This Is Going to Hurt

I England elsker vi at brokke os over public service-flagskibet BBC.

Når man skal ramme bredt, er det svært at stille alle tilfredse. Men selv vi gnavne briter må indrømme, at når tv-stationen rammer plet, så rammer den virkelig plet.

Det er tilfældet med lægeserien This Is Going to Hurt.

Den er med lige dele drama og humor skabt af den tidligere læge Adam Kay ud fra hans selvbiografi. Serien udstiller på skarp, skæg og koncis vis den evighedskrise, engelske hospitaler befinder sig i takket være underfinansiering og dårlig ledelse.

Man kan sige, at en lægeserie kommer let til dramatikken. For på et hospital gælder det liv og død.

Mange serier har fundet interessante måder at forstærke den grundpræmis. Skadestuen nåede omkring mange afdelinger, Scrubs brugte absurd komik og M*A*S*H sort humor, mens Lars von Trier krydrede Riget med overnaturlig surrealisme.

This Is Going to Hurt har lidt af det hele foruden uforfærdet realistiske og nærgående optagelser af fødsler og kejsersnit samt de mange slags kropsvæsker, man som ung gynækolog kan vente at blive stænket med.

Serien foregår midt i 00’erne på et fortravlet og udpint hospital i London. Her slår ressourcerne aldrig til, men alligevel er Ben Whishaw både sympatisk og sjov i hovedrollen som Adam Kay.

Adam kommer fra en privilegeret baggrund i den bedre middelklasse.

Han prøver indædt at bevise, at han hører til på en sammensat arbejdsplads. Kollegerne stammer fra alle samfundslag. Der er smarte konsulenttyper som Adams chef Mr. Lockhart og hårdtarbejdende sygeplejere og portører, som Adam ved, man ikke skal lægge sig ud med.

Alle – på nær konsulenterne – arbejder alt for mange timer og må ofte møde ind på en vagt direkte efter en anden. Adam er evigt i underskud.

Derfor begår han i første afsnit en uheldssvanger, men forståelig fejldiagnose af en flyvsk patient, der er tæt på at dø, da hun føder sit barn alt for tidligt.

Konsekvenserne af fejltrinet følger ham gennem serien, hvor Adam indkaldes til en evaluering, der kan ødelægge hans karriere.

De lange arbejdsdage og utallige kriser gør Adam til verdens måske værste kæreste. Harry – hans søde, hårdtprøvede kæreste – har spist flere parmiddage alene end sammen med Adam. Og Adams desperate løsning på den manglende kvalitetstid og kommunikationsbesværet er naturligvis at fri.

Det skaber hurtigt problemer. Ikke blot med Adams arrogante mor (Harriet Walter), som ikke ved, han er homoseksuel, men også på arbejdet, hvor han ligeledes stadig er i skabet.

Adam er seriens anker og fortæller. Han taler ofte direkte til publikum som en anden Shakespeare-helt – eller som Phoebe Waller-Bridge i Fleabag.

Men serien følger også hans kollega Shruti (det relativt nye stjerneskud Ambika Mod), datter af førstegenerationsimmigranter og læge et trin eller to under Adam på karrierestigen. Ligesom Adam kæmper hun for at holde hovedet koldt, mens hun bruger hvert et ledigt øjeblik på at studere til de afgørende eksaminer.

Shruti får ikke lov at tale til kameraet på samme måde som Adam, bortset fra et enkelt øjeblik, hvor hun ser os direkte i øjnene og undskylder. Hun gjorde sit bedste, siger hun, et varsel om, at hun er nået sit bristepunkt på børneafdelingen, som er fuld af ”møgunger og tøser”, som Adam på et tidspunkt siger.

Serien er sømløst instrueret af Lucy Forbes og Tom Kingsley. This Is Going to Hurt er et BBC-kvalitetsdrama hele vejen igennem – fra de overbevisende kostumer over produktionsdesignet til brugen af interessante locations.

Det kan godt være, at BBC jokkede i spinaten op til Brexit, og at de nærmest helt har sparet deres journalister væk. Men der er stadig ingen, der kan fortælle mere autentisk og udfordrende om kriseramte englænderes liv.