Musicals er en af de sværeste filmgenrer.
De kræver lige så megen teknisk ekspertise som de største actionfilm, og lige så mange toptrænede performere som de vildeste kung-fu-film.
Og som om det ikke var nok, skal de også ramme en tone, hvor man uden løftede øjenbryn accepterer, at folk bryder ud i sang og dans for et godt ord.
Heldigvis strømmer In the Heights over med så meget liv og energi, at gennemkoreograferede sangnumre virker som den naturligste hverdagsbegivenhed i New York-nabolaget Washington Heights. Filmen er en storstilet filmatisering af Lin-Manuel Miranda og Quiara Alegria Hudes’ musical – han skrev musikken, hun historien.
Filmens helt, Usnavi, pønser på at sælge familiens bodega og åbne en strandbar i Den Dominikanske Republik, hvor hans familie stammer fra. Det komplicerer bare sagen, at han er forelsket i den aspirerende modedesigner Vanessa, og at han har svært ved at tage afsked med sin reservebedstemor, Abuela Claudia, og sin fætter Sonny.
Imens længes Usnavis ven Benny efter sin ekskæreste Nina, nabolagets store succeshistorie, som vender hjem fra universitetet til sin far med en hemmelighed.
Alle figurerne gemmer på fortrængte længsler, der kommer for en dag under en skæbnesvanger hedebølge.
Der er mindre på spil i In the Heights end i Lin-Manuel Mirandas musicalfænomen Hamilton. Hans tidligere musical er forankret i en mere genkendelig virkelighed, som er noget lettere at leve sig ind i. Det er de færreste, der har kæmpet for at skrive den amerikanske forfatning, men vi har alle måttet jonglere arbejde og kærlighed, familieforpligtelser og vores egne drømme.
Det er i disse hverdagsdramaer, at historien virkelig fænger, og sangene nærmest falder ud af munden på de medvirkende.
Rollerne er besat af forholdsvis ukendte navne, og det er kun en styrke. Det gør dem til overbevisende underdogs i en verden, som ikke altid er venligt stemt over for latinamerikanske immigranter.
Anthony Ramos, der fik sit gennembrud i Broadway-opsætningen af Hamilton, er formentlig den bedst kendte af de unge talenter. Han giver Usnavi en flosset kant og et godt hjerte.
Også Leslie Grace som Nina, Melissa Barrera som Vanessa og Corey Hawkins som Sonny er paradoksalt jordnære, samtidig med at de udviser totalt overvældende sangtalent og danseevner.
Større navne som Jimmy Smits, Lin-Manuel Miranda selv og salsa-stjernen Marc Anthony nøjes med beskedne biroller, så den yngre generation kan træde ordentligt frem i rampelyset.
Quiara Alegria Hudes har skåret et par sange og mennesker i det store persongalleri fra, men det meste af forestillingen er stadig at finde på det store lærred. Resultatet er, at den halvlange film til tider virker for sløv til sin livlige historie. Halvvejs igennem er der øjeblikke, hvor man kan tabe tråden trods den energiske blanding af hiphop, salsa og gigantiske shownumre.
Men instruktør John M. Chu, der står bag de to Step Up-film og dramakomedien Crazy Rich Asians, leverer for det meste en ekstremt effektiv fortolkning til det store lærred.
Et af de bedste numre er flyttet til en proppet swimmingpool, hvor farverigt vandlegetøj giver visuelt air. Og iscenesættelsen af Abuela Claudias store nummer, hvor hun i et metrotog og i en neonoplyst fodgængertunnel mindes sit lange liv, gør forestillingens mest følsomme øjeblik til filmens mest mindeværdige scene.
In the Heights er en musical i klassisk Broadway-ånd. De store følelser, enkle karakterer og konflikter kan langt hen ad vejen løses med lidt inderlig fællessang.
Men Lin-Manuel Mirandas musik er så skarp og så hip, og skuespillerne så talentfulde, at det er næsten umuligt ikke at synge med.
Kommentarer