Fornærmelseshumor er en genre for sig i komedie-verdenen.
Den fungerer, når den går til angreb på store ting som politik og religion, og mindre godt, når den småligt sparker nedad på almindelige og udsatte mennesker. Allerbedst er den, når komikeren har noget på spil og selv ender som den største vittighed.
Det er den hårfine grænse, Difficult People danser rundt omkring. Serien handler om de to aspirerende komikere – Julie Kessler (Julie Klausner) og Billy Epstein (Billy Eichner) – som håber at bryde igennem til New Yorks humor-elite med deres grovkornede komik, der både gør grin med kendissers børn og jødiske helligdage.
Som deres navne antyder, er serien ikke så lidt selvbiografisk. Julie skriver både i serien og virkeligheden såkaldte recaps – anmeldelser af tv-afsnit – og det er oftest i samme syrlige sprog, som hun og Billy snakker. Hun har skabt og skrevet Difficult People, der dermed er blevet det gennembrud, hendes knap så succesfulde karakter håber på.
Imens er Billy en håbefuld skuespiller, der heller ikke har samme succes som hans virkelige alter ego. Billy Eichner er især kendt for sine sketches med New Yorks borgere i Billy on the Street, hvor han gør sig sjov på deres bekostning – dog altid med den bevidsthed, at han spiller rollen som røvhul og ikke er det.
Og røvhuller er de begge i Difficult People. Julie træder på sin dørmåtte af en kæreste, Arthur (James Urbaniak), mens Billy gør sit daglige job som tjener så dårligt, som han kan slippe af sted med. Deres spydige udfald mod omgivelserne er tit skarpe og smarte vittigheder, der dog i længden bliver lovligt ondskabsfulde.
Men halvvejs i sæsonen sker der noget.
I stedet for kun at grine af Julie og Billys beske jokes begynder serien at grave i personernes psyke. Det lyder måske tungsindigt, men faktisk øger det kun morskaben.
Bedst er Difficult People, når vi kommer tæt på Julie og Billys privatliv. Det sker eksempelvis i fjerde afsnit, hvor Julie må kæmpe for at få opmærksomhed fra sin selvcentrerede, men hylemorsomme psykolog-mor (Andrea Martin). Her mærker man, hvordan Julies opvækst har defineret hende som menneske, og hun udvikler sig til andet og mere end en utålelig, popkultur-refererende joke-maskine.
Samtidig er Billy på besøg hos sin bror – en birolle spillet af altid sjove Fred Armisen fra Saturday Night Live og Portlandia – og hans stærkt jødiske familie på det udvalgte folks helligste dag, Yom Kippur.
”Familie er ligesom religion. Den kan kun bruges, når man er døende eller skal giftes. Resten af tiden er den bare overflødig,” joker Billy under middagen, mens han tydeligvis ikke er kynisk nok til selv at tro på det.
Her finder Difficult People en fremragende balance mellem humor og alvor, som vi kender fra Louie og Girls. Stjernen Amy Poehler har produceret serien, og i starten er det påfaldende, hvor væsensforskellig Difficult People er fra Poehlers hjertevarme Parks and Recreation. Men efterhånden viser Julie og Billy, at de foruden humoristisk hjerne også har en masse hjerte, som de dog ikke er meget for at vise til andre.
De to motormunde spyr konstant galde efter diverse hadeobjekter som eksempelvis Youtube-fænomener, men kun, fordi de selvfølgelig ville ønske, at det var dem selv. De bruger sarkasme som et skjold, og det er morsomt, samtidig med at man føler for et par temmelig skrækkelige mennesker.
Den amerikanske streaming-tjeneste Hulu har bestilt anden sæson af Difficult People, og forhåbentlig henter HBO Nordic også den hjem til danske seere. Serien finder nemlig i løbet af første sæson sit sweet spot mellem bidsk-sjove kommentarer og følelsesmæssig investering, der lægger et godt fundament for flere kærlige svinere af Julie og Billy.
Kommentarer