I en utopisk fremtid må der findes flyvende biler.
De kendetegner fiktive fremtidsforestillinger i Tilbage til fremtiden-filmene, Hanna Barberas futuristiske tegneserie The Jetsons og nu også Disneys seneste animationsfilm.
Her lever familien Clade i det fredsommelige, isolerede samfund Avalonia, hvor man tilsyneladende har fundet en vedvarende energikilde. Et sandt mirakel og grundstenen for en teknologisk opblomstring.
Hemmeligheden skal findes i Pando: en mystisk, selvlysende plante, der naturligt laver strøm. Ved berøring får man et kraftigt elektrisk stød.
For 25 år siden var alt anderledes primitivt. Der var ingen strøm, og i byen var der spækket med ildelugtende hestevogne. Farmand Jaeger Clade og sønnen Searcher søgte dengang en lysere fremtid på den anden side af bjergene, som omkranser Avalonia.
Farmand kom aldrig hjem igen, men Searcher vendte tilbage som en helt med den revolutionerende, strømforsynende plante. Derfor pryder hans statue nu byens torv.
Men når det viser sig ikke at være den vedvarende løsning, man troede, skal Searcher modvilligt på nye eventyr ledsaget af et hold opdagelsesrejsende.
Imidlertid gemmer hans eventyrlystne teenagesøn Ethan sig i lasten og bliver først opdaget, da det er for sent at vende om. Med mor Meridian bekymret i hælene bliver eventyret en familieudflugt, der udfordrer relationerne, men på sin vis også ryster dem tættere sammen.
Som taget ud af Jules Verne-fortællingen Rejsen til Jordens indre fra den sene opdagelsestidudforsker Clade-slægten en ny verden under Jordens overflade, som Ethan skiftevis beskriver som ”trippet” og ”syret”.
Ordene er meget passende, fordi det ligner noget, man ville forbinde med et syretrip. Her funkler omgivelserne med mystiske, levende skabninger, der i neonagtige, elektriske farver flyver gennem luften uden vinger.
I månederne op til premieren har Disney klappet sig selv på skulderen for at vise et homoseksuelt parforhold i filmen.
Nogle vil sikkert huske filmselskabets navlepilleri, dengang de udråbte LeFou i live action-udgaven af Skønheden og udyret til deres første homoseksuelle karakter.
Men når det kom til stykket, var han blot en vag fremstilling af bøsser som ulykkelige stakler, der lever et kærlighedsløst liv i en heteroseksuel machomands skygge.
Denne gang er fortællingen mere nuanceret, omend Ethans kæreste Diazo kun kortvarigt optræder i filmen. Skildringer af lgbtq+-personer er blevet mere almindelig i filmlandskabet, og nu er Disneys børnefilm omsider med på bølgen.
Mere dristigt er det, at de med En forunderlig verden melder sig ind i klimakampen. Ligesom olie og gas i den virkelige verden viser Avalonias primære energikilde og kæphest Pando sig ikke at være en stabil løsning.
Der er ingen skurke i filmen – blot forskellige skabninger med hver deres rolle i naturens kredsløb, men de har alle grund til at beskytte sig mod trusler udefra.
Produktionen har været undervejs i noget tid, men med den globale energikrise forstærket af krigen i Ukraine må det siges at være en film til tiden.
Alt sammen uden, at det bliver for skræmmende til dens primære publikum: Børn!
Ikke siden den glemte superhelt Captain Planet i 1990’erne bekæmpede forurenende superskurke, har der været et så pædagogisk opråb om, at verden skal stå sammen for at løse fælles udfordringer.
Ingen Disney-film er fuldkommen uden nuttede bifigurer som musene i Askepot, vaskebjørnen Miko i Pocahontas eller den pudseløjerlige Splat fra En forunderlig verden.
Hans lille, runde og selvlysende krop forhindrer ham ikke i at være håndlanger for underverdenens farlige skabninger. Men han gengælder en venlig gestus fra Ethan og bliver familiens trofaste guide i den ukendte underverden.
Med sin drømmende verden, hjertevarme familiedrama og fabelagtige eventyr er En forunderlig verden på en gang fornyende og underholdende.
Kommentarer