En muslimsk teenagepige i spændingsfeltet mellem forældrenes forventninger og sin egen eksistentielle krise. Et swingerpar, som forbryder sig mod den faste mødegruppes kodeks. En asocial mand, der elsker Helen Hunt og søger menneskelig nærhed hos sin potdealer.
Det er blot nogle af skæbnerne, vi møder over de seks afsnit af High Maintenance, der ligesom de hæderkronede Broad City og Childrens Hospital tager springet fra webserie til tv-serie, som kan ses på HBO Nordic.
Webserien – som HBO også stiller til rådighed for seerne – kom første gang på Vimeo i 2012 i små portioner af tre korte afsnit per sæson. Det blev til seks sæsoner af nitten afsnit med forskellig spilletid, før HBO slog sine kløer i historien.
Fælles for seriens meget forskellige personer er, at de bor i den demografiske og kulturelle smeltedigel New York og ryger tjald. Til at levere den har de seriens eneste faste person, den førnævnte potdealer, der kun kendes som The Guy. Han spilles af Ben Sinclair, som har skabt High Maintenance med partneren Katja Blichfeld, hvis skandinavisk klingende navn skyldes danske forældre.
I hvert afsnit cykler The Guy omkring i byen og sælger sine varer til den brogede flok, der tilsammen udgør en del af det kludetæppe, som New York er.
Men selvfølgelig er de euforiserende stoffer ikke alt, hvad det lille udsnit af newyorkere har tilfælles.
Som mennesker på planeten Jorden har de nemlig præcis de samme problemer som alle andre: ensomhed, identitetskrise og kommunikationsbesvær blandt meget andet.
Derfor bliver første sæson både et unikt indblik i helt specifikke livssituationer og et kollektivt tableau over den menneskelige tilstand. Helt så højpandet serveres det heldigvis ikke, for seriens begsorte tragikomik afløses ofte af et humoristisk twist eller en fjollet situation.
At serien balancerer hårfint mellem fjollekomik og tung alvor, afsløres allerede i titlen.
”High Maintenance”er et udtryk, man på engelsk bruger om personer, der kræver ekstra meget opmærksomhed af deres omgivelser. Samtidig henviser ”high” selvfølgelig til den effekt, en joint giver.
Hvert afsnit har en ny hovedperson, og i tredje afsnit er hovedpersonen sågar en ensom potrygers hund!
Sinclair og Blichfeld har selv skrevet, instrueret og produceret samtlige nye afsnit, der bestemt ikke kæmper med at fylde humor og poesi i den cirka 30 minutter lange spilletid.
Men det mest fascinerende ved de tidlige web-afsnit, er netop den varierende spilletid mellem en håndfuld minutter og det typiske sitcom-format alt efter, hvad historien kalder på. Noget af den charmerende uforudsigelighed ryger derfor, når afsnittene skal laves til et fast tv-format på en halv time.
Til gengæld får High Maintenance tilført økonomi, der kun pynter på den i forvejen flotte æstetik, som er lige dele håndholdt kamera og smukke billeder i ultra-slowmotion. Sammen med den uhøjtidelige omgangstone, giver det serien en realisme, så man tror på dem som rigtige mennesker.
High Maintenance er en slags antologiserie, men hvor eksempelvis True Detective og Fargo fortæller en ny historie for hver sæson, gør High Maintenance det for hvert afsnit, hvor The Guy giver pot-stafetten videre. Den stafet-form – der også kendes fra film som Robert Bressons L’Argent (1983) – giver muligheden for at hæve perspektivet og give en mere eksistentiel skildring af livet i en af verdens største byer.
Det er en mere fragmenteret måde at fortælle på end mange serier, men det skaber ikke mindre indlevelse. I sidste ende har alle personer nemlig deres bevæggrunde og dæmoner at kæmpe med, hvad enten de ryger eller sælger pot.
I High Maintenance giver det en aura af, at mulighederne er uendelige, da alt kan ske i en by med så mange forskellige og ens mennesker.
Kommentarer