Fem procent af verdens befolkning bor i USA, og 25 procent af folk, der sidder i fængsel i hele verden, sidder bag tremmer i USA.
Det er de første fakta, vi får i starten af Ava DuVernays dokumentar, og det vækker straks genklang. Man tænker: Der er noget helt galt over there.
Afroamerikaneren DuVernay stod bag den Oscar-nominerede Martin Luther King-film Selma i 2014. Hendes formål med dokumentaren er da også at vise, hvor forkert det amerikanske fængselssystem behandler mennesker, der ikke er grisefarvede.
Hun tager fat ved roden og får både akademikere, politikere og aktivister til at forklare betydningen af den 13. forfatningsændring, som efter den amerikanske borgerkrig gjorde slaveri forbudt i USA.
Det lyder umiddelbart godt, men loven har den lille, men betydelige krølle på halen, at frihedsrettighederne ikke gælder for kriminelle amerikanere.
Så på trods af, at alle slaver blev sat fri, kunne de, hvis de overtrådte loven, blive fængslet og brugt som slaver igen. Det var tilfældet for mange afroamerikanere.
Derfra forklarer dokumentaren, hvordan afroamerikanere er blevet dæmoniseret og gjort til farlige og bestialske væsner, der er kriminelle af natur. Eksempelvis var filmhistoriens første hovedværk, D.W. Grifftiths The Birth of a Nation fra 1915, en vigtig kulturbegivenhed, som tegnede et dyrisk billede af sorte mennesker.
Efter at have været nogenlunde konstant i århundreder begynder USA’s fængselsbefolkning at stige i ekstrem grad i den sidste del af det 20. århundrede. Det var blandt andet på grund af præsident Nixons såkaldte War on Drugs, som kriminaliserede afroamerikanere i bunden af det amerikanske samfund, fordi de tog crack og heroin.
På den måde fortsætter dokumentaren med at fremlægge amerikanske begivenheder, som konstant får flere og flere mørkhudede amerikanere sat i fængsel.
Grå, men grafisk flotte statistikker viser, hvordan antallet af indsatte stiger, og gamle videoklip dokumenterer, hvordan medierne konstant har vist sorte mænd i håndjern, mens politikere har advaret den amerikanske befolkning mod unge afroamerikanere.
Særligt interessant er klip med Hillary Clinton, der beskriver unge sorte mænd som ”Superpredators” uden samvittighed eller indlevelsesevne, og Donald Trump, som givet udtryk for, at han ville have givet en gruppe afroamerikanske drenge dødsstraf for et drab, som de mange år senere blev frikendt for.
Alle præsidenter kommer under lup, og det vises, hvordan både Ronald Reagon og Bill Clinton aktivt sørgede for, at fængselssystemet blev større, og flere sorte blev indsat.
Og der er gigantiske virksomheder, der tjener oceaner af penge på massefængsling, hvorfor der i dag sidder en masse amerikanske forretningsfolk, som vil gøre alt i verden for, at antallet af fængslede ikke falder.
Dokumentaren rammer USA og blotlægger landets absurde fængsels- og retssystem lige så effektivt som Netflix’ Making a Murderer.
Den 13. forfatningsændring tager ikke udspring i en enkel sag, men fremlægger løbende flere sager, hvor sorte mænd er blevet uskyldigt dømt. I en rørende montage vises flere private optagelse af unge sorte mænd, som bliver skudt af amerikanske politimænd på baggrund af små lovovertrædelser, for eksempel at køre med en defekt baglygte.
På lydsporet spiller hip hop-klassikere, der handler om det amerikanske samfunds undertrykkelse af sorte. Vi får stærke hits som Don’t Believe The Hype af Public Enemy og Criminal af The Roots.
Det er et oplagt stilistisk valg, som både skaber den rette indlevelse i afroamerikanernes kamp, mens det samtidig giver dokumentaren et cool udtryk, på samme måde som eksempelvis soundtracket til Tarantinos Django Unchained gjorde.
Man kan indvende, at dokumentaren kun fortæller den ene side af sagen, og det er et faktum, at kriminaliteten er større blandt sorte end hvide i USA. Men Ava DuVernay har lavet omfattende research, og hun argumenterer overbevisende for, at der i dag stadig er slaver i USA. Det er en holdningsdokumentar, som uden tvivl nok vil tænde endnu mere op under den aktuelle debat om racisme i Guds eget land.
Kommentarer