Harry Potter 20-års jubilæum: Tilbage til Hogwarts

Emma Watson traver rundt i en boghandel, som hun så ofte gør. Måske for at finde de sidste julegaver. Hylderne er fyldt med gamle, håndindbundne bøger med rygge af svineskind og læder.

Særligt én bog minder hende om noget, og når hun tager den ned fra hylden, dumper der et brev ned i hånden på hende.

Brevet har vi set før, mange af dem faktisk.

Men det er længe siden, at en bebrillet dreng blev bombarderet med hundredvis af sirligt skrevne konvolutter i en forstad til London. Her herskede britisk smålighed og en ond onkel, der forhindrede, at den unge mand kunne være sig selv.

Ifølge onkel Vernon er Harry Potter en særling, der skal gemmes væk i kosteskabet, når der kommer gæster. Men han kan ikke holde Harry væk fra brevet for evigt.

I dag er skuespilleren bag onklen, Richard Griffiths, død, så han kan ikke modtage nogen indkaldelse til Harry Potter-jubilæet tyve år efter filmseriens start.

En anden, der heller ikke har fået et brev, er forfatter J.K. Rowling. Hun står ellers bag den voldsomt populære bogserie, der startede det hele.

Udeladelsen skyldes måske de udtalelser, hun kom med på Twitter for halvandet år siden. Forfatteren blev anklaget for at være transfobisk, og det endte i en kontrovers, som fik skuespillerne bag filmseriens trekløver til at erklære, at transkvinder selvfølgelig er kvinder.

Bøgernes overordnede tematik er ellers inklusion og antiracisme. Mange transpersoner har identificeret sig med Harry, fanget i kosteskabet og kun et enkelt brev væk fra at realisere sit ægte jeg.

Der er sket meget siden Harry Potters undfangelse.

I jubilæumsgensynet dukker størstedelen af de nulevende skuespillere i de store roller op på skærmen i små puljer, der føles mere dikteret af halvfyldte kalendere end så meget andet. Samtalerne er nostalgiske og handler om dengang, hvor de var i hele verdens søgelys.

Daniel Radcliffe, Emma Watson og Rupert Grint, der som børn blev berømte som Harry, Hermione og Ron, er naturligvis i centrum. De sidder i kulisser, som skal minde om troldmandsskolen Hogwarts. Men det fungerer ikke lige så godt som i det åndsbeslægtede Friends-jubilæum, hvor hovedrollerne faktisk besøgte det gamle set.

Her sad en smule af den gamle energi fra tv-serien stadig i møblerne.

Harry Potter-gensynet byder ikke på meget andet end en serie af interviews, hvor det er mere interessant at sammenligne hovedpersonernes nuværende rynker med dem, en makeup-afdeling gav dem i sidste films epilog for at se ældre ud.

Samtalerne om oplevelserne under optagelserne er langt bedre og mere spændende uddybet i dokumentarserien Creating the World of Harry Potter, som kan ses gratis på Warner Brothers’ YouTube-kanal.

Genforeningen er løst bygget op omkring filmenes kronologi, hvilket først fungerer godt med inddragelse af filmseriens visionære instruktører som Chris Columbus og Alfonso Cuarón. Men som vi nærmer os de sidste fire film i serien, som skyggeinstruktøren David Yates står bag, bliver jubilæumsfilmen også tandløs.

Her er filmarbejdet mindre interessant at snakke om, og kontroversielle emner som Daniel Radcliffes alkoholisme under de sidste par film bliver ikke italesat. Det vidner om, at Warner Brothers først og fremmest betragter Harry Potter som en stabil forretning.

For dem betyder det ikke så meget, at Harry Potter-filmene er værre end nogensinde før – senest den elendige Fantastiske skabninger: Grindelwalds forbrydelser fra 2018.

Derfor ender gensynet med at være overfladisk og intetsigende. Det brev, som Emma Watson modtog i boghandlen, bliver den diametrale modsætning af, hvad konvolutten betød for tyve år siden.