Gangs of London er ren genrealkymi: et skamløst underholdende møde mellem klassisk britisk gangster-drama og vild, asiatisk inspireret action.
Serien er skabt af den walisiske instruktør Gareth Evans, der fik sit gennembrud i Indonesien med The Raid fra 2011. Filmen blev en moderne action-klassiker med sin ubønhørlige blanding af gennemkoreograferet kampsport og vilde ildkampe.
Evans har skabt Gangs of London med sin faste fotograf Matt Flannery, der er medforfatter på serien og også har fotograferet to af de ni afsnit. Forlægget er et Sony-computerspil af samme navn.
Oprindeligt var idéen at lave en spillefilm, men Evans’ ambitioner med historien gjorde serieformatet mere passende. Serien fik premiere i april på den britiske betalingskanal Sky Atlantic og er blevet en af kanalens største succeser.
Det starter med et drab. Gangsterbossen Finn Wallace bliver skudt i et lejlighedskompleks i London. Hvem står bag, og hvorfor skulle Finn myrdes?
Wallace-familien styrer store dele af Londons underverden, og Finns søn Sean beslutter som det nye overhoved at stoppe alt, indtil farens morder er fundet. Pengestrømmen standser, og det skaber med det samme konflikter og dobbeltspil blandt de forskellige kriminelle fraktioner, som har et lukrativt, men skrøbeligt samarbejde.
Den egentlige hovedkarakter er småforbryderen Elliot, der spilles af Sope Dirisu. Efter i seriens første hæsblæsende actionscene ene mand at have nedlagt en flok albanske gangstere – kun bevæbnet med en dartpil! – bliver han en af Seans betroede mænd.
I Londons underverden er voldsparathed og tilhørende evner stærk valuta. Men ligesom de fleste af seriens figurer har Elliot skjulte motiver.
Gareth Evans sætter actionbarren ekstremt højt i Gangs of London.
Han trækker på sine asiatiske erfaringer og tilføjer actionscenerne et imponerende filmisk overskud. De er minutiøst planlagt og koreograferet, og mindst én per afsnit virker designet til at få os til at tabe næse og mund.
Seriens adrenalin- og testosteron-niveau er tårnhøjt. Og man har en fornemmelse af, at det netop er i actionscenerne, vi ser Gareth Evans’ virkelige signatur.
Han har instrueret to afsnit, mens de resterende er instrueret af Xavier Gens og Corin Hardy, men man mærker hans perfektionisme og begejstring hele vejen.
Gangs of London er samtidig en action-saga, som afspejler et multikulturelt London.
Sammen med den irske Wallace-familie møder vi pakistanere, kurdere, albanere, sigøjnere, nigerianere, asiater – og såmænd også to danske lejesoldater, der hedder Leif og Tove, spillet af Mads Koudal og Laura Bach.
Der er dog ikke megen multi-kulti-idyl i Gareth Evans’ London.
De fleste af personerne er brutale og nådesløse, og af og til kammer volden over i ren sadisme. I åbningsscenen bliver en rædselsslagen ung fyr brændt levende og smidt ned fra et tag.
I løbet af de ni afsnit får folk revet negle og tænder ud, bliver henrettet med boltpistoler, får hænderne hugget af med macheter, bliver stegt levende, druknet i cement og så videre. Serien udviser en foruroligende opfindsomhed, når det gælder menneskets ondskab og måder at knuse kroppen på.
Men det er også seriens action og brutalitet, der gør den til en af årets store oplevelser.
Og det underliggende drama fungerer. Rollelisten, som er fuld af gode ansigter og tæller folk fra Peaky Blinders og Game of Thrones, giver en idé om tonen: tung, alvorlig og velspillet, måske med en lille bismag af Shakespeare på dåse.
Men der er også en spændende friskhed i det store miks af nationaliteter og sprog. Man er faktisk interesseret i, hvem der skyder hvem, og hvorfor.
Første sæson af Gangs of London er kort, skarp og ultra-voldelig – Gareth Evans har sat en helt ny standard for international serie-action.
Kommentarer