En film i sort-hvid, baseret på en virkelig historie, om en bokser med knas i parforholdet.
Præmissen for Den bedste dag i Olli Mäkis liv lyder måske velkendt for fans af genreklassikeren Raging Bull, og det er netop pointen. Takket være et par interessante justeringer føles dette elegante drama fra den debuterende instruktør Juho Kuosmanen nærmest som et spejlbillede af Martin Scorseses film.
Hvor Robert De Niro spillede en ubehersket, jaloux og utilregnelig voldsmand, er titelkarakteren i denne film en blid mand, der hellere vil elske end slås. Og det er måske akkurat det, der redder Olli Mäki. Han er en lovende bokser, men alligevel mere sportsmand end voldsmand.
Filmen foregår i 1962, hvor Olli netop har indledt en professionel karriere efter at have dystet ved OL to år forinden.
Efter en række succesrige kampe beslutter hans slibrige manager Elis, at Olli ikke skal dyste i sin sædvanlige vægtklasse, men i stedet smide nogle kilo, så han kan gå i ringen mod den amerikanske verdensmester i fjervægtsboksning.
Men Olli har svært ved at koncentrere sig om andet end sin bedårende kæreste Raija, hvis æblekinder er indbegrebet af nordisk skønhed. Hun er en pige fra hans hjemby, der trofast bliver ved hans side og elsker hans simple, rolige sjæl.
De kysser ikke meget, og da de overnatter hos Elis i Helsinki, sover de nok så kysk i hver deres køje på børneværelset. Men de elsker hinanden af et ærligt hjerte. Da Elis kan fornemme, at Olli er distraheret, beslutter han sig for at sabotere forholdet og lægger et proppet træningsprogram for sin klient.
Når han ikke er i træningshallen, låner han sin boksestjerne ud til sponsorer til reklamefotografering, og han sørger for, at et filmhold render ham i hælene for at kunne dokumentere hvert øjeblik af optakten til kampen.
Elis er forud for sin tid, når han fornemmer de muligheder for sponsorater og sideindtægter for sportsstjerner, som kun ganske få udnyttede på det tidspunkt.
Men Olli er en traditionalist med en amatørs gejst, et levn fra tidligere tider, der nyder at skubbe til sine egne grænser som bokser uden dog at se boksning som sit livs omdrejningspunkt. Det er en tilgang, man ikke finder hos professionelle atleter i dag, og dermed føles Olli som publikums indgang til en tabt verden, hvor man ikke kun finder bikube-frisurer og tynde slips, men også værdighed og elegance.
Beslutningen om at optage på sort-hvid celluloidfilm (noget af verdens sidste, efter sigende) er med til at understrege denne nostalgi.
Filmen er yndigt opsat og har en håndgribelig, rolig blødhed om sig, der kun gør de skinnende, svedige kroppe og kostumernes stoflighed så meget mere virkelighedsnære. Det er svært at forestille sig denne film optaget digitalt.
Instruktøren Juho Kuosmanen er tidligere skuespiller, og han lokker diskrete, smukt nuancerede præstationer frem fra sine skuespillere. Mange af dem ser ud til at halv-improvisere deres replikker og føle sig frem i øjeblikket, mens kameraet danser omkring dem.
Hovedrollen spilles med elskelig snusfornuft af Jarkko Lahti, der med sin blege hud og sit tynde hår er en rørende, sårbar leading man. En følsom mand, der tydeligvis ikke er skabt til bokseringens martrende slagsmål, hvor meget hans entreprenante træner end presser ham. Eero Milonoff er fabelagtigt smørret som den tidligere stjernebokser Elis, der nu udlever sin kampgejst gennem Olli.
På klassisk vis står Olli splittet mellem sund, opbyggelig kærlighed og en destruktiv karriere, men Den bedste dag i Olli Mäkis liv er intet blodigt trekantsdrama, som vi kender dem fra sportsfilm.
Det er en film, man bliver forelsket. En charmerende kærlighedshistorie, fortalt med underfundig blidhed og en afmålt sans for ynde, der også kommer til udtryk i dens skildring af boksning. En så blodig sportsgren gør sig det af en eller anden grund altid bedre i sort-hvid.
Kommentarer