For lidt over et år siden brød Gina Jaqueline igennem tv-skærmen i dokumentarserien Gina Jaqueline – en sugardaters fortælling, et ærligt og modigt indblik i en ung kvindes liv, der indebar luksus sponsoreret af gråzoneprostitution og jagten på en evig fest.
Nu er hun tilbage med en dokumentarfilm, som er lavet af Sofie Lange, der også stod bag DR3-serien. Desværre uden den åbenhjertige sårbarhed, der gjorde serien så interessant.
Instruktøren er tydeligvis forelsket i sin hovedperson. Det er i og for sig forståeligt. Gina Jaqueline er en fascinerende kvinde, der lever et vildt liv. Men bare de dog havde turdet været mere ærlige.
Der genbruges en masse klip fra serien, og dokumentaren tager faktisk sin begyndelse, før serien har haft premiere. Det er altså ikke en fortsættelse, for serien slutter med, at Gina Jaqueline skal til udlandet på en slags sugardater-konvention.
Hvilket er lidt mærkeligt. For nu ser vi, at hun faktisk er blevet kærester med ”Advokaten”, en af de mænd, der begaver hende med designertasker som tak for adgang til hendes køn. Seriens premiere skaber problemer for forholdet.
Vi ser ham aldrig. Gina Jaqueline snakker om, at det er svært for dem at blive kærester, og det forstår hun godt. Men gid hun kunne have sat flere ord på det. For de bliver kærester, men man får nærmest indtryk af, at de stadig kun ses på hotelværelser eller i hans Strandsvejshybel.
Og hvad med hendes forelskelse i ham? Det er fascinerende, hvordan hun tiltrækkes af østers og champagne på d’Angleterre, men når hun ikke sugardater, færdes hun på punkbaren Floss. Hvordan hænger de to verdener sammen i hendes hoved, og opgiver hun de skæve værtshuse og Nordvest, når hun dater en rig mand?
Når man tænker på, hvor modig Gina Jaqueline var i serien, er det mærkeligt, at Sofie Lange ikke tør stille de farlige spørgsmål. Gina Jaqueline cykler rundt på sin Christiania-cykel og nævner i forbifarten, at hun blev fjernet hjemmefra.
Hvabehar? Både spørgsmål og svar blafrer i vinden.
Til tv-premieren sidder Gina Jaqueline sammen med sin mor og mormor. Alle har det charmerende overbid, de er klædt i lyserødt og har lyserød champagne i glassene. Moren siger, at hun er så stolt af Gina. Men hvorfor ikke spørge, hvad de mener om den måde, hvorpå Gina har fået den lyserøde designertaske, som de alle på tur nusser?
Det tætteste, vi kommer, er en samtale med mormoren – en herligt excentrisk type, der nærmest bor i et museum med dukker og tøj. Her snakker de om kvinderne i familien, der brød reglerne, var boheme, klædte sig som de ville og meget mere.
Men kun Gina Jaqueline interviewes. Hverken vennerne eller familien får stillet spørgsmål. Det er simpelthen for ensidigt.
Gina Jaqueline fortæller om hårde oplevelser, der har formet hende. Sofie Lange spørger for en enkelt gangs skyld ind til det, og ligesom i serien fortæller Gina, at hun som femtenårig i en brandert blev tilbudt 2.000 kroner for et blowjob, som hun tog imod.
Det er vildt.
Siden #MeToo kom på banen sidste år, er der kommet mange fortællinger om, at mange unge kvinder bliver tilbudt penge eller goder for seksuelle ydelser. Det er netop en af de ting, der illustrerer den systematiske undertrykkelse, mænd bruger mod kvinder. Så det interessante spørgsmål er nærmere, hvorfor hun tog imod tilbuddet.
Serien blev endnu et gennembrud for Gina Jaqueline, der tidligere har været blogger og stylist. Hun har helt sikkert mere at byde på end sugardating, så det er relevant at bevæge sig bort fra det emne. Gina får tilbudt en bogkontrakt. Det er hendes store drøm, og hendes morfar er da også forfatter Lars Muhl, hvilket sært nok ikke nævnes i hverken serie eller film.
Hun fylder bogen med kapitler om stoffer, barndom og sugardating. Mere får vi ikke at vide.
Gina Jaqueline har meget på hjerte, men den nye dokumentar giver ikke svar på hvad.
facebook
twitter
Kommentarer