Den tredje spinoff-film i Harry Potter-universet kommer efter den lunkne modtagelse af Fantastiske skabninger: Grindelwalds forbrydelser måske ikke ligefrem som kaldet.
Men det er en milliardforretning, som alle involverede er kontraktligt forpligtet til, så nu fortsætter rejsen i magiens verden.
De gode nyheder er, at der denne gang kan anes en overordnet historie mellem alt tryllestavs-halløjet, mens nye skuespillere retter op på tidligere problemer med castingen.
Desværre afhjælper det ikke, at hele franchisen stadig føles noget ulden, og det skyldes ikke kun de uanede mængder tweed og flotte frakker, som filmens personer har på.
Hovedpersonen Newt Scamander (Eddie Redmayne) jager som sædvanligt magiske dyr, som han vil redde fra at falde i de forkerte hænder.
Newt er lige så skør og underligt sympatisk, som han altid har været, men han bliver hurtigt kørt ud på et sidespor. I stedet fokuserer filmen på Albus Dumbledore (Jude Law) og hans forhold til den mørke troldmand Gellert Grindelwald, som Mads Mikkelsen nu spiller efter at have overtaget for Johnny Depp, der blev droppet efter skandale i privatlivet.
De to troldmænd indgik en blodspagt, da de var unge og forelskede. Så nu kan de ikke bekæmpe hinanden i det åbne. Derfor fører de en form for proxy-krig ved hjælp af blandt andre Newt og den fortryllede, misbrugte Credence Barebone (Ezra Miller).
Et afgørende valg er på vej i troldmændenes verden, så Dumbledore er nødt til at bruge al sin snilde for at stoppe Grindelwald i at erklære krig mod planetens ikke-magiske befolkning.
Det er øjensynligt det store opgør, som filmserien har bygget op til, selv om de to første film ikke gjorde meget for at sætte scenen for konfrontationen.
Kendere af Harry Potter-universet vil selvsagt ikke blive overrasket af, hvem der går ud som sejrherre. Men Fantastiske skabninger 3: Dumbledores hemmelighed lykkes med at skabe en lurende fornemmelse af fare, blandt ved at henlægge det meste af handlingen til Berlin med et production design, som leder tankerne hen på fascisme,
Det skyldes ikke mindst, at Mads Mikkelsen – hvis pludselige tilstedeværelse ikke bliver forklaret – genskaber figuren Grindelwald fuldstændigt.
Hans udgave af den onde troldmand har troværdig kemi med Jude Laws Dumbledore. I de to skuespilleres scener sammen er der en gnist, så man faktisk tror på, at det er en skurk, som folk kunne finde på at følge, frem for blot at flygte fra.
Ændringen af en af de centrale roller er bare et af stederne, hvor der er blevet repareret på flyet, mens det var i luften.
Fortællingen er blevet strammet til med større fokus på grundhistorien og mere slagkraftig action, mens mindre energi er lagt i diverse svinkeærinder.
Manuskriptforfatter Steve Kloves, der også stod bag de skarpe Harry Potter-filmatiseringer, hjælper denne gang bogforlæggets forfatter J.K. Rowling, der forsøgte sig med at skrive de to første film på egen hånd.
De enkelte scener i Fantastiske skabninger 3: Dumbledores hemmelighed har større fremdrift og rammer følelsesmæssigt stærkere. Manuskriptforfatterne har fundet måder at bruge nogle af de elementer, som ikke fungerede i forgængeren, på en måde, der virker tro mod historien.
Ikke-magiske Jacob Kowalski (Dan Fogler) har morsomme øjeblikke og er samtidig filmens tragiske, romantiske helt. Jessica Williams stråler i rollen som den nye magi-underviser Lally Hicks, mens der fornuftigt er skruet ned for Tina spillet af Katherine Waterston, som ikke fik meget ud af sin tynde rolle i forrige ombæring.
Blandt hovedaktørerne er der et hav af nye figurer, som man dårligt lærer at kende. Mange af actionscenerne – som en fængselsflugt i stil med The Mummy – virker unødvendige, og det førnævnte production design får alle byer til at ligne hinanden.
Til gengæld er Colleen Atwoods periodepræcise kostumer totalt bjergtagende. Havde Fantastiske skabninger 3: Dumbledores hemmelighed været franchisens første film, ville det være en lovende start.
Efter to undervældende forgængere er man stadig skeptisk over, hvordan de resterende to planlagte film skal forløbe. Men endelig virker der til at være en retning.
Filmserien er endnu langt fra Harry Potter, men man tør efterhånden have et håb om, at Fantastiske skabninger-franchisen bliver andet og mere end en pinlig fodnote.
facebook
twitter
Kommentarer