”Når du først har set et vulkanudbrud, kan du ikke leve uden, for det er så grandiost og stærkt. Man får følelsen af at være ingenting ved de her utæmmede elementer.”
Det siger en af hovedpersonerne i Fire of Love, der er et blændende eksempel på, at brændende kærlighed har mange ansigter.
Katia og Maurice er to ensomme nørder, som vokser op tyve kilometer fra hinanden i den franske by Strasbourg med hver sin interesse for geologiske fænomener.
De mødes i studietiden på en kaffebar, hvor de ender med at snakke sammen hele natten.
Derefter er de nærmest uadskillelige. Ægteparret Krafft beslutter at dedikere deres liv til at rejse Jorden rundt og undersøge vulkanudbrud. Bryllupsrejsen går til den vulkanske ø Santorini, og parret beslutter ikke at få børn, så de har frihed til at dyrke deres lidenskab.
Det er sødt, men ikke ligefrem plottet til en romantisk komedie. Der er hverken serenader eller kærlighedserklæringer. Til gengæld har filmen noget utrolig sjældent: to mennesker med det samme syn på livet.
Når dokumentargenren er bedst, kan den få andre menneskers særegne liv til at give universel genklang. Maurice og Katias historie handler ikke kun om vulkaner. Det er en fortælling om kompromisløst at udleve sin drøm sammen med den, man elsker.
Sara Dosas Fire of Love er en inspirerende historie, som lader parret selv fortælle om deres kærlighed til vulkaner. Og selv om de aldrig snakker om følelserne for hinanden, skinner det igennem i gamle arkivoptagelser, hvor parret er blevet interviewet.
Men filmen står stærkest i de optagelser, som Krafft-parret selv har foreviget med deres kamera.
”Kan du ikke lige gå lidt tættere på kanten, så jeg kan få det her skud?” spørger Maurice, mens Katia står foran et stort hul i jorden.
Bag hende sprøjter flydende lava op som en fontæne. Hun stiller sig modigt og uden at tøve op, så Maurice kan få en flot optagelse af størrelsesforholdet ved vulkanen.
Maurice er fascineret af det overvældende spektakel, som han optager med et imponerende øje for skala. Katia er derimod draget af de små detaljer, som hun fanger i fotografier.
Fire of Love er egentlig bare et sammenklip af parrets optagelser med en rolig og lyrisk fortællerstemme af skuespilleren Miranda July. Men Maurices talent som filmskaber ophøjer dokumentaren til en unik filmisk oplevelse, som fire ud af fem kritikere i Ekkos stjernebarometer har som favorit til at vinde hovedprisen på Cph:Dox.
Han har optaget parrets eventyr på 16mm-film. Optagelserne er intime, men på en måde samtidig mere episke end alle de cgi-drevne katastrofefilm, som Hollywood spytter ud i disse år. Det er dragende at se jorden bløde flydende lava og spændende at se mennesker stå så tæt på afgrunden.
For at finansiere deres rejser klipper Maurice optagelserne til dokumentarfilm som en Jacques Cousteau over vandet. At han er særdeles effen, viser æstetiske scener fra blandt andet en gigantisk sø af boblende syre med skeletter og kadavere af døde dyr i kanten.
Maurice og en anden forsker pakker en oppustelig båd ud. Den blev købt på et loppemarked for 100 franc. De sætter sig op i båden og sejler afsted. Ved vandkanten står en hovedrystende Katia. Turen på syresøen giver ikke nogen målinger, for kablet til deres instrument ætser væk.
Katia er mere interesseret i kemiske undersøgelser, mens Maurice har et behov for at mærke naturens kræfter.
Parrets eventyrlystne leg bliver erstattet af en opslugende jagt på at gennemskue, hvornår de farlige grå vulkaner går i udbrud. Deres forskning bliver sat i perspektiv, da den colombianske regering ikke evakuerer landsbyen Armero trods advarsler fra landets geologer, hvilket resulterer i 25.000 dødsfald.
Den farlige forskning i jagten på at redde menneskeliv er parrets fokus lige indtil det sidste, hvor vi brat må tage afsked med to mennesker, som vi er kommet til at holde af.
Kommentarer