Et par sorte herrestøvler snøres. Hvide bukser bliver trukket op, og seriens titel dukker frem på skærmen. I baggrunden spiller trommer og fiol op til march.
Seriens symbolske åbningssekvens viser titelfiguren og vedkommendes markante garderobe.
Men et nærbillede af et korset afslører, at det er en kvinde. Hun er pyntet med rubiner, og det ikke er tilfældigt. Rubiner symboliserer lidenskab og styrke – to egenskaber, som kendetegnede virkelighedens Anne Lister, der i folkemunde var kendt som Gentleman Jack.
I serien af samme navn vender hun tilbage til hjemstavnen Halifax i det billedskønne nordlige England med stenbroer, grønne marker og bakkelandskab. Her vil hun peppe det lettere forfaldne familiegods op.
Anne (Suranne Jones) er noget ganske særligt for sin samtid i 1800-tallet. Ud over som kvinde at tage ejerskab over familiens ejendom, mens andre adelskvinder bliver giftet bort, er hun en eventyrer fyldt med røverhistorier fra talrige rejser i udlandet.
Ej heller lægger hun skjul på, at hun er lesbisk.
Et spirende venskab mellem Anne Lister og hendes skrøbelige navnesøster Ann Walker blomstrer til en dybfølt romance. Men serien adskiller sig fra andre lesbiske dramaer – for eksempel Todd Haynes’ Carol – ved at undlade at fokusere på forbudt kærlighed og homofobi.
Frøken Lister er ingen martyr.
Hun fortæller ikke om frygten for at blive afsløret, når hun bryder den fjerde væg for at tale direkte til seeren. Tværtimod gør Anne os medvidende i hendes plan om at forføre den nydelige og ikke mindst velhavende frøken Walker.
”Hvis hun er glad nok for mig og er medgørlig, kan vi blive lykkelige,” siger hovedpersonen og lægger vægt på ordet ”medgørlig”. Det står klart, at selv om hun er forelsket, ser hun parforholdet igennem samtidens øjne som noget nyttigt.
Blandt landbefolkningen har alle tilsyneladende hørt rygter om den mandhaftige Annes skandaløse affærer med andre kvinder. Men folk møder hende snarere med forvirring end modstand, og Gentleman Jack sprudler af liv, når den gør kærligt grin med bedagede kønsnormer og det simple liv på landet.
”Er du en mand?” spørger en lille dreng i en hjertevarm scene. Selv om spørgsmålet først gør Anne en smule paf, smiler hun og svarer: ”Du er ikke den første, der har troet det.”
Men det er drengens flovt gispende forældre, som stjæler rampelyset. Det samme gør familiens løjerlige tjenestepige Elizabeth (Rosie Cavaliero) senere med sin udtryksfulde mine.
I en morsom dialog mellem hende og en nyligt ansat fransk tjenestepige, der viser sig at være gravid, leverer Rosie Cavaliero en lårklaskende sjov præstation. Kvikt skifter hun mellem fransk og engelsk, og når hun til sidst har talt ud, skærer hun en truende, men komisk grimasse for, at kollegaen skal forstå alvoren.
Gentleman Jack udfolder sig i et raskt tempo med hurtig klipning og knivskarp dialog.
I en scene bekræfter Anne hele familiens udsagn om hende, når hun efter få timer hjemme skaber ravage og påtager sig mandlige pligter som at indkræve leje. En tjans, hun udfører på sin helt egen vis. Hun kravler over en mur for at få fat i en lejer, der har låst porten for at holde hende ude.
Annes mange sammenstød med de lokale afbrydes af lidenskabelige tilbageblik til hendes forliste og berygtede parforhold med Vere Hobart, der forlod hende for en mand.
For en stund blødes den standhaftige kvindes ansigt op, og delikate strygere afløser de lystige trommer i baggrunden. Der stilles skarpt på hendes ansigt, og hun retter et sultent blik mod den anden kvinde. Samme øjekast, som når hun bejler til Ann Walker.
Gentleman Jack er bragende morsom og et friskt pust med sin skildring af homoseksuelle i fortiden som andet end marginaliserede.
facebook
twitter
Kommentarer