For 6000 år siden sejler en gruppe af solens folk op ad floden og ind i Syddanmark. I et enormt landområde dækket totalt af urskov og tæt krat bor jægerfolket, som lever af fisk og vildt.
De nye, tilkomne er agerbrugere og brænder skovområder af, så der kan dyrkes korn i jorden. Fremmed – Det første opgør handler om intet mindre end opgøret med det jæger/samlersamfund, som udgjorde det meste af stenalderen.
I filmen synes deres velmagtsdage at være slut. Kort sagt landbruget ankommer til Danmark.
I opgøret mellem de to kulturer bliver en mindre landbrugsfamilie brutalt slået ihjel. Kun pigen Aathi og hendes lillebror Tharan overlever. Med besvær og møje bliver de optaget i jægersamfundets klan.
Her er mangel på mad, kvinderne synes ufrugtbare, og agerbrugerne – kaldet ilddæmonerne – er på vej med bål og brand for at skabe jord til kornet.
Fremmed – Det første opgør er den første film om Danmarks stenalder. Og som noget ganske enestående adskiller den fra andre fortidsfilm såsom 1980’ernes Jean-Jacques Annauds Kampen om ilden og Michael Chapmans Hulebjørnens klan ved at gøre brug af to kunstsprog – et for jægersamfundet og et for agerbrugskulturen – som bliver undertekstet.
Spillefilmdebutanten Mads Hedegaard, der har skabt flere dokumentarfilm, har kreeret en aparte, men seværdig antropologisk film, som bruger megen tid på at opbygge stemningsfuld naturmystik.
Drabet på den fremmede familie fra syden er nedtonet til natbelagte uhyrligheder og fund af lig om morgenen. Til gengæld bruges der tid på kropsvæsker som tis og blod, bræk og sved. Mennesker er beskidte med sorte negle og snavs i ansigtet.
Det er kulturhistorisk signifikant, at vi befinder os 4000 år før Kristus, hvor missionærstillingen tilsyneladende ikke er opfundet endnu.
Følelseslivet er styret af avl og fødsel og determineret af samfundets overlevelse via kvinders menneskelige reproduktion. Inde i den langsommelige udredning lurer imidlertid Aathis udvikling, som først kommer til udfoldelse i filmens sidste halve time.
Hvor jægersamfundet underlagde sig naturen, behersker landbrugskulturen naturen. Filmen viser sammenstødet uden at holde med en af parterne.
Filmen er bogstaveligt lavet på en sten, men dette kammerspil er sat op med en nærmest udpenslet lektion i stenalderens begrænsninger og religiøse naturmystik. Eneste anakronisme er til tider bombastisk filmmusik.
Stortalentet Angela Bundalovic spiller pigen Aathi, som bliver til kvinde blandt jægere, men aldrig glemmer sin agerbrugskultur. Danica Curcic er hendes rival som jægersamfundets moderfører. I modsætning til Aathi bliver hendes lillebror Tharan (overbevisende gestaltet af Benjamin Ahnstrøm Sharifzadeh) forvandlet til en jægerdreng som deler optagerstammens natursyn.
Men alle spiller fremragende, ikke mindst fordi de skal agere i spil med et kunstsprog. Det må have krævet en kæmpeindsats og mental omstilling.
At spille en primitiv rolle er noget af det sværeste for en uddannet skuespiller. Personerne skal undgå det moderne psykologiske menneskesyn, som ligger langt længere fremme i menneskehedens historie. Forstået på den måde, at vort menneskesind er gestaltet af et systematiseret skriftsprog og et organiseret samfund.
Stenalderens mennesker må have været mere animalske i deres adfærd end det, vi i dag kalder for civilisation og kultur. Alt det klarer Fremmed – Det første opgør forbløffende godt. Men i starten er den lang i spyttet.
Sammenstødet mellem stammer, som dyrker jorden, og stammer i pagt med naturen selv, kan selvfølgelig læses som en allegori på vor egen tid. Afbrændingen af skovområder for at dyrke korn minder om vor tids hærgende skovbrande og profitorienteret udryddelse af skovområder.
Filmen ender på en cliffhanger, og fortsættelse følger.
Kommentarer