Dronningens corgi

Dronningens corgi ligner en nuttet animationsfilm fyldt med hunde og let satire på den engelske kongefamilies bekostning. 

Men der går mindre end ti minutter, før det står klart, at der virkelig ikke er noget at komme efter, hverken hvad humor eller spænding angår – og så er der altså stadig 75 minutter tilbage! 

Ved første øjekast virker animationen ellers lovende og vellavet. Men det belgiske animationsstudie nWave Pictures formår allerede i løbet af den stumme introscene at skabe stor irritation med en pjattet sekvens, der sætter rammen for filmen. 

Vi er på den britiske dronnings palads, det berømte Buckingham Palace, hvor monarken modtager en gave. Den nye corgi ved navn Rex stjæler Dronningens hjerte og generer alle andre omkring sig. 

Da han under en statsmiddag ødelægger aftenen for præsident Donald Trump, mister han for en kort stund sin status hos Dronningen. 

Et ondskabsfuldt trick sender Rex langt væk fra sit normale luksusliv til et internat for herreløse hunde. Her hersker en anden rangorden, og Rex lærer på den hårde måde, at der er mere i denne verden end at være Dronningens favorit. 

Dronning Elizabeth II er kendt for sin kærlighed til de firbenede væsner, så det var vel kun et spørgsmål om tid, før der kom en film om livet på paladset set gennem et par hundeøjne. 

Desværre har filmholdet valgt en skabet køter som hovedperson. Der er intet formildende ved hans forkælede facon, og resten af filmens hundegalleri er heller ikke i nærheden af at være så charmerende, som menneskets bedste ven ellers har for vane.

Du skal med andre ord ikke forvente at falde i staver over søde hunde, som der i den grad ellers lægges op til i traileren.

De er trælse, akavede og endimensionelle!

Det bliver ikke bedre af, at dialogen er fyldt med dårlige vittigheder, som vil flyve over hovedet på børnene, mens den får voksne mennesker til at rulle med øjnene.

Donald Trump ankommer til kongehuset sammen med førstedamen og deres medbragte snob-hund Mitzi. Hun er med for at finde en kæreste, og det bliver hurtigt ubehageligt tydeligt, at hun har samme syn på seksuelle grænser som sin kendte ejermand.

Aggressivt og i overraskende hårde vendinger snakker hun om at ride på tyre, og at man ikke kan undslippe hende. Når hun jagter Rex gennem paladset og hele vejen hen til Donald Trumps skød, føles det helt malplaceret i en animationsfilm for større børn. Det er uforståeligt, hvad filmskaberne egentlig har tænkt på.

Samtidig bliver Donald Trump underligt nok skildret som en jovial, småidiotisk og selfie-entusiastisk bedstefar, mens Dronning Elizabeth har fået ganget sin manglende sans for omverdenen op med omkring 1000. Endelig får vi serveret en så grovkornet joke om en homoseksuel mand i flamboyant tøj, at det kan undre, at den ene manuskriptforfatter Rob Sprackling også er børnebogsforfatter.

Men det giver god mening, når man opdager, at hans børnebog Born Again Ben handler om en lille dreng, som bliver kørt over af en bus.

Figurerne såvel som komikken i Dronningens corgi er håbløst forstokket.

Rex’ nye kærlighed Wanda danser sensuelt og pirrende foran alle hanhundene, men hun holdes i kort snor af den tyranniske Tyson, som styrer løjerne på god, gammeldags ”jeg slår dig ihjel, hvis du rører min ejendom”-maner.

Det er ikke umuligt eller forkert at fortælle børn og unge om menneskers – eller i dette tilfældes hundes – værste sider og hvordan man kan ændre sig selv. Men når det vikles ind i uforbeholdent rå, underlødig humor og en intetsigende handling i nuttet hundeform, føles det mere som et orkestreret angreb.

Det er ikke en animationsfilm til hverken børn eller voksne, men tyve millioner dollars smidt lige ud ad vinduet.