Den lille afskyelige snemand

Venskab, girlpower, magi, humor, fare, overnaturlighed og familiebånd knyttes sammen i animationsfilm, som giver store såvel som små et brag af et eventyr. 

Heltinden er Yi er en snarrådig og kvik ung pige med en drøm – en drøm om at rejse ud i verden med sin nu afdøde far, som også lærte hende glæden ved at spille violin. 

Midt under sin vante og måske lidt ensomme dagligdag i den moderne kinesiske storby Shanghai møder Yi en ny ven – en undsluppen yeti! Yi døber ham Everest, og da hun opdager, at han bliver forfulgt, kaster hun og hendes to naboer sig ud i et hæsblæsende ridt for at få Everest sikkert hjem igen. 

Glem alt om det gamle, kejserlige Kina.

Her er høje skyskrabere overalt og unge mennesker med deres mobiltelefoner. Især hos skurkene ser vi topmoderne transportmidler og våben, mens børnene og yetien mere symboliserer det rene, enkle og magiske.

Den lille afskyelige snemand rammer plet, ikke bare hvad angår animationens skønhed, men også i humoren.

Allerede fra starten får vi det komiske præsenteret i form af Yis absolut bedårende lille bedstemor Mo Mo, der er perfekt med knastørre råd til sit travle barnebarn. 

For selv om der bestemt også er dramatik og fare i vente – åbningsscenen kunne være taget ud af en Mission Impossible-film – er det mere det eftertænksomme og humoristiske, som dominerer. 

Alle har noget at lære, og det gælder ikke mindst vores unge helt. Sammen med sine to nabodrenge og den mest kære yeti, man mindes at have set, kommer Yi på store udfordringer på sin storslåede rejse. 

Den til tider forudsigelige dialog for at vise Yis udvikling, ender med at trække handlingen en smule ned i tempo, hvilket betyder, at man mister opmærksomheden en smule. 

Men så rammes øjet af endnu en utroligt farvestrålende og magisk animation, og straks er man indfanget igen. 

Det er umuligt ikke at kigge måbende, når Everest tryller blåbær ud af det blå, og pludselig står de alle i en regn af kæmpe blåbær. Eller når transportmidlet viser sig at blive en gigantisk mælkebøtte, som fragter dem over vand og vej. 

Det er den slags scener, der viser den kærlige originalitet, som den amerikanske instruktør Jill Culton har givet filmen, og sådanne overraskende og utroligt smukke scener er filmen fyldt med. Det bliver dog en smule for sødsuppe og smart, når Coldplays Fix You spiller gennem en af de mere afgørende scener for Yi og hendes venner.

Jill Culton har arbejdet som animator på film som Toy Story og Græsrødderne, og Den lille afskyelige snemand er Dreamworks’ Animations første samarbejde med selskabet Pearl Studio, der er adgangen til det voksende, kinesiske marked for animationsfilm. 

Instruktørens vision har ikke været at skabe en historie med en typisk prinsesse, men netop en moderne, ung pige, som kæmper med at forstå sine egne følelser. Og ikke en eneste af figurerne falder ved siden af, og selv dem, der spiller en mindre rolle, har replikker og kendetegn, som holder dem friske og gør, at handlingen aldrig bliver kedelig. 

Faktisk byder filmen på et plottwist, som har efterladt denne anmelder ganske overrasket. 

Den lille afskyelige snemand er så vellavet animationsfilm, at det ville være interessant at se, hvordan en live-action-udgave af filmen vil være.