskuer Sarchie et mønster, der omfatter sange af The Doors og en persisk-latinsk graffiti, der fungerer som portal for dæmoner.

At persiske dæmoner ifølge Hollywood foretrækker latin frem for et af de persiske sprog, må man så blot undre sig over. Det skyldes måske, at djævleuddrivelse siden Eksorcisten primært er blevet opfattet som en kristen beskæftigelse.

Lad os lige slå fast: At være eksorcist er et urgammelt erhverv kendt fra alverdens kulturer. I dagens Danmark hedder den katolske kirkes officielt autoriserede eksorcist Lars Messerschmidt, og han må hver eneste uge undersøge to-tre tilfælde af selverklæret dæmonbesættelse som basis for en eventuel djævleuddrivelse.

Eksorcisme findes altså, men problemet er, at når begrebet behandles i fiktionen, er man altid oppe mod den skelsættende Eksorcisten, der via William Peter Blattys roman faktisk bygger på en virkelig eksorcisme fra 1949.

Med Eksorcisten populariserede William Friedkin eksorcisme. Fra at være en obskur, bibelsk kuriositet blev det et alment kendt begreb, og Friedkin portrætterede emnet i scener så effektfulde, at andre filmskabere har haft svært ved at retfærdiggøre alternative indfaldsveje til emnet.

Hvordan topper man billederne af en tolvårig pige, der drejer sit hoved 360 grader, dolker sig i skridtet med et krucifiks og brækker sig i hovedet på djævleuddriveren? Nej, vel! I stedet famler man desperat eller kopierer mesteren.

En af vejene til fornyelse er at kombinere. Sådan forholder det sig også med Deliver Us from Evil, der bygger på Ralph Sarchies selvbiografi om sin karriere som politiopdager og djævleuddriver i New York City og kan beskrives som ”Eksorcisten møder Se7en”.

Litteratur, film og tv vrimler med sådanne okkulte detektiver, såsom ægteparret i Nattens dæmoner (2013) eller Mulder og Scully i tv-serien The X Files (1993-2002). I dansk film er genren dog stort set fraværende med undtagelse af Sohail A. Hassans No Good Deed (2012), Brian Mørks Spøgelsestoget (2010) samt mit eget makværk Adam Hart i Sahara (1990).

Desværre lykkes det bare ikke for Scott Derrickson at give os en fortælling, der lever op til de bedste af forgængerne ud i opklaring af det okkulte. Et langt stykke af vejen er det stemningsfuldt og uhyggeligt fortalt, med fine detaljer i skildringen af hovedpersonens indre mørke og krakelerende privatliv.

Men filmens anden halvdel løber tør for både spænding, idéer og troværdighed. Og da handlingen når den obligatoriske eksorcisme, hvor den besatte taler latin, laver mærkelige ting med halsen og yada-yada-yada, må man blot konstatere, at en særligt svær dæmon at uddrive er arven fra Friedkin.